• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Anna Westergaard Jensen

Anna Westergaard Jensen læser International handel og markedsføring på UCN

 

Fedt at kunne bidrage til en rigtig virksomhed

Anna Westergaard Jensen fortæller om at læse International handel og markedsføring: Det er nødvendigt at være god til engelsk og at kunne tænke kreativt.

 

1) Hvorfor har du valgt at læse International handel og markedsføring?

Jeg har, forinden jeg startede på International handel og markedsføring, taget uddannelsen til markedsføringsøkonom på UCN. Jeg valgte at læse videre for at få et mere internationalt perspektiv på min uddannelse. I dag er det mere og mere almindeligt, at danske virksomheder har kontakt til udlandet på den ene eller anden måde, og jeg følte derfor, det var nødvendigt for at få en bedre forståelse for, hvordan virksomhederne skal agere på internationale marked.
 

 2) Hvad drømmer du om at arbejde med, når du er færdig med studiet?

Jeg drømmer om at komme til at arbejde i en spændende virksomhed, hvor jeg får lov at bruge de ting, jeg har lært på min uddannelse, samt udvikle mig både personligt og fagligt.
 

3) Nævn tre spændende ting ved din uddannelse

  • At samarbejde med danske virksomheder i forbindelse med projektarbejde og praktik.
     
  • At arbejde på tværs af klasserne, så man får udviklet sit netværk samt sine engelskkundskaber med de internationale studerende på skolen.
     
  • Muligheden for at engagere sig i aktiviteter på skolen, som ligger uden for undervisningen (f.eks. sundhedsarbejde, studieråd, osv.).

4) Nævn tre ting, der har udfordret dig

  • At bøgerne er på engelsk – det kræver nogle gange lidt ekstra tid, at få hjernen til at tænke og forstå engelsk.
     
  • At man i nogle situationer skal tænke kreativt og anderledes, end man plejer, for at få en given opgave løst.
     
  • At der er bundne forudsætninger og semesterprojekter sideløbende med undervisning (mere undervisning end på markedsføringsøkonomen).

5) Hvad har du fået ud af uddannelsen på det personlige plan? 

Jeg har fået styrket mit faglige og sociale netværk, idet jeg er engageret i det sundhedsfremmende arbejde på UCN (som SundhedsAgent), og så har jeg været medlem af Studierådet.
 

6) Hvordan er studiemiljøet?

Der er rig mulighed for at engagere sig i diverse udvalg på UCN's business- og teknologiuddannelser.

 

Desuden er der velfungerende fredagsbarer, som er åbne hver fredag over middag. Det giver de studerende gode muligheder for at mødes, uden at det er studierelateret, og det er på den måde med til at styrke det sociale netværk i mellem de studerende. Herudover arrangeres der fester og sportsdage i forbindelse med studiestart, som en del af det at byde de nye studerende velkommen.

 

7) Hvis du skulle anbefale din uddannelse til andre, hvad ville du så sige?

At det er en klar fordel at læse International handel og markedsføring, hvis man allerede har læst markedsføringsøkonomen, da overbygningen giver en mere dybdegående forståelse for, hvordan en virksomhed hænger sammen. Dette sker i tæt samarbejde med virksomheder, som kommer med en problemstilling, som de studerende løser, som om de er ansat i virksomheden. Og så er det jo fedt, at man som studerende kan bidrage til en rigtig virksomhed.
 

8) Hvad siger andre, når du fortæller, hvad du studerer?

De spørger oftest, hvad man laver på uddannelsen, da det i deres ører lyder som en meget bred uddannelse. Men så snart jeg fortæller dem, hvad vi laver, og hvilke arbejdsmuligheder der er bagefter, kan de godt forstå min begejstring.
 

9) Hvilken ting er et ”must have” på din uddannelse?

Man skal være god til at samarbejde med andre, da mange af opgaverne og projekterne laves i grupper. Ligeledes skal man have gode engelskkundskaber, da der kan forekomme samarbejde med de internationale studerende. Samtidig er langt det meste af undervisningsmaterialet på engelsk.
 

10) Fortæl en sjov eller tankevækkende oplevelse, du har haft i løbet af din uddannelse

Jeg synes, det er rigtig fedt, når man får en god respons fra de virksomheder, man laver semesterprojekter i samarbejde med. Man står med en god fornemmelse, når man kan mærke på dem, at de kan bruge vores resultater i deres virksomhed.
 

UCN STUDIEGUIDE 2012

  

Sidst opdateret 12-07-2012 af UCN KOMmunikation
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube