Rejsebrev fra Adelaide og Berri

Australien, sommer 2008, Monica Pedersen og Pernille Mosch, Jordemoderuddannelsen hold J06S

Første gang vi hørte om muligheden for at komme i praktik i Australien var, da Helle T. Andersen var inde i vores klasse og tale om praktikophold i udlandet. På dette tidspunkt var aftalen mellem UCN og Flinders University ikke helt oppe at køre endnu, men Helle virkede meget positiv i forhold til at det skulle den nok blive i den nærmeste fremtid. Vi havde på daværende tidspunkt ikke talt med hinanden om at Australien havde interesse for os, men vi fandt hurtigt, gennem Helle, ud af at vi begge var interesserede i at komme af sted. Først overvejede vi at tage af sted forskudt af hinanden, men vi blev hurtigt enige om at rejse sammen – hvilket vi senere blev meget glade for. Vi besluttede os for at tage af sted i starten af 5. semester, da vi følte, det var her, det passede bedst i vores uddannelse. Vi fik lov til at komme derned allerede sidst i juli, så vi rykkede resten af sommerferien frem til efter opholdet – så vi lige havde lidt tid til at rejse rundt og efterfølgende komme hjem og sunde os, inden vi skulle starte på vores respektive praktiksteder (Aalborg og Randers).

Mandag den 21. juli startede vi vores rejse fra Hamborg lufthavn. Rejsen til Adelaide tog mange timer (da vi nåede til de 30 stoppede vi med at tælle ). Vi var naturligvis meget spændte og nervøse, men vi glædede os rigtig meget. Vi blev hentet i lufthavnen af en international medarbejder fra Flinders University. Han havde ikke noget med jordemoderskolen at gøre, men var ansat til at hente os og give os vores introduktionspapirer osv. Det var rart, at der var en, der vidste, at vi kom og stod og ventede på os – og at vi ikke selv skulle finde hen til hospitalet hvor vi skulle bo!

Vi skulle bo på hospitalet i seks uger, hvorefter vi skulle til Berri, som er en lille landsby 250 km nordøst for Adelaide, i to uger. Vi ankom til Women’s and Children’s Hospital d. 23. juli og fik tildelt vores værelser. Det var ikke ligefrem det, vi havde forventet… Efter en lang flyvetur, og måske en smule jetlag, var det ikke ligefrem fordi, vi havde det største overskud til at se det positive i at skulle bo på nogle meget små ikke-lydisolerede, møjbeskidte værelser – hvor radiatorerne ikke virkede! (det var jo vinter i Australien i juli!) Dette var første gang, vi begge var meget enige om, at vi var glade for, at vi var taget sammen af sted. Vi lavede her en pagt: ”Der er ikke noget der kan slå os ud, vi er i Australien og vi har hinanden!” Det kunne kun gå fremad, og det gjorde det også.

Mandag d. 28. juli skulle vi så starte i skolen. Vi skulle følge en klasse, der var på 6. semester (ud af 6) i den første uge. Herefter skulle vi i praktik i noget, der hedder Midwifery Group Practice (MGP), som minder lidt om vores ”kendt jordemoder”-ordning herhjemme. De sidste to uger skulle vi så til Berri og være på et lille landsbyhospital. Det var rigtig dejligt at have den første uge til at lære nogle andre studerende at kende. De var rigtig søde til at tage imod os, og de var meget interesserede i Danmark, og hvordan man både læser til jordemoder her, og hvordan arbejdet så er efterfølgende.

Det brugte vi rigtig meget tid på at forklare, både på skolen og ude i praktikken. Selve timerne var ikke så relevante for os, men det gav os et godt indblik i deres jordemoderuddannelse – hvilket jo også var formålet, vi havde jo afsluttet vores skoleforløb herhjemme. Undervisningen handlede, fordi de snart var færdige, mest om hvad de skulle huske i deres jobsøgning og om efteruddannelse osv. Vi havde lidt om post partum blødning og om suturering, men det var ikke på noget specielt højt niveau, og vi fungerede nærmest mest som hjælpelærere i disse timer…

Det, at vi lærte de studerende at kende, kom os også til gode senere i forløbet. De inviterede os med til diverse fester og tilbød at tage os med på ture og så videre. Det var rigtig dejligt, da vi jo ikke rigtig ellers havde mulighed for at komme i kontakt med så mange. Det ville have været anderledes, hvis vi havde haft mulighed for at bo et sted, hvor der også var andre studerende, men i og med at vi skulle bo på hospitalet, var dette ikke en mulighed.
I anden uge startede den rigtige praktik så. Vi fik tildelt hver vores gruppe af jordemødre, og fik dermed også hvert vores skema – eller, det vil sige, vi fik faktisk ikke rigtig noget skema, det blev bestem lidt fra uge til uge og fra dag til dag, men sådan er det at være jordemoder i MGP. Vi var på tilkald i 24 timer hver dag i hverdagene, og så havde vi fri i weekenderne – så der også var tid til at lege turist (Man kan jo ikke tage til Australien uden at komme ud og se landet).

Vi brugte 7 uger af vores fødegangspraktik i Australien, og derfor havde vi naturligvis forventet at skulle deltage i en masse fødsler og lære en masse om, hvordan det foregår i Australien. MGP handler dog også om meget andet end fødsler. Her har man både en masse konsultationer med de gravide, varetager fødslen, og varetager også, hvilket er meget anderledes fra Danmark, de første seks uger af barselsperioden. Der er ingen tvivl om, at vi har lært rigtig meget af at være i denne praktik, men det, vi mest har været med til, er at afholde konsultationer og være på barselsbesøg. En jordemoder i MGP har i gennemsnit fire ”termins-kvinder” på en måned, og skal så varetage alt, der vedrører denne kvinde. Vi nåede tilsammen på disse fire uger at være med til syv fødsler og tre sectio’er, så vi fik da nogle fødsler, men det kan ikke sammenlignes med det antal fødsler, vi ville have deltaget i herhjemme. Set i bakspejlet ville det nok have været mest hensigtsmæssigt at bruge lidt af både konsultations-, fødegangs-, svangre- og barselspraktikken til det, da vi lavede lidt af det hele… Det var meget lærerigt at være med ude med disse erfarne (for de flestes tilfælde) jordemødre, og det var rigtig dejligt at opleve den kontinuitet, der er for kvinderne ved denne ordning. Alle var desuden meget interesserede i os, og hvordan man var jordemoder i Danmark. Jordemødrene i MGP var specielt meget interesserede i at høre om de danske forhold, og vi vil sige, at det vi lærte allermest af under hele vores ophold var, at forklare hvordan tingene foregår herhjemme.

Under vores seks ugers ophold i Adelaide – før vi tog til Berri – oplevede i selvfølgelig også en masse, der ikke havde med vores praktik at gøre. Vi var begge af den opfattelse, at vi skulle have noget ud af vores tur, og man kan sove når man bliver gammel . Vi tog selv ud og oplevede nogle ting, og derudover var der også mange, der tilbød at tage os med til diverse steder og vise os hvordan Australien er. Vi var til vinsmagning i et af Australiens bedste vindistrikter, vi var til et par footie-kampe (Australsk fodbold), vi fodrede kænguruer, krammede koalaer og opdagede den fantastiske fugl, pelikanen! Vi meldte os også ind i det mest populære fitnesscenter i Adelaide, hvor alle de kendte også gik (ja ja, fint skal det være), hvilket var meget sjovt. – Det var også rart at kunne gå derned og få et dejligt rent bad, når vi syntes, at det blev for ulækkert hvor vi boede…
 

Adelaide er en helt fantastisk dejlig og smuk by! Der er vildt mange grønne områder, og bygningerne er meget smukke! Det er fantastisk at gå en tur og kigge på alting og lytte til de mange larmende papegøjer – i alle mulige forskellige udgaver – der fylder meget i bybilledet. Til de shopping interesserede, vil vi lige kort nævne, at der også er rig mulighed for at gå amok på Rundle Mall, hvilket er deres gågade, som de i øvrigt er meget stolte af.
De sidste to uger af praktikken var vi i landsbyen Berri, og skulle jo så være på hospitalet. Indlogeringen var væsentligt bedre end det vi kom fra, vi fik rent faktisk tildelt hver vores lille lejlighed med eget bad, køkken og vaskerum! Det var luksus, og vi var så glade for at få en god oplevelse i forhold til boligsituationen til sidst. Vi fik tildelt nogle forskellige vagter, men de var søde til at tage hensyn til, at vi jo kun kendte hinanden, og derfor jo ikke skulle have vidt forskellige vagter hver dag. Desværre er Berri så lille en by, at der faktisk ikke var nogle, der skulle føde, mens vi var der… Øv! Ingen af os nåede at opleve en fødsel, men vi fik begge mulighed for at være med til et sectio, hvilket jo var bedre end ingenting… Derudover var vi med en jordemoder i konsultation nogle dage, og også til gruppe fødselsforberedelse to gange. Vi var også med ude til en masse barselsbesøg, hvor vi kunne bruge vores viden fra vores fire uger i MGP.

Hospitalet havde to fødestuer og fire barselsstuer, hvilke lå på samme gang, som alle de andre medicinske patienter lå på. Der var kun den ene gang, som kun var opdelt af vores kontor/reception i midten, på hele hospitalet. Nede i den anden ende af hospitalet lå skadestuen, og så var der naturligvis også nogle lokaler til lægernes private patienter, samt kontorer og så videre. Det er uden tvivl det mindste hospital, vi nogensinde har set, og det var også meget spændende at høre om, hvordan jordemoderens arbejdsgang var sådan et sted. Der var 250 km til det nærmeste store hospital, som lå i Adelaide, så hvis der opstod komplikationer under fødslen, eller hvis kvinderne gik i fødsel før uge 34, blev man fløjet til Women´s and Children´s Hospital i Adelaide med helikopter. Dette ville vi jo også utrolig gerne have oplevet, men vi måtte tænke os til, hvordan sådan et forløb foregik. Vi overværede dog, at en medicinsk patient blev hentet af helikopteren, hvilket var meget spændende!

Eftersom vi faktisk – må vi indrømme – havde en del fritid i Berri, var der jo rig mulighed for også at tage ud og se en masse af den særligt fantastiske natur, Berri var omgivet af. Eftersom den offentlige transport var nærmest ikke eksisterende, var der heldigvis nogle meget søde jordemødre, der tilbød at låne os en bil, så vi kunne komme lidt længere rundt, end hvad der svarede til gå afstand. Dette satte jo så krav til vores fabelagtige køreegenskaber, hmm, det skulle lige læres, at køre i den modsatte side af hvad vi er vant til, men det gik nu meget godt. Vi tog på nogle udflugter, der berigede os udover vores fantasi, billederne må tale for sig selv. Vi var også ude i bushen til en lille barbecue sammen med en jordemoder og en assistent fra fødegangen. Det var en rigtig rigtig god oplevelse! Kænguruerne sprang ud foran vores bil i mørket, og kookaburra’en (en fugl) grinede af os i måneskinnet. Helt fantastisk!

Efter vores meget oplevelsesrige praktik i Adelaide og Berri, rejste vi først til Sydney på en lille forlænget weekend, og derefter videre op til Cairns til en uge som turister. Vi var ude at opleve en masse, som vi kunne skrive side op og side ned om, men det vil vi ikke her. I er velkomne til at læse mere om dette på www.travellog.dk/mpedersen82/langskysten. Herefter tog Pernille hjem til Danmark for at forberede sig på den kommende praktik i Aalborg, og Monica og hendes kæreste, Søren, rejste videre i tre uger ned langs den australske østkyst.

Når man tænker på mængden af arbejde, vi har udført under vores ophold i Australien, er det ikke så meget, som det ville have været herhjemme. Vi føler dog stadig, at vi har lært helt vildt meget, og at det har været det hele værd at tage af sted. Når man er ude, i vores tilfælde i Australien, taler man utrolig meget med jordemødrene om forskellene mellem Danmark og Australien, og det gør, at man lærer meget. Både om måden de gør tingene i Australien, men bestemt også, og måske endda endnu mere, om hvordan vi gør tingene herhjemme i Danmark. Man tænker over tingene på en helt anden måde, og sætter spørgsmålstegn ved ting, som man tidligere bare har taget for givet… Det er rigtig fedt at få åbnet øjnene! Vores anbefaling er helt klart til alle: Se at komme af sted! Det er en meget berigende oplevelse, som lærer dig meget mere end du overhovedet kan forestille dig!

God tur!
Pernille og Monica, j06s