Rejsebrev fra Sverige
Julie Hostrup, Forår 2011
Påskesøndag fløj jeg fra Aalborg med to mellemlandinger til Skellefteå, som ligger 850 km nord for Stockholm. Det var langt nord på, og jeg kom fra det sommerlige Danmark med over 20 grader op til sne og kulde. Jeg blev hentet af den uddannelsesansvarlige jordemoder på flyvepladsen lige uden for byen. Jeg havde øvet mig på lidt svenske gloser på rejsen herop. Vi havde lidt svært ved at forstå hinanden, men alligevel fornemmede jeg imødekommenhed og hjælpsomhed. Ingrid, som jordemoderen hed, kørte mig til personaleboligerne, hvor jeg skulle bo. Herefter gav hun mig en kort rundtur i byen og viste mig sygehuset, hvor jeg skulle starte dagen efter.
Så var jeg landet i Sverige og havde fået et fint sted at bo, som lå tæt ved sygehuset. Da jeg godt træt efter en lang dag lagde mig til at sove, havde jeg en god
fornemmelse af, at det her ville blive rigtig godt.
Jeg valgte at tage af sted blandt andet, fordi jeg selv kommer fra praktik på Skejby sygehus og gerne ville opleve, hvordan det foregår på et mindre sygehus. Jeg ville gerne opleve forskellene på de to praksisser og fordele og ulemper herved. Men også fordi jeg havde lyst til at fordybe mig og lægge mine kræfter i praktikken og nyde at det var den, jeg primært skulle koncentrere mig om og så have god tid til mig selv.
Det var med sommerfugle i maven jeg gik over på sygehuset dagen efter og skulle på min første fødegangsvagt, og det var oven i købet også første fødegangsvagt siden første klinikperiode, hvilket også gjorde mig lidt nervøs. Jeg blev mødt af Ingrid, som havde hentet mig i lufthavnen, og en masse andre jordmødre og assistenter, som alle var meget imødekommende. Jeg er imponeret over den måde de alle sammen tog imod mig og tog sig af mig.
På de tre første vagter skete der ikke så meget på fødegangen andet end jeg fik kørt et par CTGer og tænkte derefter: ”Hvad er det jeg har rodet mig ud i? Og når jeg overhovedet mine mål?”. Men så kom de fødende og jeg kom hurtigt i gang og fik taget imod den første lille svensker. Parrene var ligesom personalet meget åbne og viste interesse for mig. Jeg nåede at få taget imod 13 børn på de 6 uger.
Inden jeg skulle af sted på udveksling, var jeg noget nervøs for sproget, for jeg har altid haft svært ved at forstå svensk, men Helle havde overbevist mig om, at sproget på ingen måde ville blive en hindring, og det var helt rigtigt. Jeg havde en lille svensk/dansk ordbog i lommen og øvede meget de første dage og jordmødrene øvede lidt med mig. Mit svenske blev bedre og bedre som dagene gik, og både jordmødrene og de fødende forstod mig bedre og bedre. Det endte faktisk med, at jeg blev spurgt, om jeg var fra Malmø, fordi min accent lød lidt flad og dansk, som de selv sagde det, men jeg var flyvende.
Da jeg rejste til Skellefteå kom jeg med en forventning om at der ikke kunne være de store forskelle på fødselskulturen i to skandinaviske lande. På sygehuset i Skellefteå bruger de Active Management of Labour på førstegangsfødende med ukompliceret graviditet. Allerede der mødte jeg en stor kontrast til den danske kultur. Denne metode er meget omdiskuteret, og jeg kan huske min egen klasses diskussion, da vi blev præsenteret for denne metode i undervisningen. Det var rigtig lærerigt at opleve denne metode anvendt i praksis, når jeg selv kommer fra en dansk fødselskultur.
Der er helt sikkert dele af denne metode, der kunne være spændende at tage med sig til den danske fødselskultur. De svenske fødende var meget tilfredse med denne metode, og jeg var overrasket over, at der ikke var nogen, der søgte mere i retning af den ”naturlige” fødsel, altså mere i retning af den danske kultur. Det var noget af det jeg diskuterede meget med både jordmødrene og parrene, hvilke fordele og ulemper de så ved denne metode. Jeg kom frem til, at de fødende synes det var rart at kende tidsperspektivet i fødslen og at de følte en form for forudsigelighed ved denne metode. I Skellefteå havde parrene 10 timers fødselsforberedelse, hvor de blandt andet blev introduceret grundigt for denne metode. Jeg var så heldig, at der startede et fødselsforberedelseshold lige da jeg selv startede, så det hold fulgte jeg en gang om ugen i de uger, jeg var der. Det var spændende at opleve dette, fordi jeg formentlig ikke kommer til at opleve det under min uddannelse i Danmark.
Udover de 10 timers fødselsforberedelse havde de gravide 11 besøg hos jordemoderen under graviditeten, hvor der var sat mellem 30 og 45 minutter af til hver konsultation. De gravide gik ikke til egen læge som i Danmark, men det var jordemoderen der fulgte kvinden i graviditeten. Jordemoderen kunne ved behov henvise videre til en obstetrisk læge ved fx. sygemelding.
Skellefteå Lasaret var et mindre sygehus med cirka 800 fødsler om året. I Skellefteå er fødegang, barselsgang, svangreafsnit, jordemoderkonsultation og gynækologisk sengeafdeling samlet som et afsnit, kaldet kvindeklinikken. Jordmødrene varetager alle funktionerne på kvindeklinikken og roterer rundt i de forskellige funktioner. Jeg oplevede, hvordan jordemoderens kompetencer i højere grad udnyttes. Jeg kom selv lige fra praktik på barselsgangen i Danmark, som ledes af sygeplejersker. Det var spændende at opleve barselsgangen ledet af jordmødre, og opleve hvordan de varetager barselsomsorgen. Jordmødrene havde i barselsforløbet blandt andet meget fokus på fødslen og parrets oplevelse heraf, samt kvindernes bristninger.
Når jeg havde haft et fødselsforløb fulgte jeg familien på barselsrum og passede dem resten af vagten og så vidt muligt i de kommende arbejdspas. Det gav kontinuitet og kendthed for parrene og det var fantastisk for mig at få lov til at følge parrene og se familiedannelsesprocessen hos de par, jeg har født med. Ligeledes havde vi altid efterfødselssamtaler med dem. En del af barselsomsorgen var også PKU-tagning og hørescreening, hvilket også foregik på Kvinneklinikken og blev varetaget af jordmødrene og assistenterne. Hvis familierne valgte at tage hjem før der var gået 48 timer, som er minimum barselstilbud til alle fødende, kunne de komme ind i barselsambulatoriet og få foretaget PKU og hørescreening, samt få vejledning i amning og anden barselspleje. Efter familierne var taget hjem fra sygehuset, havde vi telefonisk kontakt med parrene i fem dage og havde her mulighed for at invitere familierne ind i barselsambulatoriet ved behov. Jeg fik et større indblik i barselsomsorgen og puerperiet ved at følge de barslende familier over længere tid.
Jeg valgte at bruge nogle af mine fridage på ungdomsmodtagelsen. Ungdomsmodtagelsen er et tilbud til unge mellem 13 og 25 år. Her kan de frit komme og få råd og vejledning i antikonception, kønssygdomme, identitet og seksuel sundhed. Jordmødrene måtte udskrive prævention og lægge spiraler, samt lave celleskrab. Det var inspirerende at se, hvordan jordmødrenes kompetencer udnyttes anderledes end i Danmark. Ligeledes fik jeg selv lov til at foretage celleskrab og lægge spiral.
I min fritid udforskede jeg Skellefteå, som er en by med ca. 40.000 indbyggere. Jeg boede tæt på elven, som gik gennem byen. Her løb jeg langs og nød den svenske natur. Byen havde en fin størrelse med mulighed for shopping, hvilket jeg også fik lidt tid til at gå med. Ellers var jordmødrene søde til at invitere mig hjem til middag, med på cafe eller i fitness. Der var mange hyggelige cafeer i byen, som jeg fik besøgt.
Jeg boede som tidligere nævnt i personaleboliger, hvor jeg havde mit eget værelse med toilet. Jeg boede på gang med fem andre, som jeg skulle dele bad og køkken med. Det fungerede fint, og jeg synes det var en fordel at skulle dele køkken med andre, for det gav mulighed for at møde andre og lave mad sammen med dem. Jeg boede sammen med medicinstuderende og fysioterapeutstuderende. Vi lavede mad sammen og så film og drak rødvin om aftenen. Det var rart at være sammen med andre studerende og som ikke var inden for jordemoderfaget.
Efter tre uger fik jeg besøg af min kæreste og det var skønt med besøg hjemmefra, og at få talt dansk igen. Vi lejede en bil og kørte op til Hemavan på fjeldet i nogle dage, hvor vi lejede en hytte. Vi var ude at vandre på fjeldet og det var fantastisk at opleve den svenske natur.
Jeg synes, det har været meget lærerigt og udviklende for mig at være på udveksling og tiden er fløjet af sted heroppe. For mig har det været inspirerende at møde den svenske fødselskultur og ikke mindst de svenske jordmødre, som var meget interesserede og imødekommende. Mit ophold har givet mig mod på at rejse ud igen, men det har også styrket mig i mine tanker om at jeg som færdiguddannet jordemoder vil prøve at arbejde i udlandet. Jeg kan varmt anbefale at rejse ud!
