Rejsebrev fra Bergen, Norge

Rejsebeskrivelse – praksisophold 12 uger på Kvinneklinikken, Haukeland Sykehus i Bergen, Norge Marts til Maj 2009, Thit Kragelund, Jordemoderstuderende 6.semester

Jeg har valgt at vedlægge et redigeret uddrag af min mail korrespondance hjem under mit ophold i Bergen, for at give et indblik i hvordan jeg oplevede det at være på udveksling i Bergen.

Kære Alle!

Der er godt nok sket meget på de 4 dage jeg har været her allerede.. Lige nu sidder jeg på mit hybel, Haukelandsbakken, toppen af Bergen og har den mest fantastiske udsigt udover byen, fjorden og fjeldet til begge sider -det kunne ikke være bedre, mig som elsker bjerge.! I dag er jeg bare helt smadret, kom hjem fra dagvagt på "Føden" og tog en morfar på 3 timer, det ligner ellers ikke mig, men lige så spændende det er at være udvekslingsstudent, lige så udmattende og anstrengende er de med alle de nye indtryk..

Mandag skulle jeg møde op på Jordemoderskolen, fik en introduktion og mit skema. De har planlagt at jeg får vagter, så det ca. passer med 2 kontaktjordmødre hvert sted, og det er jo dejligt! Her er en del studerende, så jeg kan godt se de prøvet at passe mig bedst muligt ind imellem. Så fik jeg en rundvisning på hele Kvinneklinikken, som er en bygning, der ligger lidt afsidiges fra sygehuset, stadig lidt oppe, væk fra byen. Selve indretningen er lidt gammeldags med blomstret tappet og udskårede træmøbler, men meget hyggeligt.
"Føden" er den specialicerede fødeafd., hvor de modtager mange komplicerede tilfælde, og det bærer også præg af lidt mere udstyr på stuerne. Her er vist 6 stuer + nogle ambulante stuer. "Storken" er en traditionel fødeklinik, hvor der hverken er mulighed for epidural eller andre større indgreb, dermed er det for normale fødere. Her er spabad og massagebold i fokus, og jeg kiggede ind i det ene skab der var på stuen, hvor der stor set kun lå et fødesæt og et lytterør - nå ja, selvfølgelig! Så er der Observationsposten for gravide, barselsafdelingen og hotellet på den anden side af gaden. Alle fire afdelinger skal jeg omkring, men starter på "Føden". Alle lærer, instrukser og vejledere jeg har mødt er meget søde og imødekommende, men hold op, jeg har hils på mange.! Det er dejligt, jeg ved hvem der mine primære kontaktpersoner, for jeg kommer til at skulle omstille mig flere gange.
…

Så er der næsten gået en uge til her i Bergen, og jeg føler mig allerede ganske hjemme her. Jeg kan starte med at fortælle lidt om det kollegiet, jeg bor på. Vi bor ca. 20 på gangen, og deler 2 toilet og 2 brusere, men det går faktisk overraskende godt. Hænger meget ud med Sus og Louise som er kommet fra DK, skønne piger, og hollandske fys’er, 2 italienske sygeplejere, nordmænd og nogle sjove gutter fra polen. Så har haft en vældig hyggelig weekend med koncert i byen og fælles spisning og 3 afsnit af ”Krønikken” søndag og nattevagter.

Det har været meget en omvæltning at starte på ”Føden”. her, og har taget lige en uge at komme ind i rutinen. Det er jo en travl afdeling og jeg har haft fødsel i hver vagt, og har dermed aldrig nået rigtig at få vist hvor tingene er, og hvilke grundlæggende procedure er anderledes og dokumentation osv. Så det tog noget tid at lande, og føle jeg kunne handle i det, jeg har faktisk følt mig lidt sat tilbage, men lidt klart når jeg var så meget på udebane.

Men på den anden side har jeg allerede set megen variation, mange STAN overvågninger, Epiduraler, lange og komplicerede forløb, tang forløsning, epis osv. Men det gode er at jeg har fået kontakt-jdm., som kan følge mig, og fange hvor langt jeg er kommet, og det er trygt.

Så fra denne uge er jeg stille og roligt blevet mere handlekraftig i det, og kan også sproget bedre, så jeg efterhånden kan være mest selv på stuen, og konferere utrolig meget med vejlederen undervejs, så de er trygge ved mine handlinger, og jeg kan fange deres procedure, som ikke kører efter en metodebog som jeg er vant til, men er lagret i deres baghoved. Der er meget fokus på overvågning, opsporing af risiko og indgreb på den afd. og den normale fødsel er næsten skubbet i baggrunden, så man skal virkelig holde på sine principper, og prøve at fange kvindens egen vilje og styrke i det, ellers bliver det hurtigt en meget medicinsk fødsel.

Så jeg er vist bare faldet rigtig godt til. Og hold op, hvor er her flot når solen skinner ned over bjergene med sne på toppen.!
…

Regnfuld søndag i Bergen, jeg har været på Kvinneklinikken siden 7 i morges og har stort set opholdt mig der hele weekenden. Ellers går det bare rigtig godt her - jeg har bare fået mega travlt, men også med tid til fornøjelse. Vi var jo på Skitur til Voss sidste weekend, lækkert skisted med høj solskin både lørdag og søndag og blød sne. Så at udforske Bergens seværdigheder har faktisk ladt vente på sig lidt endnu. Dog kender jeg efterhånden div. isenkræmmere og sportsbutikker til dåseåbner, regnbukser og hvad vi nu ellers har manglet.

Jeg er i denne uge startet op på en ny afdeling, Observasjonsposten for gravide, hvor jeg skal være indtil påskedagene. Det er en afdeling, hvor de ligger indlagt med komplicerede graviditeter, og alverdens vi skal holde øje med og igangsættelser osv. Det er super spændende og jeg suger viden til mig, fordi der netop er så meget bredde på feltet og nogle virkelig seriøse problemstillinger at følge. F.eks. har jeg fulgt en Vandafgang fra uge 20, som nu er 28, en obs. for blodprop/lungeemboli, andre medicinske sygdomme og svære præeclampsi tilfælde.

Det er en rigtig fin afdeling, hvor man slapper meget af og de har været så flinke at til at lade mig få indsigt og noget for hånden. Og så er desuden tid til morgenkaffe og en sludder, hvilken jeg ikke har oplevet på den anden afd., og det er vældigt rart. Jeg nyder, at få lov til gå og passe mine egne gravide og hyggesnakke, og det minder lidt på en måde om "Vinterbørn", hvor man kommer til at kende dem, og flere af dem har været indlagt så længe at de bedre selv kan vise hvor tingene er, end jeg kan. Det er rart, fordi der er så meget kendthed i det, som man ellers godt kan savne på et stort sted som dette.

Det var ellers lige ved at gå så godt på ”Føden”, og jeg følte da heldigvis de sidste uger, at jeg godt kunne agere i det og være mig selv. Det er en udfordring bare at gøre som man plejer at tænke, når man kan mærke jordemoderen ser lidt anderledes på det, og der SKAL dækkes op til fødsel på en bestemt måde osv. Men jeg tænker, det har været utrolig givende, i og med jeg pludselig har kunnet se på min egen praksis fra et andet udgangspunkt, og det har været utrolig lærerigt det med, hvad de gør, som der faktisk virker super godt og alt det jeg kan mærke, jeg savner ved mit danske praktiksted. Vel lidt ligesom at prøve at starte på en ny afdeling.

Så det er noget af det, der er cool ved at være på udveksling og bare det at jeg ligesom er et specielt og interessant element dernede på Kvinneklinikken, og også lægerne er nysgerrige for at høre, hvordan vi gør de forskellige ting i DK osv. Så udveksling på alle planer. De spurgte nede på skolen, om jeg ikke havde lyst til at deltage i noget undervisning for sidste års stud, som kunne være spændende., men jeg har virkelig slet ikke haft tid. Og refleksionsark burde jo bare kunne kopieres CopyPaste fra mit tunge baghoved, men så let går det desværre ikke. Efter påsken skal jeg på Storken, den "naturlige" fødeavd og det ser jeg også frem til. Men lige nu glæder jeg faktisk først og fremmest til 5 feriedage.
…

Så er det alligevel blevet hverdag her i Bergen, selv om min tilstedeværelse midt i denne fantastiske by synes ekstraordinær, er der efterhånden kommet så mange gøremål og punkter i kalenderen, at jeg drømmer om tiden lige stod stille lidt, så jeg bare kunne nyde det eller i det mindste få lov til at kede mig lidt en stund.. Fjeldet er virkelig sprunget ud i fuld flor, og byen er fyldt af liv, musik, tulipaner, bøg og rodedendrohn, så hver en fridag eller fritime bliver planlagt til ture ud i det fri. Og den internationale bekendtskabskredsen vokser her på bakken, så den ene dag er der spansk fødselsdags surprise på 4., og den næste dag soskinsnydning på taget.

Ellers er jeg jo startet på Storken, som er en fødeafdeling for lavrisiko, dvs. i udgangspunktet ukomplicerede fødsler. Og alt er i den grad anderledes fra Føden, som jeg var på først, men jeg kan enorm godt lide stedet her. Fokus er hjemmelige omgivelser og empowering the woman, og det virker!

Der er MEGET mere tålmodighed, fødslen ikke vurderes ud fra rutiner og procedure, men ud fra at se på kvinden og hvordan hun klarer veerne, og der blir hele vejen igennem lagt op til hun skal sige til, hvordan det fungerer bedst. Så f.eks. er man ikke så bange for at lade kvinden hvile i et badekar med halvdårlige veer, hvis det er det kroppen har brug for og energien skal nok rejse sig igen. Jeg er virkelig overrasket hvordan dette naturlige udgangspunkt virker på kvinderne, og hold op vor føder de bare flot de fleste af dem og tager virkelig kontrol i forløbet. Jeg lærer utrolig meget der.

Storken er et enormt dynamisk sted, der er meget åbne over at høre om nye strømninger og danske erfaringer, og jeg kunne sagtens se mig selv tage en arbejdsperiode deroppe engang. Og så er det helt fantastisk når barnet lige er født er man meget rolig med at tørre det af, og lægge det op til mor, og gør ingenting nogle minutter, fordi der jo oftest ikke er grund til hurtig afnavling og blodprøver og alt det andet. Og de minutter er helt fortryllende.

Jeg har lige været igennem en fødselsmarathon vil jeg kalde det med 3 fødsler over det sidste døgn, så det sidder stadig i hovedet, men jeg får virkelig oplevet noget forskelligt. I går hvor jeg havde en førstegangsfødende, der bare ville føde naturligt, og stod og lavede svejende bevægelser hele aftenen igennem, og til sidst måtte gi op køres ned på fødeavd. og få epidural, men endte alligevel med at føde super flot. Jeg var så glad for jeg blev ved hende. Og så har jeg lært at suturering godt kan lade sig gøre op ad en sækkestol med en standerlampe, men selv om jeg vist havde nogle folder i panden første gang.
…

Så er jeg så ganske snart på vej hjem, og det er både dejligt, tragisk og uvirkeligt.. Men alt andet lige, må jeg sige det har været en fantastisk spændende og lærerig rejse, som jeg absolut har været glad for jeg besluttede mig for og kun kan anbefale videre til andre!

Mine forældre var her 5 dage, hvor Bergen viste sig fra sin dårligste side med regn og uvejr, så det var jo alletiders. Men vi formåede at have en rigtig hyggelig ferie sammen alligevel. Det var i hvert fald super rart og dejligt at få lov til at dele lidt af mit begejstring for byen, og heldigvis fik vi også lov til at få et glimt fra oven af fjeldet i klart vejr.

De sidste par uger har jeg været på barselsafdelingen og jeg må sige, det har været særdeles et af de mere spændende og lærerige ophold! (Det er lidt overraskende, fordi det absolut ikke plejer at være min stærke side det med barselspleje og amning ect). Afdelingen jeg var på, var for alle henviste patologiske og komplicerede forløb, og det gjorde det virkelig spændende og varieret. I starten der var jeg totalt forvirret, nok også fordi der ikke var tid til intro på en travl mandag, og de bruger et andet journalsystem end jeg hidtil var vant til og så var det faktisk 2 år siden jeg har været på barsel. Men ret hurtigt var der en del at tage fat på med blodtransfusioner, med. sygdomme og behandling af børn, så det har virkelig været forskellige tilfælde at forholde sig til og meget spændende. Og så har jeg igen fået lov at få lidt kontinuitet med at følge dem over nogle dage. Desuden er det jo jordmødre + barneplejere der er på barsel, og det gav en rigtig god dynamik, så positiv en oplevelse.

Nu må jeg vist snart takke videre, så meget er der oplevet, at jeg vist også bare snart trænger til at komme hjem og fordøje på min rolige altan. Det har været dejligt at kunne skrive lidt dagbog herinde, og ellers er tiden da bare fløjet med alt det praktik og natur og sjov, der overhovedet har været plads. Havde en fjeld tur med en pige fra Ungarn i går og snakkede om, hvor privilegeret det egentlig er at være ung studerende fra de rige lande, der bare kan drage på udveksling - og det synes jeg virkelig også jeg har været!
 

Thit Kragelund, Jordemoderstud. 6.semester