Rejsebrev fra Umeå, Sverige
Sarah Kirkelund Christensen, Sara Maria Nørholm, Nadja Ida Legahn, Efterår 2011
Nu er der gået 6 uger på Norrlands Universitetssygehus i Umeå, hvor vi har været i praktik på fødegangen på 8. modul. Egentlig havde vi ikke gjort os så mange tanker om, hvor vi skulle hen på udveksling, men vi vidste vi ville af sted, og Skandinavien var en oplagt mulighed. Det blev Umeå, fordi de hurtigst viste interesse og var i stand til at modtage 3 forventningsfulde jordemoder-studerende. Da det blev november, og vi skulle af sted, var det eneste vi med sikkerhed vidste, at vi havde en flybillet, et kollegieværelse, en praktikplads og én til at hente os i lufthavnen, når vi ankom. Forud havde vi fra Nordplus modtaget økonomisk støtte svarende til huslejen heroppe for perioden, og således har vores eneste udgift i forhold til at skulle have levet derhjemme været flybilletten. Det er en stor fordel med et SU-budget.
Efter vi var ankommet til Umeå lufthavn og stod og ventede på vores kufferter, hørte vi en kvindestemme bag os sige ”I ligner tre danske jordemoderstuderende”. Herfra var kontakten etableret til den svenske internationale koordinator på jordemoderuddannelsen i Umeå. Af hende fik vi en guidet tur rundt i området og vist til rette, hvor vi hver især skulle bo. Vi har boet i samme område, men med maks. 5 min gang imellem hinanden. Alle værelser har været møbleret, med eget bad og fælles køkken. Vi ankom op til en weekend, så her lærte vi området lidt bedre at kende, fik set byen og fandt vej til sygehuset. Det var rart at have et par dage til at falde til, inden vi skulle have første vagt. Fra mandag morgen startede informationsstrømmen; vi skulle have lavet id-kort, fik at vide hvor vi skulle hente tøj, hvor vores omklædningsrum var og hvordan vi gennem lange gange på kryds og tværs skulle finde til fødegangen.
Jordemoderuddannelsen i Sverige er meget forskellig fra Danmark, fordi man først skal læse til sygeplejerske i 3 år, have 1 års joberfaring og derefter læse til jordemoder i 1,5 år. Det betyder bl.a., at svenske jordemoderstuderende har flere kompetencer, inden de starter på uddannelsen, som vi i Danmark ikke har. Derfor havde Helle Tvorup skrevet udførlige mails til de ansvarshavende for vores ophold om, at det var kompetencer vi først skulle ud og erhverve os i denne praktik. Allerede den første dag fik vi et minikursus i venflon-anlæggelse, hvilket betød at vi følte os velmødt.
Livet på fødegangen
Derfra startede vagterne på fødegangen, og der var knald på fra start af. Ingen tid blev spildt på den store introduktion, men vi blev med det samme kastet ind på en fødestue i et virvar af lytterør, svensk og lattergas. Når vi kigger tilbage, var det virkelig overvældende, men bestemt også fedt og lærerigt at få det i hænderne med det samme. Det svenske sprog var en udfordring i starten, men for hver vagt, der gik, lærte vi nye ord, og med tiden har det givet mere anledning til latter end problemer. Jordemødrene har været utrolig flinke, taget godt imod os og interesseret sig for os og den danske jordemoder. Vi har både oplevet travle perioder med masser af fødsler samt stille perioder med fantomøvelser, hygge og faglig sparring. Vi har tilsammen, i løbet af de 6 uger, taget imod 42 svenske flickor og pojkar.
Det har været rart at komme til et andet land og opleve, hvor mange ting, der er ens lige meget, hvor man er jordemoder, men det har også været spændende og lærerigt at opleve de forskelle, der findes på ellers så ens lande. En af de store forskelle, der er fra Danmark til Sverige, er de opgaver jordemoderen varetager i den primære sektor. Nadja var en uge i mødrevårdcentralen (jordemoderkonsultationen), hvor hun var med i jordemoderens daglige arbejde som bl.a. indebar oplægning af spiral, samtaler om prævention og udlevering af recepter herpå, abortsamtaler, kontrol 8 uger efter fødslen samt den første kontakt med de kvinder/par, som netop har taget en positiv graviditetstest.
Bortset fra graviditetsundersøgelserne er disse opgaver ikke nogen, den danske jordemoder varetager, men som vi dog mener, hun har kompetencer til. Udover det faglige indhold i mødrevårdcentralen, viste det sig også, at flere af de kvinder, som kom der, havde hørt fra bekendte, at der var danske jordemoderstuderende på fødegangen. Der gik altså positive rygter om os i byen.
Tilbageblik
Hjemmefra havde vi hørt fra flere, at vi ikke måtte blive skuffede, hvis vi kom hjem og ikke havde fået lov til så meget i forhold til at have taget praktikken hjemme. Vi skulle i stedet huske på alt det andet vi ville lære ved at rejse til udlandet. Men når vi kigger tilbage på de her 6 uger, er vi overbeviste om, at vi har lært mindst lige så meget, som hvis vi havde været herhjemme. Herudover har vi fået oplevelsen og udfordringerne ved at være i udlandet. Vi kommer til at savne at skulle have vores daglige gang på fødegangen, men heldigvis har vi fået at vide, at vi er velkomne tilbage, når vi er færdige jordemødre. Og det er jo et dejligt tilbud at få, sådan som jobsituationen er i Danmark lige nu.
