• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Rejsebrev fra Norge

Fevik, Fevik terapisenter, efterår 2010

 

Jeg har valgt at tage min sidste praktikperiode på en privat klinik på Fevik, som er et lille sted ca. 50 km fra Kristiansand. Klinikken hedder Fevik terapisenter og ejes af min vejleder, som er fysioterapeut med videreuddannelse/kurser indenfor børn og unge samt psykomotorik. På klinikken er der i tillæg 3 andre fysioterapeuter, som alle arbejder selvstændigt med 100 % driftstilskud (ydelsesnummer).

 

Klinikken tager alle typer patienter og har lange ventelister, især børn som venter på at komme til min vejlede,r som er specialiseret på området. Behandlingsmetoderne, som bliver brugt, er meget individuelle fra terapeut til terapeut og er alt fra træning i træningsrum og i Redcord (slyngetræning) til ultralyd, kinesiotape, akupunktur, lymfedrenage, varme og massage. Her tilbydes for det meste individuelle behandlinger i klinikkens lokaler med undtag af nogle få børn, som kommer til behandling i par. Ellers er der tilbud om bassintræning en gang om ugen for børn med forskellige diagnoser i varmtvandsbassin på sygehuset i Arendal (ca. 15 km fra klinikken).
Jeg har overtaget nogle patienter fra min vejleder, som i stor grad er børn og unge i aldersgruppen 6-22 år. De fleste af de børn jeg har, har diagnosen CP i forskellig grad, men jeg har også enkelte med muskeldystrofi sygdomme, downs syndrom og leukæmi. I tillæg har jeg overtaget nogle patienter fra to af de andre fysioterapeuter på stedet. Disse patienter er voksne mennesker med forskellige diagnoser som fx MS, CP, parkinson, sequelae efter brud i ryg og fod, skulderleds- og knæledsartrose.
Klinikken består af 5 små behandlingsrum, alle udstyret med en briks og en Redcord. I tillæg er der to lidt større rum, hvor et af dem er udstyret med en spejlvæg og måtter på gulvet. Dette rummet bliver brugt til børnene og de psykomotoriske patienter, da dette er mere rumligt og helt aflukket fra de andre. Der er et træningsrum i kælderen, som er udstyret med cykler, multitrimapparat, forskellige styrketræningsapparater, balancepuder, måtter, Redcord og fitnessbold.  I tillæg er der et lille træningsrum med en cykel, stepbænk og måtte for dem, som ikke kan gå ned i kælderen.
Jeg har fra første dag fået mange patienter i hænderne og allerede efter de første tre uger set mange forskellige diagnoser. Det er en meget travl klinik, som har lange ventelister og dette har jeg mærket med lange, travle dage, men dette er også for, at jeg skal se og opleve mest muligt. Det, at der er travlt, medfører også, at jeg ikke får så meget tid sammen med min vejleder, og er meget på egen hånd. Så man skal være forberedt på at være meget selvstændig og kunne tage ansvar for egen læring, hvis man vælger et sted som dette.
Anvor Tveiten, F08V

 

Sidst opdateret 25-11-2010 af Lise Hvidberg Jeppesen
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube