Rejsebrev fra Belfast

Efterår 2008, Katrine, Jordemoderuddannelsen

Jeg ankom til Belfast d. 1 sep, det er nu sidst i november og jeg tager hul på sidste uge imorgen- hvor er de tre måneder blevet af? Det virker som om jeg kom igår, og alligevel synes jeg at jeg har været her altid - jeg er vidst begyndt at føle mig hjemme her...

Jeg har været i praktik på Ulster Hospital som ligger ca 20 minutter uden for Belfast centrum. Det er også her jeg bor. Jeg har et værelse på et slags kollegie for sygeplejersker, radiografer osv. og det er dejlig nemt i forhold til at komme til og fra hospitalet. Det er ganske udmærket her, selvom det er en bygning fra 1950`erne som ikke er blevet moderniseret siden bortset fra lidt maling. Det er også hyggeligt at der bor andre her-så er der lidt liv og snak med de andre i køkkenet og fællesstuen.

Hospitalet minder lidt om der hvor jeg bor- sådan lidt a la min forestilling om hvordan offentlige bygninger i Rusland ser ud. Men deres ”Maternity Unit” blev bygget for bare et år siden og må siges at være hospitalets stolthed. Her er alt nyt og lækkert og mange vælger at føde her selvom det ikke er deres nærmeste hospital. Der er ca 4400 fødsler om året og de forskellige afdelinger tæller en jordemoderklinik med scanningsfaciliteter, en ambulant klinik hvor gravide henvender sig med stort set alt fra ondt i ryggen, mindre liv og begyndende fødsel. Der er to fødegange, en fødegang for højrisikofødende hvor der også er to operationsstuer og en fødegnag for lavrisko fødende hvor 40% vælger at føde i vand. Her er også en kæmpe svangre/barsel afdeling (32 sengepladser!) og en neonatalafdeling- ja, der er alt i deres ”Maternity unit” og det er bare et lækkert sted, hvor de har ”grejet” i orden.

Alle på hospitalet har taget utrolig godt imod mig. Deres Maternity Unit er stor, men selv folk jeg bare har mødt en enkelt gang stopper og spørger hvordan jeg har det, om det går godt osv... Generelt er Irerne helt utrolig venlige folk! Spørger man folk på gaden om vej, tager de dig nærmest i hånden og følger dig hen til din destination- og det var da bare så lidt, de skulle alligevel samme vej!

Belfast er en rigtig dejlig by, lige efter min smag-tilpas storby til at man hele tiden kan opdage nye ting og tilpas lille til at jeg føler mig kendt her. Hvis man ønsker at se sig omkring mens man er her, tager det ca. 2,5 time i Bus så er man i Dublin, som også er spændende og kører man nordpå op til Nordkysten er der den smukkeste natur og kyststrækning-det må varmt anbefales alle der kommer til Irland!

Mødet med det Irske sundhedssystem og måden hvorpå visse ting bliver praktiseret har været lidt af en oplevelse må jeg sige... Kontrastfyldt i forhold til Danmark, men selv kontrasterne mellem de to fødegange på hospitalet er enorme!

Fødegangen for lavrisikofødende har været en utrolig lærerig og positiv oplevelse. Fødegangen hedder ”Home from Home,” og er bygget så det minder mere om hotelværelser end egentlige fødestuer. Der er fødekar på alle stuer og alt medicinsk udstyr er gemt væk bag låger Der er ingen læger og der køres ikke CTG! I ”Home from Home” er der meget fokus på at kvinderne skal bruge deres krop aktivt og lige fra tidlig fødsel bliver de opfordret til at bruge bold, gå rundt osv. Når de er 4 cm kan de komme i fødekar, som også er tilpas store til feks. knæleje. Der er tre steder på stuen hvor man kan tilslutte lattergassen, og mange fødende synes det er et hit at ligge i fødekarret og bruge lattergas samtidig. Jormødrene vaginaleksplorer næsten ikke, men bruger istedet alternative tegn som ”the purple line” og ”the butterfly sign” til at vurderer fødslen fremgang. Selv når barnets hovede bliver født i vandet har ”de ikke hænder på,” de løfter faktisk bare barnet op til mor det er født. Jeg kan huske at jeg på første semester så en film af af belgisk læge (tror jeg nok) hvor kvinderne lå og fødte nærmest smilende, mens de lige så stille gispede barnets hovede ud og hvor lægen bare løftede barnet op. –Den gang tænkte jeg ”come on” det var da vidst mere reklame end virkelighed at det kunne foregå sådan- men det er faktisk sådan at jeg har oplevet mange af fødslerne på i ”Home from Home.”

Hvis ikke man nødvensigvis vil tage afsted på udveksling vil ”Home from Home” ogsa stærkt kunne anbefales til feks en valgfri periode med fokus på vandfødsler og/eller aktiv fødsel- det fåes vidst ikke meget bedre og flottere end her.

Efter jeg havde været i ”Home from home” kom jeg op på fødegangen for højrisikofødende. Det skal dog lige siges at der også føder lavrisikofødende som ønsker stærkere smertelindring som feks. epidural eller remifentanil (ja det var også nyt for mig).

Den første uge gik jeg med en utrolig sød, men etfer min mening utrolig gammeldags jordemoder. Hendes fremgangsmåde var stort set som følgende; halvtsidende stilling-vente til 10 cm dilation, presse en time og så kalde lægen som kan tage barnet med cup. Første gang fulgte jeg bare hvad hun foreslog. Da jeg ved næste fødsel forslog at vi ventede med at presse til barnets hovede var på bækkenbunden (og ikke i bækkenindgangen) selvom hun var de 10 magiske cm kiggede hun bare på mig og spurgte hvordan jeg havde tænkt mig at hovedet skulle komme længere ned hvis hun ikke pressede? –Da jeg så prøvede at foreslå om vi ikke kunne prøve nogle alternative pressestillinger så hun i det mindste kunne presse effektivt, fik jeg at vide at de ikke rigtig brugte andre stillinger end på ”ryggen” –så er hun jo i den rigtige stilling til når lægen kommer ind og tager barnet med cup, var hendes forklaring. Det var lidt min oplevelse at hvor godt et udgangspunkt den fødende end måtte have for en normal fødsel blev hendes chancer minimeret gange mange, blot fordi hun fysisk befandt sig der. Men jeg må da sige at jeg fik ”en på opleveren” mens jeg var der, selvom det til tider krævede lidt dybe tålmodige vejrtrækninger. Jeg oplevede flere cupforløsninger og kejsernit, præmatur tvilling fødsel hvor tvilling B var fodpræsentation og hovedet blev forløst med tang. -Og så fik jeg (mod alle odds) også to næsten normale fødsler, mens jeg var der.

Mødet med det irske sundhedssystem blev også et møde med fænomenet ”Private patients” som gerne giver op til 30.000 kr for at bliver set under graviditeten af en privat overlæge, som også er ansat på hospitalet. –Det er tilsyndeladende accepteret her, at de private patienter bliver sat igang på manglende indikation og får elektiv kejsersnit på det offentlige sygehus. – Men de har jo også betalt sig til en god portion ”good will” hos lægen der træffer beslutningerne. Risikoen for at blive sagsøgt er noget jordemødrene er meget bevidste om her, og jeg må sige at selvom jeg ikke er enig med måden hvorpå mange ting foregår på her, har det gjort at jeg sætter større pris på mange ting, som jeg førhen har taget forgivet. Det har også gjort at jeg har fået et personlig standpunkt i forhold til mange tig, som jeg ikke ville have forholdt mig aktivt til på sammen måde.

Selvom det har har været kilde til mange fagligt frustrationer at være her i Belfast, har det alt i alt været en helt utrolig positiv oplevelse, hvor jeg føler at jeg har lært rigtig meget. Nordirland, ville ikke være et sted jeg havde tænkt på at tage hen, hvis ikke det var fordi jordemoderskolen havde fået en udvekslingsaftale i stand, men hvor har det været fantastik. –Det har været et ophold med mange faglige udfordringer, mødet men en anden kultur, utrolig smuk natur, en spændende by og ikke mindst et møde med mange utrolige venlige og imødekommende mennesker.

Udveksling til Belfast Kan varmt anbefales til alle!!!

-Katrine