
På jordemoderuddannelsen er der på 7. semester en valgfri periode, jeg som studerende selv må planlægge. Jeg valgte at planlægge min valgfrie periode i forbindelse med sommerferien mellem 5. og 6. semester, fordi dette rent praktisk passede bedre, ligesom det var en fordel mht vejret, da jeg gerne ville til Norge.
Jeg tog kontakt til forskellige fødesteder i Norge, både store og små steder, for at undersøge mulighederne for at komme i 2 ugers observationspraktik. Det viste sig at være sværere end jeg havde regnet med – flere fødesteder havde ikke plads til flere studerende og i Bergen, hvor jeg også havde kontakt, blev min forespørgsel forvekslet med et ønske om længerevarende udveksling.
Men med hjælp fra Helle Tvorup kom jeg i kontakt med jordemoderuddannelsen i Tromsø, hvor jeg var så heldig at blive budt velkommen. Jeg kunne selv vælge, hvornår det passede mig bedst, da jeg var den eneste jordemoderstuderende på afdelingen i denne periode.
Målet med den valgfrie periode er fordybelse og indsigt i et selvvalgt jordemoderfagligt område, og her valgte jeg at mit fokus skulle være forebyggelse af bristninger i forbindelse med fødslen. Jeg valgte dette fokus, da jeg fandt ud af, at der i Norge i 2006 blev lavet en handlingsplan for netop at sætte ind på dette område. 5 fødesteder i Norge blev udvalgt til at køre et projekt med støtteteknikker – heriblandt Tromsø.
Jeg ville derfor til Tromsø og observere nogle fødsler med særligt fokus på, hvordan jordemoderen støtter på mellemkødet (perineum) og hovedet (caput), når barnet fødes.
Jeg kom til Tromsø søndag aften, og mandag morgen mødtes med Anne-Lise, der er underviser på jordemoderuddannelsen i Tromsø. Hun var meget sød til at tage imod mig, vise mig lidt rundt og fortælle om universitetet og sygehuset. Jeg blev præsenteret for en klasse, der netop var startet i ugen inden – jeg fortalte lidt om, hvem jeg var og hvad der var mit mål med praktikken, og hørte om, hvad de lavede i undervisningen.

Samme dag var jeg med på fødegangen i aftenvagt – her blev jeg mødt med stor venlighed og åbenhed og jeg følte mig velkommen. Der var ingen fødsler den aften, men et akut kejsersnit (sectio) i uge 26, fordi moderkagen (placenta) var ved at løsne sig. Her fik jeg lov at komme med, så selvom det ikke ligefrem havde noget at gøre med mit fokus for perioden, var det meget lærerigt at være med til.
De 14 dage er gået stærkt på fødegangen. Jeg har været med i både dag-, aften- og nattevagter, og har været med i vagter næsten hver dag. Der har været en del fødsler, og jeg har fået set langt mere end jeg havde forventet og turdet håbe på hjemmefra. Jordemødrene har været gode til at se, hvor det var bedst for mig at være med, og desuden har jeg flere gange ageret barneplejer (de fungerer her som assistenter ved fødslerne), så jeg på den måde lige kunne se en fødsel mere og få observeret støtteteknik.

De norske jordemødres kompetenceområde er langt hen ad vejen ligesom i Danmark, og det har været som at være med til fødsler i Danmark, hvorfor jeg har kunnet sammenligne mine oplevelser med mine erfaringer fra min praktik i Svendborg og Viborg.
Det har været meget lærerigt at stå på sidelinjen til fødslerne – noget der jo ellers ikke er tid til på fødegangen, hvor jeg er i praktik, fordi jeg her selv skal være fremme i skoene og vise, hvad jeg kan. Det har givet en masse til overvejelse i forhold til min egen praksis, og ikke mindst har mit fokus for perioden med forebyggelse af bristninger givet stof til eftertanke.
Jeg er meget imponeret over, hvor gode de norske jordemødre er til at få kvinderne til at samarbejde i pressefasen og få dem til at 'puste' barnet ud, ligesom deres håndgreb/ støtte af mellemkødet (perineum) og hovedet (caput) for mig at se er meget effektivt til at forebygge bristningerne. Jeg tager en masse med mig hjem i bagagen og vil sandsynligvis revidere på min egen praksis.
At være alene afsted har været en udfordring, men jeg har ikke fortrudt. Jeg har haft tid til mig selv og har fået slappet af fra en ellers travl hverdag.
Tromsø er et smukt sted, og når det ikke har regnet (hvilket det dog har gjort en del), har jeg nydt omgivelserne og gået ture. Jeg har været en tur oppe i fjeldene med fjeldhejsen, hvilket var en rigtig god og flot oplevelse, og har ellers været lidt rundt i byen.
Det har været 14 rigtig gode dage, selvom jeg nu glæder mig til at komme hjem igen. Jeg har fået en masse fagligt med mig herfra, og har samtidig haft tid og ro til at slappe af, læse en god bog, være mig selv og få luft til at tænke lidt.
Jeg kan kun anbefale andre til at tage til udlandet i løbet af uddannelsen. Det var hverken været eksotisk eller et kulturchok at komme til Norge, men det har været spændende at opleve, hvordan jordemødre andre steder arbejder og ud fra det se indad og reflektere over egen praksis.