Rejsebrev fra Tromsø, Nordnorge
Janni S. Meisner, jordemoderuddannelsen, foråret 2010
“Narnia”
En kølig stjerneklar februar aften ankommer jeg til Tromsø lufthavn (350 km nord for polarcirkelen). Allerede inde ved bagage-båndet møder jeg en af mine norske faddere, Katrine, som kommer for at hente mig og køre mig til min norske studenter-hybel, som ligger på Åsgårdveien. Først da hun er gået, opdager jeg, at hun har efterladt mig den sødeste kasse med vindruer, cherrytomater, flutes, ost, marmelade, norsk mælkechokolade, appelsinjuice.. den bedste og varmeste start-pakke man kunne tænke sig til en god første morgenmad i Tromsø.
Da jeg næste morgen vågner, opdager jeg til min store glæde hvor smukt et sted jeg egentlig bor. Aftenen forinden kunne man ikke engang se bjergene i det fjerne, men når solen står op over Tromsø, kan jeg se hvor fantastisk et sted jeg egentlig er landet; sol, sne, bjerge, frisk ren luft og hav. Ganske få uger efter min ankomst til Tromsø, er jeg så heldig at opleve det helt ubeskriveligt smukke nordlys..
Adskillige gange giver det nordnorske landskab mig den samme følelse, som jeg fik da jeg første gang så pigen i filmen “Narnia” gå gennem klædeskabet til det smukke rige Narnia.. for mig et landskab og en natur, som jeg er taknemmelig for at få lov at have levet i igennem tre måneder.
En flink jordmorstudent
Mødet med den nordnorske fødselskultur er inspirerende, spændende og udfordrende. To dage efter min ankomst har jeg min første vagt på Føden i Tromsø. Forinden har jeg og de andre jordemoderstuderende sammen planlagt vores turnus plan.
Ved dette møde er det første de spørger mig om: “Hvor mange børn har du taget imod?”. Jeg medtager denne lille sætning, da jeg synes det er lidt sødt og fordi den siger en hel del om den norske jordemoderuddannelse, hvor de studerende skal have underskrift på samtlige mindst 50 børn de har taget imod, hvilket giver dem en del stress på den kun 2-årige jordemoderuddanelse (specialisering efter uddannelse som sygeplejerske + et års erhvervserfaring).
Jordemødrene på Føden har skiftende vagter på såvel svangregangen + fødegangen (som hænger sammen), barselsgangen, barselshotellet og i jordemoderkonsultationen. Jeg er meget fascineret af denne organisering af svangre-, fødsels- og barselsomsorgen, hvor jordemødrene kan skabe en rød tråd gennem hele familiedannelsesprocessen.
På Føden møder jeg spændende nye kliniske retningslinier og måder at gøre tingene på. I starten møder jeg naturligvis dette med en del frustration, men efterhånden kan jeg mærke hvorledes dette virkelig er godt og sundt for min udvikling og uddannelse, således at jeg bliver god til at reflektere over baggrunden for, hvorfor jeg egentlig tænker, vurderer og handler som jeg gør.
Jeg oplever hvorledes jeg uden tvivl kan mærke, at vi kan lære utroligt meget af hinanden landene imellem, hvilket jeg er stolt over at være en del af via udveksling under min uddannelse.
Det norske sprog er til at starte med også en udfordring for mig, særligt telefonsamtaler samt rapportsituationer, hvor nordmændende snakker hurtigt med hinanden.
En lille sød sproglig misforståelse: såvel mine vejledere samt de fødende fortalte mig flere gange, at de syntes jeg var flink. Kært nok de ser mig som et flinkt væsen tænkte jeg, men jeg syntes også det var lidt underligt, at de antydede at jeg var flink gentagne gange.. indtil jeg efter ca. to uger endelig bliver bekendt med at “flink” på norsk betyder “dygtig” på dansk :-)
Tvibit, Ammeskole og Gravid i job
Som studerende i et andet land oplever jeg, hvordan jeg er mere bevidst omkring mit uddannelsesforløb, åben overfor at lære lokale indsatser at kende samt opsøgende omkring at kunne få indsigt i disse.
Tvibit, som betyder “fristed”, er et lokalt placeret ungdomshus i Tromsø. Her kan ungdommen få støtte til projekter, få et billigt måltid mad, spille musik, lave film og komme hos helsesøster og læge gratis (lægebesøg betaler man selv i Norge).
Jeg fulgte Helsesøster Randi på arbejdet med ungdommen en dag og var virkelig fascineret af hendes arbejde, som bestod i at snakke med de unge omkring prævention, lave test for chlamydia, graviditets-test etc. Tromsø er meget fremme i udviklingen i forhold til at forebygge uønskede graviditeter og aborter, hvorfor der bl.a. er gratis kondomer mange steder (sågar på bolig-kontoret!) samt hhv. gratis eller tilskudsberettiget hormonel prævention til unge piger.
I projekt Ammeskole møder førstegangsgravide i GA 28-32 (uden mænd!) interesseret op for gennem tre timer at høre omkring amning, afprøve ammestillinger med dukker etc. hvilket jeg syntes var et interessant alternativ til det som jeg kender fra Danmark, hvor vi blot afsætter ti minutters ekstra tid i konsultationen til snak omkring amning.
Projekt gravid i job var ligeledes spændende at følge, hvor jordemoder Lillian som fuldtidsbeskæftigelse arrangerer tre-parts-samtaler mellem hende, den gravide og ledelsen på jobbet. Her diskuteres åbent omkring den gravides velbefindende i forhold til jobsituationen, mulighed for omplacering, mulighed for nedsat tid etc. Et yderst interessant og sundhedsfremmende projekt, som indtil videre har haft positive resultater i forhold til at bevare de gravide i et sundt arbejdsmiljø frem for at fraværs- eller sygemelde dem.
Tromsø-venner, sne-muligheder, studenterhuset Driv og en kop kaffe på Kaffebønna
Allerede dagen efter min ankomst er der arrangeret pizza-aften med de nyankomne internationale studerende på de sundhedsfaglige uddannelser i Tromsø. Lucky me :-)
Her møder jeg nemlig nogle skønne venner fra særligt Danmark, Norge, Sverige og Færøerne, som også alle ligesom jeg er friske på at nyde Tromsø og dens muligheder, når vi har fri fra skole eller praktik. Snow-board på det lokale ski-sted “Kroken” minder mig om flere skønne ture (og blå mærker!), ligeledes langrend-ski på løjpen, som løber gennem Tromsø fra syd til nord og hvor man virkelig kan få sig de sødeste indtryk af det flinke norske folkefærd, som ligesom små nisser lystigt og elegant nærmest flyver over sneen til/fra arbejde.
Når mine venner og jeg skulle mødes og hygge os var det ofte på studenterhuset Driv, hvor vi såvel nød en kop kaffe, spiste mad, hørte musik, spillede spil og gik til koncert - i Norges land med de ikke altid så økonomi-venlige priser, var det en fryd at få studie-priser på Driv og være nogenlunde på niveau med de danske priser.
En kop god kaffe på kaffe-caféen Kaffebønna med udsigt til ishavskatedralen, bjergene og fjell-heisen er ligeledes noget jeg mindes som ægte Tromsø-hygge. Spontantiet er noget som jeg virkelig nød blandt vennerne i Tromsø, da alle ligesom jeg jo var væk hjemmefra og derfor ikke var så bundet af en planlagt hverdag.
Sommarøya, Komsatoppen og lune fiske-kaker
Heldige jeg fik besøg hjemmefra hele to gange. Først min klasse-kammerat Lisbet, som ankom fra udveksling i Christianssand - skønt at kunne dele oplevelser om udveksling samt udforske Tromsø sammen.
Særligt var det utroligt smukt at opleve Tromsø fra fjell-heisen, hvor vi havde fuldstændig stilhed på det høje bjerg og udsigt over hele Tromsø (øen) og alle bjergene omkring.
Dernæst kom ugen, hvor jeg havde fri (havde gemt en friuge til perioden i Tromsø, hvilket var GULD værd!) og hvor jeg fik besøg af min meget savnede kæreste Andreas. Til jer, som overvejer udveksling, så kan jeg varmt anbefale at have en uge fri i udvekslings-landet - til at udforske det fra en anden vinkel end det er muligt mellem vagterne i dagligdagen.
Vi lejede en bil nogle dag og tog på eventyr i den skønne norske natur - særligt var det en yderst hyggelig oplevelse at bestige bjerget på Sommarøya, som ligger ca. en times kørsel fra Tromsø.
Med hjælp fra et fæstnet reb kan man bestige bjerget og nyde udsigten og en rugbrødsmad - hjemmebagt fra posen “dansk rugbrød” fra norsk Rema 1000.På Sommarøya farer man ikke så let vild, da den lille ø venligst er inddelt (med skilt) i Nordvegen og Sørvegen :-)
Den lejede bil blev ligeledes luftet på den smukke 400 kilometers strækning fra Tromsø til Alta. Så snart vi var ude af den faktisk store studie by Tromsø (med ca. 50.000 indbyggere), blev jeg overrasket over hvor nordligt jeg egentligt befandt mig - altså der var virkelig 400 kilometer til den næste nogenlunde civilicerede by Alta på 18.000 indbyggere.
Det er den smukkeste bil-rute jeg nogensinde har oplevet, og fremme i Alta blev vi af turistkontoret guidet til at bestige komsatoppen, hvilket igen var en fantastisk naturoplevelse - trods angsten for at skulle bosætte sig midt på bjerget, idet vi farede vild adskillige gange.
Norske lune fiske-kaker (= fiskefrikadeller) blev nydt i rå mænger og blot dét at have fritid til at nyde mit udvekslingssted sammen med min kæreste, var en helt vild dejlig gave.
Te, tårer og midnatssol
Tre måneder passerede og så kom dagen inden den dag, hvor jeg igen skulle forlade Tromsø, som i mellemtiden havde forvandlet sig fra “Narnia” til et smukt, grønt, forårslunt og lyst paradis.
Håber mit rejsebrev vil være inspirerende til andre, som går og overvejer udveksling under uddannelse. Jeg kan varmt anbefale at gribe chancen, hvis I går og drømmer om det :-)
Med Venlig Hilsen Janni S. Meisner
