Jeg begyndte allerede på modul 4 at overveje at jeg gerne ville på udveksling på et tidspunkt i praktik. Inden jeg begyndte studiet var det med den tanke at jeg på et tidspunkt skal arbejde udenfor Danmark. Derfor tænkte jeg at det var ideelt at komme ud og opleve et andet lands fødekultur i løbet af studiet.
Da jeg har familie i Sverige startede jeg med at søge om at komme dertil og fik positiv tilbagemelding fra Umeå universitet om at komme dertil. Desværre viste det sig at de ikke kunne tage imod mig på den fødegang det var tiltænkt at jeg skulle i praktik på, fordi perioden gik ind i jordemødrenes sommerferie. Derfor stod jeg nu på et sent tidspunkt og det så ud til at jeg ikke kunne komme på udveksling i perioden alligevel. Heldigvis ville Tromsø universitet gerne tage imod mig, da Helle sendte dem en forespørgsel.
Inden jeg skulle afsted mod Norge var jeg blevet kontaktet af den internationale koordinator på Universitetet med kontaktoplysninger på mine vejleder på fødegangen og på den studerende der skulle være min tutor. Jeg havde skrevet til dem og skabt kontakt og fået besked tilbage om at de glædede sig til at møde mig- det var en rigtig dejlig modtagelse og fik mig til rigtig at glæde mig til at skulle afsted.
Jeg skulle ankomme til Tromsø på en lørdag, derfor var der lidt logistiske problemer med at få nøglen til min lejlighed. Heldigvis kunne Kathrine, som var min tutor, hente nøglen på boligkontoret.
Det var en rigtig nervepirrende oplevelse at lande helt alene i en fremmed by, uden rigtig at vide hvor man skulle hen. Heldigvis havde jeg aftalt med Kathrine at hun skulle hente mig i lufthavnen og hun stod ligeså fint med et skilt med mit navn og et dansk og norsk flag i hånden. Vi startede med at køre til kollegiet og se mit værelse. Det var rigtig fint med seng, skrivebord og masser af skabsplads.
Da vi havde sat min bagage af kørte vi ind i Tromsø centrum og spiste frokost i højt solskinsvejr, med snebunker omkring os- midt i maj! Derefter kørte vi til universitetet og sygehuset (som er forbundet med hinanden af en gangbro) og Kathrine viste mig hvor jeg skulle møde om mandagen. Det var rigtig dejligt at blive vist sådan rundt, så jeg ikke skulle være nervøs for om jeg nu kunne finde det. Kathrine inviterede mig også til at fejre Norges nationaldag med hende og hendes familie tirsdag efter jeg ankom. Nationaldagen er rigtig stor i Norge og rigtig mange er iført nationaldragt og går i parade.
Mandag mødte jeg op på universitet. Desværre var den internationale koordinator for jordemoderstudiet der ikke, men hun havde arrangeret med den internationale koordinator for hele det sundhedsvidenskabelige fakultet at hun skulle hjælpe mig med forskellige praktiske ting og vise mig rundt. Derefter viste studiechefen for jordemoderuddanelsen mig rundt på sygehuset og tog mig med til fødegangen hvor jeg skulle have mit skema og møde min vejleder. Hun havde dog desværre ikke fået besked om at hun skulle komme og møde mig den dag, så jeg fik bare at vide hvornår hun kom på vagt og besked på at møde op den dag.
Torsdag mødte jeg op på fødegangen til min første vagt. Jeg mødte min vejleder Benedikte i vagtskiftet og vi blev kastet lige ud i en fødsel fra starten og skulle overtage et forløb med en der var lige ved at føde. Kathrine som havde passet kvinden i nattevagten ville dog gerne blive der til hun havde født og det var helt fint at jeg ikke skulle springe lige ind og overtage en fødsel inden jeg rigtig havde hilst på vejlederen. Det viste sig at være lidt af en ilddåb, da barnet havde uopdaget Down's syndrom. Det var lidt hårdt at skulle starte med sådan et kompliceret forløb, men heldigvis var Benedikte rigtig god til at snakke meget med mig undervejs i hele perioden, så alt blev bearbejdet.
Generelt synes jeg at vejledningen i Tromsø var rigtig god, og bedre end jeg har oplevet den i Danmark. Jeg nåede at have rigtig mange gode forløb på fødegangen og havde efter de 6 uger taget imod flere børn i Tromsø, end jeg havde i al min praktik tilsammen i Danmark. Det var især fordi jeg næsten ikke havde andre studerende at kæmpe med om vagterne. Jeg kunne altid blive og gøre mit forløb færdig, hvis jeg havde lyst og det var rigtig dejligt.
Forskellen mellem fødegangene i Danmark og Norge var faktisk ikke så stor, som jeg havde forestillet mig inden jeg tog hjemmefra. Selvfølgelig var nogle procedurer anderledes, f.eks. blev jeg ret chokeret første gang jeg hørte om en kvinde der havde vandafgang på 5. dag, uden at være blevet sat i gang. Det ville aldrig ske i Danmark, men var normal procedure i Norge. Ud over det var mange af metoderne de samme og medikamenterne hed tilmed det samme, så det var meget nemt.
Alt i alt var min udveksling i Norge en rigtig god oplevelse og selvom arbejdet med at tage på udveksling har været rigtig hårdt, vil jeg til hver en tid anbefale andre at tage afsted. Jeg håber i hvert fald selv på komme tilbage til Tromsø og arbejde når jeg er færdiguddannet.