Rejsebrev fra Lissabon

Anne Kisum, Efterår 2011

Rejsebrev for fysioterapeut studerende på Global Health kurset i Lissabon 2011:

Den 24 august satte jeg forventningsfuldt kursen mod Portugals hovedstad Lissabon, for at deltage i et 3 måneder langt kursusforløb. Kurset omhandlede Global Health og var tværfagligt og internationalt.
Jeg valgte bevidst at være på egen hånd da jeg kastede mig ud i projektet netop fordi jeg ønskede at komme til at stå på egne ben for første gang i et fremmed land.

Før jeg rejste vidste jeg 2 ting: hvor stort mit stipendium var og hvor/hvornår jeg skulle studere. Derfor brugte jeg en del tid på at søge efter bolig inden afrejsen. Jeg forhørte mig dels gennem studiets kontaktperson i Portugal samt via informationssøgning over nettet. http://www.myplacetostay.net/ Jeg fandt mange gode tilbud men følte mig ikke sikker på hvad jeg virkelig kom til at bo i, og valgte derfor at følge rådet om at flytte dertil et par dage før studiestart, og så søge boligen dernede. Sådan blev det så. Jeg havde en masse kontaktpersoner som jeg skulle rette henvendelse til når jeg kom til landet, og der gik heller ikke mere end 3 dage før jeg havde fundet en lækker lejlighed til rimelige penge, og så havde jeg visheden for at pengene var givet godt ud. Det kan klart anbefales, da jeg de første par dage boede på hostel hvor jeg mødte en masse andre unge mennesker med forskellig nationalitet og baggrund. En god måde at få skabt overblik over byen og få dannet netværk. Dertil kom, at jeg delte min nyfundne lejlighed med 2 portugisere hvilket var en kæmpe fordel, idet man lærer meget mere om landets skikke, sproget og kulturelle særheder.

Selve studiet tog sin begyndelse med en velkomstdrink på en restaurant beliggende nær skolen. Vi blev introduceret for vores 2 lærere samt fik lejlighed til at hilse på de andre på kurset. Vores hold var sammensat af 3 nationaliteter: Dansk, Hollansk og Portugisisk og 4 forskellige professioner: jordemoder studerende, fys. studerende, ergoterapeut studerende og sygeplejerske studerende (kun 1 heraf). Der var i alt 21 på holdet hvoraf halvdelen var danskere og kun 3 portugisere. Nå, men trods overvægt af danskere så foregik studiet trods alt i udlandet og der var rig mulighed for at se de kulturelle forskelle. En af de første ting som slog igennem var deres opfattelse af tid og dét at møde til tiden. For de fleste portugisere er tiden relativ, hvoraf man først møder til timen 10 til 15 min efter den skemalagte tid. Dertil skinner det meget igennem at de fleste portugisere ikke besidder evnen til at blive stresset, hvilket nok igen hører sammen med deres forhold til mødetider. Som studerende i udlandet lærer man hurtigt de nye tendenser hvortil mange af de studerende inkl. mig selv også tolkede tiden relativt.

Selve studiet foregik overvejende med gruppearbejde på tværs af profession og nationalitet. Dette udfordrede i særdeleshed min tålmodighed idet beslutningsprocessen lige pludselig syntes uendelig langsom og svær. Dog var det meget lærerigt at høre hvad andre havde at sige og få indsigt i andre områder inden for sundhedssystemet.
Opgaven der skulle udarbejdes var en Carepath for COPD hvilket gav os, som studerende mulighed for at fordybe os i et specifikt område hvilket jeg har savnet tidligere i mit studie. Dertil skulle der samles dokumentation for validiteten af vores ideer hvortil vi lærte en masse om Evidens Baseret Praksis og informationssøgning ud fra systematiske anmeldelser og RCT. Slutresultatet skulle være en skriftlig aflevering med begrundelse for valg af ideer og strategier til udførelsen heraf.

Kurset blev rundet af med en stor konference på baggrund af den årlige, internationale COPD-Dag. Vi skulle selv arrangere konferencen med invitationer, afholdelse af workshops, oplysning og information samt foredrag. En god måde at få brugt noget af teorien i praksis.
Dog skuffede kurset meget i den praktiske del da vi kun var ude at se et hospital én gang, hvilket var langt under dét jeg havde forventet. Det er jo i særdeleshed et område hvorpå man kan opleve de kulturelle forskelle og drage sammenligning til det danske sundhedsvæsen.

Fritiden fik jeg til at gå med at ride. Jeg var så heldig at finde og blive rigtig gode venner med en portugisisk familie som arbejdede med heste, og lod mig være ansvarlig for træningen og uddannelsen af deres unghest. Dette indledte et meget nært tilknytningsforhold og jeg følte mig privilegeret over at kunne dyrke min hobby som jeg gør derhjemme med de midler jeg nu havde til rådighed. Dette bevirkede dog, at jeg ikke var så deltagende i de sociale aktiviteter men det andet havde for mig en større prioritering, da det var en fed fornemmelse faktisk at leve som og sammen med portugisere. Jeg spiste tit frokost og aftensmad med dem og blev hentet og bragt hvis jeg skulle noget … i det hele taget havde jeg en familie der tog sig af mig, så tættere på kulturen og dagligdagen kunne jeg vist ikke komme. Dertil fik jeg gang på gang bekræftet hvor gæstfrie, hjælpsomme og nærværende portugiserne er som mennesker, både hos min lille familie og hos dem jeg boede sammen med. Et helt fantastisk folkefærd.

Snakker man om Portugal snakker man også om godt vejr….. og vores hold var i særdeleshed heldig med dette. Vi havde næsten kun solskin og temperaturer vekslende mellem 20 og 30 grader. Selv portugiserne snakkede om hvor usædvanligt det var, at der var så varmt i oktober og november måned.
Lissabon er lyset by og en fantastisk oplevelse som indbyder til romantik og hygge. Overalt ses små cafeer og nogle beliggende med de mest storslåede udsigter ud over byen (Miraduros). Der er altid masser af stemning i bylivet i form af musik (fado), markeder, optrædende og menneskemyldret der på de store gader giver Champs Élysees kamp til stregen….så der er masser at kigge på. Dertil kommer de mange attraktioner hvor Bélem byder på en masse inden for et kort område.

For at få skabt sig et overblik vil det være en god investering at købe bogen: Turen Går Til Lissabon, hvor der gives en masse praktiske informationer samt forslag til hvad der er værd at opleve.
Med disse ord håber jeg at andre studerende vil få lyst til at søge eventyret og rejse udenlands.

Anne Kisum