Rejsebrev fra Eastbourne District General Hospital, England
Af Karina Mulvad og Katrine Riis Kibsgaard, J07s, efterår 2010
Efter 16 timers køretur gennem Europa (+ en lille tur med færgen) ankom vi til vores campingplads i London, hvor vi skulle begynde vores uges ferie før, vi atter skulle pakke bilen og køre til Eastbourne. Her skulle vi som en del af valgfri klinisk ophold på 7. semester tilbringe 14 dage på Eastbourne District General Hospital, hvor der er ca. 2500 fødsler om året. Vi boede i en lille lejlighed lige over for hospitalet.
Vores fokusområde var jordemoderfaglig omsorg, og hvorvidt de engelske jordemødre formåede at bibeholde den normale fødsel samt det normale i den komplicerede fødsel. Vi havde en fordom om, at fødslerne i England til en vis grad lignede de amerikanske, hvor der ikke var meget normal fødsel tilbage, men derimod kontinuerlig CTG og obstetrikere involveret i hver fødsel. Forholdene viste sig dog at være anderledes. Jordemødrene gik meget op i at holde fødslerne så normale som muligt, og de ville helst ikke have en obstetriker involveret med mindre, det var strengt nødvendigt.
Vi synes dog, at der var stor forskel på, hvad jordemødrene gav udtryk for, og hvad vi så udført i praksis. Der var meget få kvinder, som fødte helt naturligt. Med mindre kvinderne kom ind og fødte meget hurtigt, fik de i latensfasen næsten alle pethidin og i den aktive fase en epiduralblokade (som bedøvede dem fra fundus til tåspidserne) eller enthenox (lattergas).
Hvis vi i Danmark synes, at vi bruger meget tid på at skrive journal, er det dog intet sammenlignet med i England. Alt skrives her stadig i hånden, hvilket derefter skal registreres i en computer. Dette tager meget af tiden fra kvinderne, så vi så mere til jordemødrene i vagtstuen, end kvinderne gjorde på fødestuen. Jordemødrene mente heller ikke, at en kvinde som var godt smertedækket havde stort behov for kontinuerlig støtte og omsorg. På grund af travlhed (eller efter vores mening måske dårlig organisering), var der ikke mulighed for one-to-one care. Det skal dog også siges, at de fleste fødestuer var klaustrofobiske uden vinduer eller aircondition, hvilket gjorde, at de var meget ubehagelige at opholde sig i.
En anden ting, som måske er værd at bemærke, er, at frekvensen at tangforløsninger i UK er ca. 8 %. Vi hørte om 4 tangforløsning på de 14 dage, vi var i Eastbourne, men overværede desværre ingen selv. Derudover praktiserer mange af jordemødrene hands-off teknik ved barnets forløsning. Det er dog op til jordemødrene selv at bestemme, hvilken teknik de bruger (jordemødrene kunne desværre ikke fortælle os, hvor høj frekvensen af 3. og 4. grads bristninger var).
Alle jordemødrene på hospitalet var utroligt imødekommende og interesserede i os, og hvordan fødsler er i Danmark. Vi har fået mere sort te med mælk og toast med smør og marmelade end aldrig før. Ca. 3-4 gange i hver vagt var det tea time, så vi var ikke det mindste i tvivl om, at vi var kommet til England.
Vi kan varmt anbefale et ophold i Eastbourne, hvor der er god mulighed for at se en anden måde at praktisere jordemoderkundskab på, men som stadig kan overføres til danske forhold. Desuden er der god mulighed for at følge jordemødre, som arbejder både med de helt tidligt gravide (før uge 12), på svangre- og barselsgangen samt i jordemoderkonsultationen.
