Rejsebrev fra Östersund, Sverige
Förlösningen, Östersund sjukhus, Lea Dahl Kristiansen, efterår 2010.
Fra slutningen af august 2010 og 6 uger frem, var jeg på fødegangen i Östersund. Årsagen til at jeg valgte at undersøge hvad der var af muligheder for at tage praktik i udlandet, var at Helle Tvorup Andersen ved en undervisningsdag i Herning, forberedte os på, at der ville blive trangt på fødegangen i efteråret 2010, idet både den gamle og nye studieordning skal i praktik samtidig. Herved fik jeg øjnene op for, at det var muligt at tage til udlandet.
Mit eneste kriterium for praktiksted var, at det skulle være muligt at snakke dansk, på den baggrund fik jeg en plads på Östersund sygehus. Herefter gik forberedelserne i gang med det praktiske og hurtigt var billetten bestilt ca. 2600 kr. for en retur billet og turen gik til Sverige hvor nye udfordringer ventede.
d. 31.08.10:
Er ankommet til Östersund for to dage siden, som er mit hjem de kommende 6 uger. Jeg fulgte nøje instruktionen om at tage lufthavnsbussen til Östersund hvor jeg ville blive hentet ved et hotel, af en kvinde ved navn Ing-Mari. Der stod jeg så, uden foran hotellet og ventede, ærlig talt var jeg på den hvis hun ikke dukkede op, havde godt nok hendes nr., men min tlf. virkede ikke og jeg havde ikke adressen på hvor jeg skulle bo. Efter 20 lange minutter kom hun kørende rundt om hjørnet, steg ud af bilen og sagde: ”väntat länge?” smilede det bedste jeg kunne og sagde: ”nej, kun 5 min”. Hun kørte mig til mit nye hjem ved en jordemoder fra fødegangen, hun var på ferie så startede med at have huset for mig selv en uge. Blev mødt af et brev hvor der stod: ”valkommen och känn dig som hemma” hvilket jeg vil prøve på.
Efter en nat hvor hver en lille lyd havde vækket mig og ikke mindst da avisen dumpede ind af døren kl. 3, hvor jeg troede at jeg fik uventet besøg, vågnede jeg af vækkeuret kl. 5:30. Kom af sted på cyklen som var alt for høj så måtte stå op det meste af den 3 km. tur, men hvad gør man ikke for lidt motion og et billigt lift.
Den første vagt gik stille og roligt, efter en meget kort introduktion startede livet på fødegangen. Der var ikke meget at lave, kom dog med til et sectio hvor jeg skulle i vask for første gang. Prøvede at forklare jordemoder at jeg hidtil bare havde kigget på og ingen introduktion havde fået til OP, men det virkede ikke til at gøre indtryk på hende, hun stillede sig blot i baggrunden og så var jeg i gang.
d. 9.09.10
Blev ringet op nogle timer inden jeg skulle møde på vagt, at der var en fødsel på trapperne som havde min interesse. Havde skrevet en seddel i vagtstuen, med informationer om mig selv, og at de endelig måtte ringe hvis der forløb man formodede ville blive komplicerede. Så det var rart at opleve, at der var nogle der havde mine læringsudbytte i tankerne.
Tiden er fløjet af sted i Östersund, jeg har været heldig at kunne varetage en del fødsler, det er blevet til ca. 1 pr. vagt. Kunne dog godt have håbet at have oplevet flere komplikationer, men håber at kunne nå flere komplikationer når jeg kommer til Herning.
Jeg har haft god mulighed for at udvikle min selvstændighed, idet jeg har fået stor frihed til at udfolde mig på fødegangen, hvilket har givet mig mange personligt kompetencer. Derudover har jeg udviklet mig fagligt, på flere områder anderledes end hvis jeg var blevet i Danmark, idet der er forskellige procedure og måder at gribe det an på her. Men har haft stor glæde af at læse op på procedure for Herning, for hele tiden at kunne overføre de situationer jeg oplevede til danske forhold, på den måde at være bevidst om evt. forskelle.
Et eksempel på kliniske forskelle det var mine oplevelser med suturering, hvor der blev handlet mod evidens og erfaringer fra Danmark, hvilket var svært for mig, at skulle forholde mig til. Et positivt eksempel som for mig var kendetegnende for Östersund var deres måde at se fødslens progression på, der blev gjort meget for vedvarende progression og der var sjældent tid til at afvente ret længe. Dette oplevede jeg positivt på mange områder og er noget jeg kan tage med mig videre i uddannelsen, dog holder jeg stadig fast i ordsproget: ”op og hop før drop og cup”, så vil fremadrettet prøve at kombinere det med hvad jeg tidligere har lært.
Jeg er blevet meget bevist om, hvor godt man har det som studerende på en dansk fødegang, hvor det er en selvfølge for jordemødrene at høre til ens forventninger, faglige kunnen og hvor man får konstruktiv kritik. Mine refelksions ark har betydet mere for mig end ellers idet det har været den måde jeg bedst har kunnet komme ud med mine frustrationer og få vendt de svære situationer i hverdagen.
Jeg kan kun anbefale andre at tage i praktik i udlandet, men jeg vil være ærlig at sige, at det for mig var hårde end jeg regnede med. Måske det havde hjulpet mig at have været sammen med en med studerende, idet jeg dermed havde haft en at dele det med. Både det at være væk hjemmefra (selvom jeg har været i udlandet og arbejde de sidste sommerferier, var det her noget helt andet), ikke at have vejledere som man oplever det i Danmark og ikke nødvendigvis nogle medstuderende.
På den baggrund betød meget for mig, var at bo ved en fra fødegangen, det kan kun anbefales at forhøre sig, om der er nogle muligheder for privat indkvartering. Jeg var så heldig at have en at vende faglige episoder med og fik en god sparringspartner i hende, som var noget at det jeg manglede på fødegangen.
Jeg havde mulighed for at låne en cykel, hvilket gav mig mulighed for at komme rundt i nærområdet og opleve den dejlige natur. Selve omkostningerne ved at leve i Sverige, var for mig ca. de samme som danske forhold, dog valgte jeg fersk kød fra, idet det var for dyrt på en SU. Det kan anbefales at holde øje med priserne i de forskellige supermarkeder, idet der er stor forskel på priserne på dagligvare. Af praktiske ting kan jeg kun anbefale at man undersøger hvordan vejret er i perioden man er der, idet jeg godt kunne havde lidt ekstra varmt tøj.
