Rejsebrev fra Færøerne

Ida Asbøg Nielsen, Forår 2011

Afrejse

Det var med sommerfugle i maven jeg tog af sted fra Billund lufthavn til Færøerne. Jeg glædede mig på en gang helt enormt til at komme af sted og var samtidigt lidt nervøs for, hvordan det hele skulle gå.

Hvad nu hvis jeg ikke kunne finde den bus jeg skulle med til Torshavn? Hvad hvis jeg ikke finder nogen at tilbringe fritiden med? Og hvad nu hvis det hele bare slet ikke er mig alligevel, og jeg hellere skulle være blevet hjemme i de trygge rammer?

Det viste sig dog hurtigt, at jeg ikke havde noget at være bekymret for, bussen holdt lige ude foran den meget lille lufthavn og der var ingen tvivl om hvilken bus, for der var kun en, jeg blev modtaget på kollegiet af søde mennesker og det hele var faktisk lige mig, hvilket jeg vil fortælle videre om.
 

Færøerne – Øerne i havet

 ”Fyld lungerne! Træk vejret dybt! Det er, som om lungerne åbner alle sine folder og blade og hulrum, og fra alle sider strømmer havets rene luft imod dig, ind i dig, og igennem dig.”
 

Dette citat, som jeg har taget fra en turist brochure beskriver meget godt, hvordan jeg oplevede Færøerne. Øerne er blevet kåret som ”verdens mest uspolerede”, hvilket man kun kan nikke genkendende til.

Luften på Færøerne er helt speciel ren og frisk, ligegyldigt hvor man kigger hen så kan man se havet og fjeldene. Naturen har i det hele taget stor betydning for det færøske folk, deres hovederhverv er da også fiskeri. Overalt på Færøerne går får og deres små lam frit, uden hegn. Det vil sige at de også jævnligt går ude på vejen, jeg fik noget af en overraskelse første gang jeg kørte med en taxa, som lige pludselig lavede en meget brat opbremsning! Det var simpelthen fordi der var et får der var på vej over kørebanen. Det var ikke kun for fårets skyld at taxachaufføren klodsede bremserne, det var også fordi, at på Færøerne siger loven, at det er chaufføren der betaler skaden hvis et får bliver kørt ned, desuden skal han give fårets ejer erstatning. Det siger lidt om hvor respekteret og vigtig naturen er på Færøerne.
 

Der er så smukt at jeg mener alle burde opleve Færøerne på et tidspunkt i deres liv.
 

Fødegangen 

På Færøerne bliver der født 600 børn om året. Cirka 60 af dem bliver født på øen Suᵭuroy, og resten bliver født på Landssygehuset i Torshavn. Til daglig er jeg i praktik på Skejby universitetshospital ved Århus, det er stort, med 5000 fødsler årligt. Jeg er vant til en travl hverdag, hvor den ene fødslen afløser den anden, og tiden til ro og fordybelse ikke altid er der. Det var i sin tid en af grundene til jeg valgte at ansøge om at komme til Færøerne, jeg har tit misundt mine medstuderende som har været på små sygehuse, da jeg har fået fornemmelsen af at de fik noget med derfra, som jeg ikke kunne få på Skejby.

Jeg blev rigtig godt taget imod af både afdelingsjordemoder og jordemødrene. Alle var interesseret i at snakke og jeg lærte meget hurtigt folk at kende. Selve fødeafdelingen består af to fødestuer, en familiestue hvor man kommer ind lige efter fødslen, en præmaturstue og så barselsafdelingen. Det var utrolig dejligt, at det hele lå samlet. På Færøerne får alle fødende tilbud om at blive 4-5 dage efter fødslen, det betød at der var rig mulighed for at snakke med kvinderne efter fødslen, og følge op på hvordan det gik med dem og barnet.

Jeg blev dog også hurtigt overbevist om, at det ikke kun er en fordel at være studerende på et lille sted. Der kunne i perioder godt gå 3-4 dage uden en fødsel, og der kunne jeg godt længes. Mine vagter var fordelt således, at jeg havde enkelte almindelige vagter med mine kontaktjordemødre, og ellers var jeg ”på kald” hvis der kom en fødsel. Jeg skulle også selv være opsøgende i forhold til at få fødsler, da det ikke var altid de huskede at ringe til mig. Jeg boede lige ved siden af sygehuset, så jeg stak tit lige hovedet forbi for at se om der skete noget, og for at sige, at de måtte ringe til mig, hvis der kom noget. Jeg oplevede det som en stor fordel af være den eneste studerende, jeg kunne lidt selv styre hvad jeg gerne ville og når der en sjælden gang var to fødsler på samme tid, havde jeg også mulighed for at vælge, hvad der var mest læring i for mig.

Jeg havde hørt hjemmefra, at kvinderne på Færøerne er rigtig gode til at føde, og at de føder store børn uden smertelindring. Jeg synes også, at jeg oplevede en lidt anden indstilling til det at føde hos de færøske kvinder. De vidste, at der ikke var mulighed for epiduralblokade, så det var ikke noget de efterspurgte. Måske handlede det også om at jordemødre ikke havde ligeså travlt, så de var mere på stuen end jeg er vant til hjemmefra. Stemningen var generelt meget afslappet og hyggelig på fødegangen og måske det også smittede af på de fødende.

Fritiden

Jeg havde fået tildelt bolig hjemmefra af sygehuset, de har nemlig 4 grå betonblokke bag sygehuset. Udefra ser det noget skræmmende og langt fra kønt ud. Jeg skulle bo på 5. etage, og jeg blev positivt overrasket da jeg kom ud af elevatoren. Det viste sig nemlig at det var nyrenoveret, så alt var pænt. Jeg havde mit eget værelse og delte køkken og bad med op til 12 andre. Der var meget udskiftning på kollegiet, men fælles for dem alle var at de enten arbejdede eller var studerende på sygehuset. Vi havde et kanon godt sammenhold og lavede mange ting sammen. Vi var jo alle i samme båd og havde den ting til fælles at vi var kommet herop uden at kende nogen.

Torshavn er en rigtig dejlig by at bo i, her er alt hvad man behøver inden for rækkevidde. Jeg oplevede at meget mindede om Danmark, der var blandt andet meget café liv og der brugte vi masser af tid. Vejret på Færøerne er meget omskifteligt, en ellers solbeskinnede dag, kan pludselig afløses af voldsom regn og tåge. Så vi oplevede tit at sidde udendørs på en café for så at måtte trække indenfor igen. Ellers er der masser af natteliv i Torshavn, både cafeer med livemusik, karaoke og diskoteker. Vi fra kollegiet tog tit ned i byen i weekenden, for at få en lokal ”Føroya Bjór” her mødte vi tit danskere eller andre fra sygehuset, og ret hurtigt følte jeg at jeg blev en del af et stort fællesskab, så det var rigtig dejligt.

I Torshavn er der også mulighed for shopping, jeg fik købt mig den berømte ”Stjernestrik” fra tvserien ”Forbrydelsen”. Generelt har de meget med garn, strikning og hækling på Færøerne, og der er rig mulighed for at få nogen til at lære sig at strikke, hvis man har lyst til det!

Afrejse

At tage afsked med Færøerne var lidt sørgmodigt, jeg har virkelig haft det godt heroppe og har fået både faglige, personlige og kulturelle udfordringer. Jeg ved ikke om jeg har set ligeså meget, som jeg ville have gjort hvis jeg have haft 7 uger på Skejby universitetshospital, men så har jeg lært noget andet, som jeg ikke ville have lært hvis jeg var blevet hjemme.

Jeg kunne godt have brugt mere tid, men de fleste på kollegiet rejste også hjem til sommerferien, så det passede egentligt helt fint. Det var nu også rart at komme hjem til et – trods alt- lidt mere stabilt sommervejr!

Jeg kan kun anbefale andre studerende at tage af sted, det er en oplevelse for livet, og et anderledes input i ens uddannelse!

Kærlig Hilsen Ida J09V