Rejsebrev fra Kristiansand, Norge
Kvinneklinikken, Sørlandet Sykehus Kristiansand, Lisbeth Helding, forår 2010
Fra januar til april 2010 var jeg i udveksling til Bergen University College, som tildelte mig Sørlandet Sykehus i Kristiansand som kliniksted. Her var jeg på Kvinneklinikken i 12 uger fra januar – april 2010. Min læring var fordelt på 4 uger på en kombineret svangre- og barselsafdeling og 8 uger på fødegangen med ca. 2100 fødsler årligt. Perioden var meritgivende for tilsvarende forløb i min kliniske jordemoderuddannelse på 4./5. semester, Aalborg Sygehus Nord.
Mit primære mål med udvekslingen var (udover at indfri mine på forhånd definerede læringsmål fra klinikken i Aalborg) at få nuanceret mit billede af svangre-, fødsels- og barselsomsorg ved både at have oplevet samt ageret i dansk og norsk jordemoderpraksis. Derudover havde jeg konkrete ønsker for perioden, som knyttede sig til den lokale praksis på mit norske praktiksted: Fx at få vaginale sædefødsler på fødegangen, hvilket i 2009 udgjorde 1,7 % af det lokale årlige fødselsantal svt. 38 fødsler .
Nedenstående er uddrag fra mine rejsebreve
Det er først lige akkurat lykkedes mig at få købt både modem og internet-abonnement og installere begge dele, så begge dele fungerer. Det har været meget kompliceret (og dyrt) bl.a. fordi jeg ikke er norsk statsborger, og der skal åbenbart bruges norsk cpr.nr ved oprettelsen. Men nu virker det tilsyneladende, og det er helt vildt dejligt! Bl.a. fordi jeg ikke har kode til sykehusets netværk.
Her er så dejligt, så dejligt! Sejlturen herop ruskede i båden, og posen måtte frem, som det jo næsten hører sig til på den strækning(-: Og så pludselig var båden fremme, og solen skinnede gyldent ind mod fjeldet og ned over byen, der var dækket af sne. Det var bare så flot og faktisk helt mildt - kun omkring -1 grader C. Helt anderledes end jeg havde kunnet forestille mig.
Jeg mødtes heldigvis med Irene (en norsk jordemoderstuderende, som jeg har været international tutor for, mens hun var i udveksling til fødegangen i Aalborg), og vi fulgtes hjem. Hun er jo også ny i byen men bor i et hus som genbo til mit værelse, så hun kunne jo fint vise vej dertil og også til sygehuset, hvor jeg fik mine nøgler.
Min norske kontaktjordemoder, Hjørdis, har taget godt i mod mig - det har hele personalet sådan set! Jeg har gennemgået mine faglige mål fra den danske uddannelse (og min blå uddannelses-mappe fra Aalborg) med hende, attestationsark til samtaler osv. Hun viste mig også, hvordan de plejer at gøre på den norske jordemoderuddannelse, og jeg kan godt se, at der er stor forskel. Jeg forsøger selv at holde styr på det hele og bede om de underskrifter, evalueringer mv., som er i overensstemmelse med min klinik i Aalborg.
Det er helt enormt lærerigt at være her. Allerede de første par dage kom jeg til at snakke om procedurer osv. og reflektere over ting, der plejer at være selvfølgelige. Den største oplevelse var nok, at jeg kunne bidrage med meget mere, end jeg selv var klar over - både af praktisk og teoretisk karakter.
Så har jeg haft min sidste vagt på den kombinerede barsels- og svangrepost for denne gang. Ja dvs. jeg endte faktisk på fødegangen - det har bare været en helt fantastisk dag.
I går var barsk. Vi fik en kvinde ind for nogle dage siden, som havde mærket mindre liv, og desværre kunne vi ikke finde hjertelyden. Hun blev så igangsat med medicin og endte med at føde parrets dødfødte barn i går. Tilstede under fødslen var, udover parret, jordemoderen og jeg. Og i forløsningsøjeblikket var der en barneplejer og assistere. Det forløb heldigvis fredfyldt og ukompliceret, men barskt er det jo. Fint fuldbårent barn.
I dag startede så med, at jeg fulgte op inde hos parret, som havde overnattet på gynækologisk afdeling med barnet. De havde haft familie på besøg i går aftes. Det var svært at køre væk med barnet her til morgen, men jeg talte med dem om, at de stadig kunne sige til, når/hvis de ville se ham igen - når som helst lige indtil begravelsen. Parret gav mig knusere, og det var utrolig stærkt. Jeg tror, det var helt, som det skulle være - når det nu ikke kunne være anderledes.
Midt i dette opfølgende forløb fulgte jeg en gravid kvinde til Føden. Jeg havde undersøgt hende, lyttet hjertelyd osv., mens hun var indlagt med mistanke om præeklampsi (svangerskabsforgiftning). I forgårs talte jeg med hende om det mulige videre forløb, og hun var enormt mindet på at skulle føde sit 4. barn - hun ville praktisk talt ikke hjem fra hospitalet, før hun havde født. Det var så herligt. Hun strålede bare og sagde til mig "nu vil jeg gerne føde". Hun fik så modningsakupunktur i går og var i højt humør, da jeg videregav hende til inducering (medicinsk igangsætning af fødselsforløbet) på Føden (den norske fødeafdeling) i dag. Og det endte da også med, at hun fødte fint i eftermiddags!
Da jeg var på Føden med hende, kom min kontaktjordemoder løbende og kaldte på mig: Der var uventet kommet en sædefødsel ind. Jeg blev bare helt vildt glad, mens jeg samtidig tænkte, at jeg jo egentlig lige var opfølgende i gang med det par, som havde fået foetus mortuus i går. Jeg snakkede med jordemoderen på Barsels/svangreposten, som havde ansvaret for parret på gyn., og det var helt ok. Jeg havde haft den sidste og afrundende samtale med parret, hvilket kunne retfærdiggøre, at jeg smuttede til sædefødsel i stedet. Så jeg løb til Føden og forsøgte at spise madpakken på vejen(-:
Det var bare en helt fantastisk sædefødsel, som jeg er så ydmyg overfor at have deltaget ved. For en dansk jordemoderstuderende, som ikke er vant til sædefødsler, var det jo fantastisk at se sin første sædefødsel forløbe fuldstændig ukompliceret - tangen var lagt frem, men blev ikke brugt. Jordemoderen var faktisk dansk, og jenten som blev født skulle opkaldes efter hende(-: Barnet var så fint, og fødslen startede spontant til termin. Kvinden, som var nullipara (førstegangsfødende) kom ind med uerkendt UK (underkropspræsentation - altså barnets sæde nedad).
Fordi jeg egentlig ikke er startet og introduceret på Føden endnu, fik jeg i høj grad lov at være observerende. Det var bare helt fantastisk - sikke en gave! Så havde jeg mulighed for at støtte op om parret og bare opleve, opleve, opleve... Efter fødslen tog jeg billeder for dem, og faren ville tage billeder af jordemoderen og mig, så hyggeligt - Placenta (moderkagen) var helt utrolig. Meget lille, 375g inkl. en biplacenta (en ekstra og endnu mindre moderkage) i hinderne, og faktisk med en del kalkaflejringer. Men tydeligvis havde den fungeret tilstrækkeligt selv til en sædefødsel.
Da jeg kom hjem, tog jeg mig lige en lur på 4timer, og jeg falder snart i søvn igen. Tror kun jeg vågnede, fordi jeg var så super sulten.
Kom ret sent hjem i aftes, og har ikke fået så meget søvn de sidste nætter. Havde "overarbejde" i går i det tidligere beskrevne forløb. Egentlig var det en dagvagt, men det var aften, inden jeg tog fra Føden. Jeg havde en caféaftale med en dansk/norsk jordmor og Irene (en norsk jordemoderstuderende, som jeg har været tutor for, mens hun var i udveksling til fødegangen i Aalborg), og den aftale trak lidt ud, kan man sige: De havde ikke kunnet ringe mig op og vidste, jeg muligvis ville havne i foetus mortuus forløb (forløb med dødt foster), så pludselig dukkede de op på Føden. Der var forløbet netop afsluttet, og jeg havde fulgt parret til gynækologisk afdeling. Pyh det var lidt hårdt, og jeg tænkte, at jeg overhovedet ikke skulle ud at spise på cafe nu -heller ikke selvom der var madfestival i Kristiansand, og det kun kostede 100kr. Men Irene og Camilla var bare så søde og havde god tid - det var en kæmpe støtte for mig, at de selv var hhv. jordmor og jordmorstudent.
På vej ned til omklædningen kunne jeg tydeligt mærke (at jeg var ufatteligt træt men også), hvor dejligt det egentligt var at komme lidt væk fra afdelingen (med den lidt tunge stemning) og ud blandt nogle andre folk. Så jeg sagde, at jeg godt ville med bare kort alligevel. Jordemoderen fra forløbet var også bare helt bombet. Hun kørte med os ned af fjeldet til byen men orkede ikke cafe. Det var en god afslutning på dagen, trods alt.
Nu er jeg så her, tilbage på hybelen ovenpå sygehusets børnehave efter endnu en vagt, allerede. Her er stille, men heldigvis er der andre hjemme på nogen af de andre vagtværelser. Og lyden af vaskemaskinen, som nogen har sat i gang (så man ved, der er bare lidt liv her udover mig:-) og så min dejlige seng er vist det eneste, jeg behøver lige nu. Var så heldig at finde en rest lasagne i fryseren i fælleskøkkenet fra sidst jeg lavede mad, fedt! Så nu er der bare at få sovet, ih hvor dejligt. Har fri i morgen, og på lørdag morgen kommer Jesper på besøg på vej hjem fra skiferie længere oppe i Norge. Kan man være mere heldig end mig.
