Rejsebrev fra Thailand

Vinter 2008, Merle Fischer

I sommeren 2005, lige inden jeg startede på fysioterapeutuddannelsen, rejste jeg 1½ måned i østen. Rejsen startede i Kina, gik igennem Tibet og Nepal og sluttede i Thailand. Jeg blev meget fascineret af mit møde med den fremmede og anderledes kultur, og ved rejsens ende var jeg overbevist om, at jeg meget snart ville vende tilbage dertil. Så da jeg hørte om muligheden for at afholde min praktik i Thailand, kunne jeg ikke få tankerne derfra. Chancen for at studere det thailandske sundhedsvæsen, landets kultur, religion og menneskesyn tiltalte mig meget. Og mine forventninger blev kun større af at være til et informationsmøde omkring opholdet, hvor jeg hørte om den kliniske undervisning, den thailandske patient, kulturforskellene mellem Danmark og Thailand og meget mere. Jeg var helt sikker på, at jeg under dette praktikophold ville udvikle mig rigtig meget, både personligt og fagligt. Jeg var dog bevidst om, at jeg nok ikke kom til at lære præcis det samme, som jeg ville have gjort i en praktik i Danmark. På trods af min frygt for ikke at være god nok, når jeg kom hjem igen, valgte jeg at tage springet. Alle mine nærmeste og vejlederne på skolen bakkede heldigvis op omkring dette, og sagde, at det var med at gribe chancen nu, for alt det andet, skulle jeg nok få lært, og det var nu muligheden for at rejse ud og få en oplevelse for livet, var der...

Og en oplevelse for livet, det blev det… 

 

Egen faglig forberedelse til udvekslingsopholdet

Jeg vidste på forhånd ikke helt, hvad jeg kunne forvente af klinikken i Bangkok og havde derfor lidt svært ved at forberede mig fagligt og sætte mål hjemmefra. Jeg tog derfor udgangspunkt i det jeg havde arbejdet med i sidste praktik, og de krav der er for den 4. praktikperiode. Jeg aftalte med de to andre, jeg skulle rejse med, at vi tog nogle forskellige bøger med, så vi var dækket nogenlunde ind. Derudover fik jeg lagt den medicinske ordbog, dansk-engelsk og engelsk-dansk ordbøgerne ind på min bærbare computer. Dette viste sig at være en stor hjælp, når størstedelen skulle skrives og læses på engelsk.

 

Før afrejse øvede jeg lidt ”thai” ved hjælp af en cd-rom fra biblioteket. Jeg læste omkring den thailandske kultur på Internettet samt i nogle rejsebøger jeg havde købt til turen.

Jeg læste desuden også rejsebreve og rapporter fra andre studerendes udvekslingsophold, hvilket var en stor hjælp… og gav mig ekstra rejsefeber.

 

Egen praktisk forberedelse til udvekslingsopholdet

Jeg var den første fysioterapeutstuderende fra Aalborg, der valgte at tage min praktik Thailand. Dette indebar bl.a. at forberedelsesfasen ind i mellem var lidt forvirrende, da mine danske vejledere heller ikke havde prøvet det før og derfor ikke kunne svare på alle mine spørgsmål… men vi fandt heldigvis ud af det hele i fællesskab.

 

For at blive godkendt af skolen, skulle jeg skrive en motivationsbeskrivelse på engelsk og udfylde et ansøgningsskema for praktik i udlandet. For at blive godkendt af praktikstedet skulle jeg udfylde den samlede ”pakke”, der er en del af aftalen mellem de danske skoler og den thailandske klinik.

 

Jeg tog desuden imod et tilbud om at tage til en forberedelsesdag i København for sygeplejersker, der også skulle tage deres praktik i Thailand. Informationen om Thailand og den thailandske patient var meget brugbar, men jeg savnede mere information om, hvad vi fysioterapeutstuderende lige nøjagtigt skulle ned til. Derfor ville det være mest optimalt at afholde en tilsvarende dag kun for fysioterapeutstuderende.

Jeg fik 4 sæt tøj af Aalborg Sygehus til at have på i praktikken (blå bukser og hvide tunikaer), og jeg købte selv nogle sorte nederdele og hvide skjorter til sprogskoleopholdet. Vi fandt dog siden hen ud af, at det var i orden at have pæne halvlange shorts på (også med leggings under) og pæne hvide T-shirts. Dette foretrak vi, da det var mere behageligt i varmen. Det kan anbefales at have lidt af hvert med derned. Husk desuden en varm trøje, da der er meget koldt i klasselokalerne og behandlingsrummene pga. air conditioner.

Jeg blev vaccineret mod hepatitis A og B, tetanus og difteri. Jeg havde ikke malariapiller med, da risikoen var så minimal, på det tidspunkt af året og da bivirkningerne næsten er svarende til symptomerne…! Men snak med egen læge.

Jeg arbejdede hele sommerferien op til jeg skulle af sted og jeg havde desuden en lille opsparing, der blev sat af til opholdet. Min skole havde ikke mulighed for at yde økonomisk støtte, når praktikstedet lå udenfor den nordiske grænse. Jeg gik derfor i gang med en større jagt efter legater/fonde, der kunne henvende sig til fysioterapeutstuderende… Jeg erfarede desværre, at dette var meget svært at finde og de, der så ud til at ville støtte mig, ikke gav noget.

Jeg søgte:

 

• Nils Vinges mindelegat (afslag)
• ”Den større Fischerske stiftelse” (modtog 1.200,00 kr. før skat)
• Massøse Karen Grunths mindelegat (afslag)
• Oticonfonden (afslag)
• Den Obelske Familiefond (modtog 4.000,00 kr. før skat)
• Harboefonden (afslag)
• Sparekassen Nordjyllands Fond af 29. marts 1976 (afslag)
• Danske Fysioterapeuters studielegat (afslag)

 

Jeg modtog i alt 5.200,00 kr. før skat.

Turen kostede alt i alt ca. 40.000,00 kr., men jeg sparede heller ikke på noget. Selve pakken med sprogskole, flybilletter og bolig kostede ca. 25.000,00 kr.

 

Vores boligforhold i Bangkok

Vi boede i de første to uger på Sarasinee Mansion. Vi havde hver sit værelse, eget badeværelse og en fælles kombineret tv-stue og køkken. Bygningen var dog gammel og virkede ret ”død”. Restauranten var lukket og vi så ikke andre udvekslingsstuderende, mens vi boede der. Afstanden til sprogskolen var ca. 5 min. gang. Vi valgte det trådløse net fra, da selve oprettelsen var forholdsvis dyr, når vi kun skulle bo der i 14 dage. Vi fik heldigvis lov til at bruge computerne på universitetet gratis (+ deres lille fitness rum).

Da de første 2 uger var gået, flyttede vi fra Sarasinee Mansion (nord-østlige Bangkok) til Ruen Indra Court, der lå tæt ved Chao Phra floden (syd-vestlige Bangkok).

Ruen Indra Court dækkede alle mine behov. Afstanden til Pin Klao Clinic var ca. 20 min. gang og ca. 10 min. gang til Siriraj University Hospital. Vi havde hver især et fint værelse med altan, eget badeværelse, køleskab og trådløst Internet. Der var en udmærket (men lidt dyr) restaurant i stueetagen og der var mulighed for at få sit tøj vasket af personalet, der generelt gjorde alt for at hjælpe og servicere os.

 

Det faglige udbytte

Opholdet startede med 2 ugers kultur- og sprogskole på et universitet i Bangkok (UTCC). Vi lærte her forskellige ord og vendinger, der blandt andet gjorde os i stand til fx at spørge vores patienter om noget gjorde ondt (jep mai kha?) eller var behageligt (sabaii dee mai kha?). Vi blev dog aldrig helt i stand til at føre en rigtig samtale på thai, men forsøgte vi os, blev det modtaget med kyshånd.

 

Vi blev også undervist i den thailandske kultur og traditioner, hvor vores undervisere blandt andet tog os med til thaimassage, The Grand Palace, Wad Pho, samt viste os rundt og lærte os at bruge diverse transportmidler (til den thailandske pris).

 

Vi havde 3 super søde undervisere, hvor det primært var to af dem (Sureewan og Suvimon), der tog sig af os.

Sprogkurset ville have været endnu bedre, hvis det havde været rettet mere imod vores specifikke praktik, men vi lærte heldigvis gloserne af vores vejledere og patienter, så det gik nu alligevel.

Efter sprogskolen, startede vi den 8 ugers praktik på Faculty of Physical Therapy and Applied Movement Science, Mahidol University. Bygningen fungerer både som fysioterapiskole og klinik. Den var oprindeligt en kontorbygning, hvilket den bærer en del præg af. Den er ikke blevet sat i stand de senere år, da størstedelen af dens funktioner snart flytter uden for Bangkok C. til en sprit ny, stor og flot klinik (der bliver praktikstedet i fremtiden).

Jeg blev i løbet af de 8 uger vejledt af 6 forskellige fysioterapeuter og en ergoterapeut. De var alle rigtig dygtige indenfor deres felt og var i stand til at vejlede og formidle deres viden godt på engelsk.

Det var på den ene side en fordel at have mange vejledere, da hver enkelt vejleder havde ekspertise inden for det pågældende område (fx pædiatri eller neurologi). Derudover var det dejligt at lære flere på klinikken at kende, når man nu ellers var ret ”Palle alene i verden”.

 

Det var på den anden side en ulempe, fordi patienterne fulgte terapeuterne. Dette indebar, at det kun var en håndfuld af patienterne, jeg havde et længere forløb med. Jeg savnede derfor ind imellem muligheden for at følge op på min behandling, og derved progrediere og regrediere alt efter behov.

Jeg fik til gengæld øvet mig rigtig meget i første møde med patienten, hvilket jo var noget anderledes pga. de sproglige forskelle. Jeg blev også bedre og mere effektiv i min undersøgelse og behandling, da jeg med tiden kunne bruge de erfaringer jeg havde erhvervet mig fra tidligere patienter.

 

Jeg var i de første 3 uger i pædiatrien og ergoterapien, de næste 3 uger i neurologien og i de sidste 2 uger i ortopædien. Jeg har i denne praktik sammenlagt haft 3-4 dobbelt så mange (forskellige) patienter, som i min sidste praktik hjemme i Danmark. Dette har, som nævnt, haft sine fordele og ulemper. Jeg ved dog med sikkerhed, at jeg har forbedret mine manuelle færdigheder og min kreativitet; Jeg har haft god mulighed for at tage ved lære af terapeuterne på Pin Klao Klinik, der er meget dygtige manuelt. Rent kreativt er jeg blevet udfordret en hel del, både fordi jeg i de første uger havde med børn at gøre og siden hen, fordi der simpelthen ikke var de samme maskiner og redskaber, som vi kender dem herhjemme. Jeg er også blevet udfordret mht. mine kommunikative evner, hvor jeg har lært meget af ikke at have mulighed for at snakke med patienterne, som jeg kan det herhjemme.

Jeg føler, at jeg har nået de mål, jeg satte hjemmefra og jeg er glad for, at jeg tog min praktik i Thailand.

 

Det personlige, herunder kulturelle og sociale udbytte

Jeg har personligt udviklet mig fantastisk meget. Jeg er blevet meget mere selvstændig og bedre til at nyde dét at have ”alenetid”; uden kæreste, veninder og familie i nærheden. Jeg har også lært at sætte mere pris på det danske uddannelsessystem. I Thailand er det kun de første 12 skoleår, der er gratis (deraf 9 obligatoriske). Det er derfor kun de økonomisk stærke familier, der har mulighed for at sende deres børn videre i skolesystemet… Og herhjemme får vi oven i købet penge for at studere!! Vi er godt nok heldige!

Jeg har rent socialt og kulturelt fået en oplevelse for livet samt minder med mig hjem, der på en trist dansk regnvejrsdag kan få mig i godt humør igen…(for hvor har vi taget mange billeder)

Jeg skrev dagbog under hele opholdet, hvilket jeg synes hjalp mig til at fordøje alle de indtryk jeg fik undervejs. Dette kan anbefales på det varmeste til andre der rejser ud.

Jeg har fået rigtig mange venner både blandt de studerende og mine vejledere. Alle var virkelig søde, hjælpsomme og nysgerrige for at lære os at kende, og jeg håber virkelig, at jeg får mulighed for at besøge dem alle sammen i den nærmeste fremtid.

 

Jeg synes det er meget lærerigt at bo i et fremmed land i en længere periode, hvor man får en hverdag og har mulighed for at falde rigtig til, før man skal videre igen. Vi brugte dog (stort set) hver en chance vi fik for at komme væk fra vores små lejligheder og ud at opleve det fantastiske land, som Thailand er. Vi rejste i nord, syd, øst og vest, hvilket gav et godt billede af, hvor mangfoldige og forskellige Thailands regioner er. Vi tilbragte dog også weekender i Bangkok, hvor vi tog til diverse markeder, på museer og til Loy Kratong Festival, sammen med vores thailandske venner.

Det var en stor fordel at kende lokalbefolkningen, da de kunne fortælle os, hvor det var allerbedst at rejse hen og hvad man absolut skulle se. Det er generelt en god ide at følge deres anbefalinger, da man kommer til at opleve ting i Thailand, man normalt ikke oplever som turist.

 

Vigtige erfaringer og andet…

Jeg har aldeles ikke fortrudt, at jeg tog min 4. praktikperiode i Thailand. Jeg har fået tilfredsstillet mit ønske om at opleve fysioterapi udenfor Danmarks grænser, og det har været utrolig lærerigt af se en anden tilgang til vores fag. Jeg kan stærkt anbefale mine medstuderende at tage en praktikperiode i udlandet, selvom det er dyrt og kræver en del arbejde før og efter opholdet, er det absolut det hele værd.

Man skal dog være forberedt på, at man ikke får den samme vejledning, som vi kender fra vores praktikker herhjemme. Der er simpelthen ikke sat tid af til vejledning, og den vejledning man får, foregår i patientens nærvær. Dette lærer man dog også meget ved. Den kliniske ræssonering bliver meget mere individuel, men det er jo alligevel dét, vi skal kunne i vores næste praktik og når vi om ikke så længe er færdiguddannede… og som alle jo ved, gør øvelse mester!!

Grib chancen hvis du får muligheden for at tage din praktik i Thailand – du vil ikke fortryde det!

 

Gode råd…

 

• skriv 009 foran, når du ringer, så sparer du penge..
• køb et thailandsk mobilnr. og anvend fx Happy Card eller Dtac, der kan købes i 7-11.
• brug skype eller messenger, til at holde kontakten med dem derhjemme.
• medbring lidt billeder og personlige genstande, der gør lejligheden mere hjemlig.
• medbring (mange) gaver, gerne noget rigtig dansk, til undervisere og terapeuter.
• medbring gode bøger /eller køb bøger i genbrugsboghandlere (fx i Chang Mai)

 

Smil til alle du møder på din vej og respekter den thailandske kultur og du vil føle dig elsket og mere end velkommen

 

Hvis der er spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Merle Fischer

E-mail: merlefischer@hotmail.com

Mobilnummer.: +45 22571010