Et nemt valg
Ingenting er bedre end, når man får en patient med store smerter, og at man i løbet af behandlingen kan reducere og måske fjerne dem.
Læs Matias' historie
Aktiv og varieret hverdag
Signe Johannesen, fysioterapeutstuderende ved UCN, fortæller:
Fysioterapeutuddannelsen er en spændende mulighed for at lære en masse om sig selv, sin egen krop og give det videre til andre. Det er et fag, som giver mening, veksler mellem teori og praksis, og hvor man har en spændende og vekslende hverdag.
Hvorfor har du valgt at læse til fysioterapeut?
Jeg har altid været interesseret i mennesker, men faktisk er det lidt tilfældigt, at jeg endte med at læse fysioterapi. Jeg har læst samfundsvidenskab og havde også søgt ind på andre sundhedsvidenskabelige uddannelser først, da jeg troede, at fysioterapi kun var for sportsnørder. Heldigvis gav jeg det en chance på opfordring fra familie og venner, og dét har jeg ikke fortrudt. Dét, der gjorde forskellen, var, at jeg oplevede teori og praktisk viden koblet, hvilket betyder meget for mig, da det er denne kobling, der inspirerer mig til at arbejde med andre mennesker. Dét, at man som fysioterapeut har muligheden for en varieret og aktiv hverdag, hvor man både skal bruge kroppen og hjernen.
Hvad drømmer du om at arbejde med, når du er færdig med studiet?
Jeg synes, selve uddannelsen er rigtig spændende og er undervejs blevet opmærksom på, hvor meget mere man ikke ved. Jeg forestiller mig, at jeg gerne vil arbejde i et innovativt miljø, hvor der er fokus på videreuddannelse og kompetenceudvikling, men hvilket regi ved jeg ikke endnu. Jeg kunne godt forestille mig at starte på sygehus for at samle erfaringer og have kollegaer ved hånden. Jeg har lidt erfaring med sygedagpengemodtagere og at hjælpe dem tilbage i arbejde gennem et tilbud, hvor man samarbejder med blandt andet socialrådgivere. I dette regi praktiserer man både klassisk fysioterapeutisk undersøgelse og behandling, men har også holdtræning og undervisning. Denne kombination tiltaler mig. Jeg vil helt sikkert gerne videreuddanne mig gennem master eller kandidat og kunne også godt tænke mig at prøve kræfter med undervisning senere.
Hvad har været mest spændende ved uddannelsen ind til nu?
Helt i starten af uddannelsen syntes jeg, at det var fedt at opleve dynamikken i undervisningen. Der har været en spændende kobling mellem tekniske, praktiske og teoretiske fag, så det har aldrig været et kedeligt studie. Jeg synes også, at det er godt at være på et hold, hvor man ikke er så mange, så man lærer hinanden at kende og kan have det sjovt sammen. Overordnet gennem hele uddannelsen har det helt sikkert været i praktikkerne, det har været mest spændende. Når man får lov at prøve teorien af i praksis og klumrer rundt i det men kan søge hjælp fra medstuderende og klinisk vejleder, og pludselig virker det bare – det er fedt!
Hvad har udfordret dig mest ind til nu?
Jeg har ændret mig meget personligt under studiet, og det er nok denne ”rejse” - dét, at jeg har lært en masse om mig selv og min krop, som jeg har kunnet bruge både personligt og i mit fag - som jeg ser som den største udfordring. Jeg har altid været lidt nørdet, så anatomi og fysiologi synes jeg er spændende, og i praktikken har jeg oplevet, at jeg arbejder godt i terapeut-patientrelationen, så der har ikke været nogle kæmpe udfordringer for mig rent uddannelsesmæssigt. Jeg valgte at tage en praktikperiode i udlandet, da min første kliniske underviser mente, jeg skulle søge udfordringer for ikke at komme til at kede mig. Det var også en udfordring, og en kæmpe oplevelse, som også har bidraget til min udvikling under uddannelsen.
Hvad lavede du under dit udlandsophold?
Mit praktikophold i Thailand startede med 10 dages sprogkursus, hvor vi fik undervisning i bl.a. udtale, tonering, kroppen, mad m.m., og vi blev introduceret til thaikultur og skikke. Derefter ni ugers praktik på Mahidol University’s fysioterapiklinik.
Vores boligforhold var virkelig fine. Vi boede to steder, da universitetet og klinikken ligger i hver sin ende af Bangkok. Vi havde lidt problemer med myrer og andre eksotiske dyr, men ellers var alt rigtig fint.
Hvad fik du ud af dit udlandsophold?
Jeg havde helt fra studiets start forestillet mig, at et udlandsophold kunne være helt optimalt for mig. Jeg har tidligere været på længere ophold i bl.a. Indien, så jeg vidste lidt om, hvad den slags indebærer, og hvor spændende det er at komme helt tæt på andre kulturer. Så jeg var slet ikke i tvivl, da muligheden opstod – jeg skulle bare af sted!
Jeg har først og fremmest lært af opholdet, at man kommer utroligt langt med åbenhed. Jeg har også lært, at det er vigtigt at kunne sætte sig ind i kultur og normer; at dét, jeg kan opfatte som en fornærmelse eller frustration, slet ikke behøver være ment som sådan, og at fysioterapi kan fungere på utroligt mange måder!
Jeg oplevede, at fysioterapeutuddannelsen som udgangspunkt ikke er så forskellig fra Danmark til Thailand, og at både undersøgelse og behandling - på den afdeling, hvor jeg var, og med de tre vejledere, jeg var tilknyttet - ikke er betydeligt anderledes end i Danmark. Den største forskel, jeg har oplevet, har været i mødet med den thailandske patient. Jeg har ofte oplevet, at patienternes indstilling til og viden om fysioterapi er meget anderledes end ”derhjemme”, hvilket har givet sig til udtryk i behandlingssituationen. Det sværeste har været kommunikationen mellem patienten og mig. Dét, at stå med en masse ideer og ressourcer og så ikke have mulighed for at videregive dette til patienten, har været frustrerende. Mine forventninger til behandlingsforløbet har derfor ofte skullet justeres. Det har været frustrerende, men også meget lærerigt.
Hvordan er studiemiljøet på UCN?
UCN har et rigtig godt studiemiljø. Man lærer hinanden at kende på tværs af semestre og uddannelser, og jeg har oplevet, at underviserne også er meget åbne og altid har tid til at snakke. Jeg har under hele studiet været medlem af café FREJS, hvilket yderligere har gjort, at jeg har lært en masse dejlige mennesker at kende. Jeg kan virkelig anbefale, at man engagerer sig i studiet ud over på eget hold. Det har i hvert fald gjort min hverdag sjovere og givet mig et indblik i de andre studerende og deres uddannelser.
