Rejsebrev fra Færøerne

September 2008, Kirstine Kjær, Jordemoderuddannelsen hold J05S

Turen gik til Færøerne
I september måned stod der på vores skema ”valgfri del”; fire uger med fordybelse indenfor et jordemoderfagligt område, helt efter eget ønske! 

Vi har under hele vores uddannelse set valgfri del som en optimal mulighed for at udforske et selvvalgt emne og som en enestående mulighed for at få selvbestemmelse over en læringsperiode.

Vi har begge to været meget opsatte på at skulle afvikle vores valgfri del i udlandet. Samtidig ønskede vi at komme på en fødeafdeling, hvor vi kunne sammenligne og relatere vores observationer, til det vi kender fra henholdsvis Skejby og Randers sygehus. Vi fandt Landssygehuset i Tórshavn helt optimal i den sammenhæng, da det er et fødested, der arbejder ud fra den danske Sundhedsstyrelses anbefalinger for svangreomsorgen og hvor langt de fleste jordemødre er uddannet fra Danmark. Samtidig var der en stor fordel i at vide, at stort set alle færinger taler og forstår dansk. Alt i alt mente vi at have fundet et fødested, der på mange måder skilte sig ud fra vores vante omgivelser, men samtidig var meget sammenlignelig. Fødeafdelingen i Tórshavn er et meget lille fødested med ca. 600 fødsler om året, et fødested på den størrelse er efterhånden svært at finde i Danmark.

Gennem andre studerende og uddannede jordemødre, som havde været på Færøerne i forbindelse med deres uddannelse, havde vi fået et tydeligt indtryk af, at et ophold der ville være forbundet med en stor faglig oplevelse og udvikling, en oplevelse, hvor den naturlige fødsel ville være i højsædet.

Vores problemformulering blev formuleret ud fra, hvad vi havde hørt omkring brugen af medicinsk smertelindring på fødestedet. Vi havde en antagelse om, at brugen var markant mindre, end hvad den er herhjemme, hvor epiduralblokaden er et tilbud til de fødende; et tilbud der i ca. 30 % af alle fødsler takkes ja til, eller opfordres til.

Vi valgte at indtage en observerende rolle primært for at få den bedste indsigt i jordemødrenes formidling af og tilbud om smertelindring. Vi erfarede, at en udelukkende observerende rolle var meget svær for en jordemoderstuderende på 7. semester at indtage. Vi er på praktikstederne, vant til at skulle yde og præstere og ikke mindst blive evalueret hele tiden. Nu skulle vi blot sidde på en stol og iagttage; en kæmpe kontrast til hvad vi er vant til! I den observerende rolle oplevede vi begge at blive bekræftet i, hvad vi selv har lært gennem hele vores uddannelsesforløb; vi kan agere jordemødre! Det var svært at blive siddende på stolen og slet ikke have ”fingrene i” fødslerne. Men det var en god oplevelse, det var fantastisk at få lov til at observere andres praksis og være tilskuer til underværket forløsning, noget vi ikke har oplevet siden vores observationspraktik på 1. semester. Vi nåede begge to at være med til 5 fødsler, på de to uger vi observerede.

Vores antagelser om den mindskede brug af medicinsk smertelindring holdt ud fra vores observationer og samtale med jordemødrene umiddelbart stik. Der bliver ikke lavet regelmæssige fødselsregistreringer på Færøerne, så vi kan desværre ikke understøtte vores formodninger med statistikker. Under observationerne så vi ikke en eneste epiduralblokade anlagt og en jordemoder fortalte os, at hun havde været ansat i 1½ år, og endnu ikke havde været med til en fødsel med epiduralblokade. Omvendt så vi, at rigtig mange kvinder gjorde brug af lattergas under fødslen, flere end vi er vant til at se.

Vi ønskede at komme med nogle formodninger om, hvorfor der anvendes mindre medicinsk smertelindring under fødslerne på Færøerne. På forhånd havde vi nogle idéer herom; kan årsagen være en mindre tilgængelighed til epiduralblokaden? Er der en anden fødselskultur? Er jordemødrene i højere grad tilstede på fødestuen?

Vores konklusion efter observationerne er, at den altoverskyggende forskel ligger i, at epiduralblokaden ikke er et tilbud og at fødselssmerter ikke er en indikation herfor. Vi oplevede også, at jordemødrene var på stuen stort set hele tiden, hvilket måske hænger sammen med den gode normering, der er på stedet i forhold til de danske fødesteder. Jordemoderens tilstedeværelse på stuen er en kendt faktor til nedsættelse af brugen af medicinsk smertelindring, samt nedsat frekvensen af indgreb. Med hensyn til fødselskulturen er vores klare opfattelse, at den er en anden; den ledende jordemoder fortalte i det interview, vi lavede med hende, at der er en myte om, at færøske kvinder er gode til at føde. Det bevirker, at kvinder tror på, at de er gode til at føde, at deres kroppe kan mestre fødslen. Vi oplevede, at kvinderne så fødslen som en naturlig livsproces, mere end vi oplever de danske kvinder udtrykke sig herom.

Alt i alt kan vi nu se tilbage på en valgfri del, hvor vi har udviklet os fagligt og personligt. Vi har fået en fantastisk positiv jordemoderoplevelse.

Rent økonomisk fik vi dækket alle vores udgifter af et rejselegat fra Nordplus. Samtidig søgte vi også Liberofonden, hvorfra vi også fik økonomisk støtte.

Se derfor ikke økonomiske begrænsninger, der er masser af steder at søge økonomisk støtte.

Vores opfordring til alle andre

jordemoderstuderende er:

Kom af sted!