Rejsebrev fra Stokmarknes, Norge
Rikke O. Vestergaard, 4. semester, jordemoderuddannelsen
Ankomst
Stokmarknes er en lille by, beliggende i Vesterålen i Nordland i Norge, helt oppe nord for polarcirklen. Byen ligger på en lille ø med høje, det meste af året, snefyldte fjelde inde på midten, og omkranset af Atlanterhavet. I Stokmarknes ligger et lille sygehus med en fødegang med to fødestuer, fire barselsrum og omkring 300 fødsler om året. Her har jeg befundet mig de sidste 12 uger.
Jeg har fra uddannelses start været meget motiveret for at rejse ud i praktik, og opleve et andet perspektiv på jordemoderfaget, end det jeg kender fra min praktik i Herning. Valget faldt på universitetet i Tromsø, og derved Stokmarknes sygehus af den simple grund, at det var dette praktiksted der geografisk set var beliggende længst borte, men stadig med aftaler med og tilknytning til jordemoderskolen i Aalborg.
Jeg ønskede at komme længst muligt væk, for at opleve en forskel såvel fagligt, kulturelt og naturmæssigt.
Jeg ankom til Stokmarknes d. 3. maj om aftenen, efter en flyvetur med 3 mellemlandinger. Efterhånden som jeg kom længere op i Norge, blev naturen mere vild og øde, og fjeldene var helt sneklædte. Noget af en kontrast i forhold til Danmark, der efterhånden var kommet i forårsstemning. Jeg landede på en lille bitte flyplads, hvor jeg blev hentet af en ventende taxi og kørt til sygehuset.
Her blev jeg mødt af en jordemoder, der viste mig min bolig, viste min lidt rundt i den lille by, butikken hvor jeg kunne købe lidt morgenmad (til helt svimlende priser) og på fødegangen, hvor jeg fik hilst på nogle flinke jordemødre og barnepleiere. En skøn velkomst, og meget mærkeligt pludselig at befinde sig i disse sneklædte øde omgivelser, hvor alle husene er bygget af træ, og de fleste veje belagt med grus.
Men jeg var spændt på at komme i gang, og se hvad praktikken skulle bringe af oplevelser, læring, udfordringer og udvikling.
Sproglige udfordringer og fagligt udbytte
De første dage på fødegangen var jeg klar til at rejse hjem igen. Jeg forstod næsten ikke et ord af den nordnorske dialekt, og jeg var sikker på, jeg ikke havde nogen mulighed for at lære noget under disse forudsætninger. Selv det faglige sprog var forskelligt fra hvad jeg kender, så jeg var noget opgivende. Efterhånden fandt jeg dog ud af, at ’kynnere’ er plukveer, ’flink’ betyder dygtig og ’kossen’ betyder hvorfor, og derefter har der ikke været nogen problemer. Der er tværtimod kommet meget sjov ud af misforståelser og samtaler der er gået hen over hovedet på mig.
Jeg har under hele min praktik været tilknyttet fødegangen, samt deltaget i og efterhånden selvstændigt varetaget samtlige fødsler, på nær nogle stykker, der har fundet sted.
Det har dog kunnet mærkes, at det er et lille sygehus, og et lille lokalområde, hvorfor der i perioder har været meget stille, og iblandt lidt for lidt at lave. Jeg har dog i disse perioder haft mulighed for at beskæftige mig med områder som medicinske aborter, gynækologiske operationer, jordemoderkonsultation, indlagte og ambulante svangre samt barslende kvinder og spædbørn. Jeg har hermed oplevet en bred vifte af læringsmuligheder, og haft fokus på og stor lyst til at gribe de læresituationer, der har været til stede.
Jeg har set det som meget positivt at rejse ud alene, samt til en afsondret lokalitet. Dette har betydet, jeg har kunnet fokusere min energi på studierne, og være fleksibel og tilgængelig ved hver eneste fødsel eller anden relevant læresituation. Det har været hårdt konstant at skulle være på kald, men det har lært mig rigtig meget, og udfordret mig på en vis, jeg ikke kunne have oplevet derhjemme.
Det har desuden været et stort plus, at jeg har været eneste studerende her. Derved har jeg ikke skullet dele nogen fødsler, eller skullet gå hjem ved vagtskifte. Hvilket har resulteret i mange, lange og kontinuerlige fødselsforløb. Jeg har haft 17 fødsler, 4 sectio og 4 fødselsforløb heroppe, og meget mere end 35 timer om ugen; så generelt er jeg godt tilfreds med mit udbytte.
Det har desuden været rigtig givende, at barselsgangen her er lokaliseret samme sted som fødegangen, og at familierne kan blive på barselsgangen, så længe de selv føler, de har behov for det. Det har været så hyggeligt at komme på føden hver dag, og kende alle de indlagte og have taget imod alle børnene. Jeg har haft post partum samtaler efter samtlige fødsler, jeg har varetaget, og derved fået knyttet nogle stærke bånd til kvinderne.
Det giver en god afslutning på et fødselsforløb at følge børnene og kvinderne de første dage, og samtalerne med kvinderne har lært mig meget, og givet mig meget at reflektere over i forhold til min egen praksis. Jeg har fået meget ros, men også kritik og gode råd til forbedring, og det har givet mig rigtig meget at få denne konstruktive kritik ikke blot af jordemødre, men også de kvinder der har oplevet mig tæt på i en fødselssituation.
Forskelligheder
Det har været rigtig spændende at opleve de faglige forskelle og forskelle i håndteringsmåder i forhold til i Danmark, og det har givet mig en ny og større vinkel på jordemoderfaget. Jeg er blevet udfordret til at reflektere over min praksis, og fået en indsigt i, at der findes mange forskellige måder at håndtere særligt fødselssituationer på, og lært mig at stille kritiske spørgsmål til hvorfor situationer håndteres, som de gør. Der er ikke de store forskelle landende imellem, men der er rigtig mange små forskelle, som jeg dagligt er stødt på og blevet konfronteret med.
Forskelle i forhold til procedurer, forskel i noget så basalt som 4. håndgreb men også forskel i ressourcer og prioriteringer. Det har været meget positivt at opleve, barselskvinderne ikke bliver sendt hjem 6 timer efter fødslen, og at have ½-1 time til hver enkelt jordemoderkonsultation.
Generelt har jeg her fundet et helt andet tempo end i Herning, på mange områder. Måske fordi det er et lille sted, men jeg oplever også en anden indstilling her. Jeg glæder mig til at komme hjem, og se om jeg kan implementere den læring jeg har fået heroppe i min praksis i Herning, og håber jeg kan anvende de forskelligheder jeg har oplevet som noget positivt. Jeg er helt sikkert glad for, jeg har fået øjnene åbnet for en lidt anderledes tankegang, og set, man kan håndtere faget på mange forskellige, men alle rigtige måder.
Mit liv i Stokmarknes
Mit ophold i Stokmarknes har dog også været personligt krævende. Det er en lille by, og jeg har ikke mødt andre studerende eller jævnaldrene, hvilket iblandt har givet en isoleret følelse. Personalet på fødegangen har dog taget hjerteligt imod mig, såvel personligt som fagligt, hvilket har haft en stor betydning for mit ophold, min læring og følelse af at være tilpas. Jeg har dog ikke oplevet det store sociale liv udenfor fødegangen, så min fritid har gået med afslapning, bøger, studier og refleksionsark og lange gå- og cykelture i fjeldene. Det har været en meget meditativ og tankevækkende tid, og jeg har befundet mig godt i disse noget nær terapeutiske omgivelser.
Nu nærmer jeg mig dog slutningen af mit ophold, og jeg er begyndt at længes mod et socialt liv, en storby og madpriser der ikke er grænsende til det groteske.
Boligvilkårene i Stokmarknes har været udmærket. Jeg har boet to steder, i et hus med fire andre studerende/sommervikarer og i sidste halvdel af min praktisk i en lille et-værelses lejlighed. Begge beliggende blot to minutter fra sygehuset, hvilket har været yderst praktisk, når jeg er blevet vækket til en fødsel kl. 03.00 om natten.
Lidt tid til oplevelser har jeg også haft heroppe. Området er dog meget stort, og det kræver en bil, hvis man skal omkring, hvilket jeg ikke har haft adgang til. Derfor er oplevelserne blevet begrænset til mange fjeldture iblandt med nogle af jordemødrene, gåture i den lille by – der dog kan overståes på forholdsvis kort tid og 17. maj-fest som er Norges nationaldag, en enkelt koncert med et kor nogle af jordemødrene synger i, samt nogle invitationer hjem til jordemødrene.
Jeg har dog også haft mulighed for at besøge Tromsø nogle dage, og så Polarmuseet samt den berømte Ishavskatedral. Den største oplevelse har dog været en hvalsafari, hvor jeg fik set kaskelothvaler helt tæt på. Helt fantastisk!
Farvel
Nu er min tid i Stokmarknes ved at være ovre. Tiden heroppe har iblandt føltes lang, og iblandt er den fløjet afsted. Jeg har fået en masse indtryk, oplevelser, tid til at tænke, læring udfordringer og udviklet mig rigtig meget. Jeg er begyndt at udvikle min jordemoderidentitet, og bliver mere om mere sikker på mig selv i rollen som jordemoder, min viden og mine kompetencer. Min udvikling heroppe er gået stærk, og jeg har kunnet mærke ændringer for hver uge, der er gået, også i takt med jeg er blevet mere kendt med stedet, fødegangen, jordemødrene og de andre ansatte.
Jeg føler nu, jeg hører til her, og holder meget af stedet. Det bliver trist at skulle sige farvel, men jeg er også klar til at vende hjem, og bruge alt det jeg har lært. Og hvem ved, mon ikke jeg kommer herop igen engang, når jeg er færdig-uddannet?
Jeg kan varmt anbefale alle at rejse på praktik i udlandet. Det er hårdt og krævende, men udbyttet er stort. Jeg er sikker på, jeg vil huske tilbage på og mindes denne praktik som noget ganske særligt, og som et fundament i min uddannelse, og jeg vil komme til at savne fjeldet, fødegangen, de norske vafler, den underlige dialekt og alle de venlige folk, jeg har mødt. Jeg vil gerne sige tak for alt og på gensyn.
