Lisbet Bojsen-Møller fortæller her, hvorfor hun har valgt at læse til jordemoder.
Læs her hvad studerende siger om uddannelsen, og hvad uddannede jordemødre fortæller om jobbet.
Ikke kun fødsler
Mange siger: "Det må
være livsbekræftende".
Det er det også, men
det er så meget mere.
Faget er alsidigt og
meget mere end fødsler.

Uforudsigeligt
Jeg ved aldrig, hvad min arbejdsdag vil bringe, og
det er netop uforudsige-
ligheden, jeg godt kan
lide.
Pia Thorsø Graversen,
jordemoder

Jeg havde lyst til et studium, hvor jeg hver dag ville komme til at arbejde med rigtige, levende mennesker. Sygehusverdenen tiltrak mig, og at komme til at arbejde på en fødegang, tænkte jeg, måtte være noget af det mest livsbekræftende og spændende, man kunne ønske sig. Tænk sig, hver dag at skulle møde og bistå mennesker fulde af håb i deres livs største øjeblik!
Jeg søgte også efter et studium, der forenede det teoretiske med det praktiske. Uddannelsen er en perfekt blanding af teori på skolen og praktik ude i det virkelige liv på en fødegang. For mig var det en stor tryghed på forhånd at vide, at cirka halvdelen af studiet var praktik, så jeg sidst i uddannelsen ville komme til at varetage fødsler og jordemoderkonsultationer stort set selvstændigt. På den måde ved man, hvad arbejdet som jordemoder indebærer, inden man er færdig, og man ved, at man kan mestre det.
Når jeg er færdiguddannet som jordemoder, håber jeg på at få arbejde på en fødegang, hvor jeg både skal tage vagter og holde jordemoderkonsultation for de gravide i jordemodercentret, der er knyttet til fødegangen. Ved at have begge aspekter med kan man være heldig at følge en kvinde gennem hele hendes graviditet og måske også til fødslen. Jeg håber, at jeg gennem arbejdet her kan være med til at styrke de kommende og nybagte forældre.
Når man venter et barn, er man midt i en stor og overvæltende livsforandring. Man er ofte åben og positiv over for den nye situation, og der har samtidig åbnet sig et vindue for livsstilsændringer, som den gravide tit er motiveret til at udnytte. Under fødslen kan jordemoderen styrke parrets tro på sig selv og på, at de kan gennemføre en fødsel en anden gang, ved at fortælle dem, at det er dem, og ikke jordemoderen, der har æren for, at de er kommet godt igennem fødslen. Det at kunne styrke parrene i deres tro på, at de selv kan føde, selvom det er på et stort hospital fyldt med eksperter, ser jeg som en vigtig og spændende arbejdsopgave.
Når jeg har nogle års erfaring, tænker jeg, det kunne være utrolig interessant og givende at rejse til udlandet og arbejde i en periode. Som jordemoder er du jo så heldig, at der er arbejde til dig overalt i verden, og for eksempel organisationen Læger uden Grænser sender jordemødre ud til deres projekter. I et udviklingsland kan du for eksempel få erfaring i at arbejde med meget få hjælpemidler og samtidig give noget af din viden om for eksempel infektioner og blødning videre, da det ofte er af disse årsager mange kvinder og børn dør i barselssengen. I andre mere udviklede lande er der også god mulighed for at arbejde, og her kan du tage ud og lære mange spændende alternativer til den gængse danske måde at gøre tingene på. For eksempel er der steder i Norge, hvor de har god erfaring i at bistå kvinderne i at føde et barn med numsen først på den almindelige måde, hvor man i Danmark næsten altid råder kvinderne til at få et kejsersnit.
Fødslen af et lille barn er simpelthen så stor og speciel en oplevelse!
Samværet og samarbejdet på fødestuen, den lange ventetid, der ofte foregår i stilhed, hvor man som jordemoderstuderende nogle gange bare kan tilbyde sin tilstedeværelse og vise kvinden, at man er der sammen med hende, trækker mig hver gang helt ind i nuet. Fødestuen bliver en lille boble af koncentration og forventning, stilhed og støtte.
Enhver kvindes graviditet forløber anderledes end den forrige, man havde med at gøre. Hver fødsel er en lille smule eller helt utrolig forskellig fra de andre, man har set, og derfor kræver hvert forløb din opmærksomhed og omtanke. Mødet med kvinderne og deres partnere bliver aldrig rutine, for de kan ikke sættes i kasser, men det er også det, der gør, at selv garvede jordemødre siger, at de aldrig helt ved, hvordan en arbejdsdag eller en fødsel vil forløbe.
Desuden er jordemoderarbejdet meget mere end fødsler. Jeg er blevet meget positivt overrasket over, hvor mange forskellige arbejdsopgaver, der er, og hvor mange forskellige sider af en selv, man kan bruge. For eksempel er det at give parret en god og tilstrækkelig information gennem hele forløbet en meget spændende og udfordrende opgave. En opgave man kan blive ved at øve sig på og diskutere, hvordan den gøres bedst. Hvis det lykkes at informere og kommunikere godt, er der større chance for, at parret føler, de kan ”følge med” i deres egen fødsel, så de får den bedst mulige oplevelse ud af det. Jordemoderens arbejde består blandt andet også i at vurdere, om fostret vokser som det skal inde i maven, at undersøge barnet efter fødslen, og at hjælpe moderen med at få den første amning til at fungere.
Det er fantastisk spændende at indgå i det kæmpestore samarbejde, som et sygehus er. Når jeg har min uniform på og er på vagt sammen med en jordemoder, føler jeg en spirende stolthed over at være en del af det fællesskab, jeg fornemmer, der er på fødegangen, på barselsgangen og på hele sygehuset. Jeg har en følelse af, at alle på stedet arbejder for det samme, og at de gravide og fødende kvinder trygt kan henvende sig.
Før jeg startede i praktik efter cirka fire måneder på skolen, tænkte jeg over, hvad der ville være det sværeste for mig, når jeg kom ud og skulle afprøve al min teoretiske viden i praksis, over for rigtige, levende mennesker. Det var ikke rigtig til at regne ud, livet på en fødegang var stadig lidt fjernt og eventyrligt, og en jordemoder var en slags superkvinde.
Da jeg startede i praktik, kunne jeg mærke, at nogle opgaver faldt mig let, mens andre krævede mere øvelse. Det var skønt at få en fornemmelse af, at alt ikke var lige svært. Det, jeg synes, har udfordret mig mest, er nok kommunikationen med den gravide eller fødende kvinde og hendes partner.
Det er en ny fornemmelse at være ”på”, hver gang du tager din hvide uniform på. Pludselig er du ikke kun dig selv længere, men også en professionel, og du skal være tydelig og sikker i din kommunikation. Her er det et stort privilegium at have så meget praktik. Jeg har lært utrolig meget af at stå i mødet med parrene hver eneste dag i næsten et halvt år, hvor jeg har været i praktik, og samtidig have en jordemoder ved min side hele tiden, som jeg har kunnet vende hver lille detalje med.
Hver eneste vagt går du med en jordemoder, og eftersom man som jordemoderstuderende ikke indgår i normeringen, er der tid til at spørge og få feedback hver gang, man har brug for vejledning i, om det, man gjorde, blev gjort på en hensigtsmæssig måde.
Da jeg startede i praktik, fandt jeg ud af, at jordemødre er lige så forskellige som alle andre. De er ikke født med et særligt superjordemodergen, der gør, at de aldrig tager fejl. De er blot så fagligt dygtige, at de ved, hvad de skal gøre i enhver situation, også når noget går galt. Det er det, jeg tror, der giver dem og mig som studerende en tryghed og et overskud, der kommer parrene til gode.
Indimellem er byrden af læsestof stor, og undervisningsdagene på skolen lange. Der er meget at læse, men det gør det nemmere, at det stort set altid er let at se meningen med, hvorfor vi skal lære det.
Det, at underviserne er engagerede og alle har erfaring fra det virkelige liv, og at ens medstuderende er videbegærlige og interesserede, er med til, at det ofte føles lige så meget som en interesse som et studium.
Det er et stort privilegium at læse sammen med mennesker, der er lige så interesserede i faget, som du selv er. Og sådan er det virkelig på jordemoderuddannelsen! Alle har valgt lige netop dét fag, og nogle har ventet længe på at komme ind. Det medvirker til, at der er en vilje og et engagement, der smitter, når dagene indimellem er lange.
Rent geografisk er der tit lidt spredning på holdene, i og med at skolen har et stort optageområde. Der er også lidt forskel i de studerendes alder, men det ser jeg som et stort plus, da det giver mange alsidige og dynamiske diskussioner.
Jeg synes, studiemiljøet er rigtig godt, på trods af at nogle har børn eller langt hjem fra skolen, og derfor tager hurtigt af sted efter en lang dag med undervisning. Der er altså ikke altid mulighed for den ugentlige café latte inde i byen, men til gengæld er vi mange timer sammen på skolen, hvor vi lærer hinanden rigtig godt at kende, ikke mindst fordi der er et rigtig stort fremmøde til timerne. Jeg synes også, vi lærer hinanden godt at kende, fordi vi har brug for at dele nogle af vores erfaringer med vores medstuderende, som måske har oplevet noget af det samme, i en periode hvor det hele er nyt for os alle sammen.
På vores hold aftaler vi indimellem at gå sammen til fredagsbar, som der er mulighed for næsten hver fredag. For de fleste bliver det ikke til hver gang, men når vi så aftaler det, er det rigtig hyggeligt, ikke mindst fordi vi deler skole med både sygeplejersker, radiografer, ergoterapeuter og fysioterapeuter (der også har en lidt større repræsentation af fyre, end hos os). Der er et blomstrende festudvalg, man kan melde sig ind i, lige som der også er masser af muligheder for at engagere sig i forskellige udvalg og foreninger, hvor man kan møde studerende fra andre studier eller fra de andre hold på jordemoderuddannelsen.
UCN 2010
RSS |
Facebook