Studievejleder
Ulla Juul Jørgensen
E-mail: ujj@ucn.dk
Mobil: 72 69 09 88
Fastnet: 72 69 52 12
Tirsdag
Kl. 13.00 til 15.00
Torsdag
Kl. 12.00 til 14.00
Kontor 2.00b
Selma Lagerløfs Vej 2
9220 Aalborg Øst
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som jordemoder og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for jordemoderkundskab, kvalificere den studerende inden for teoretisk og klinisk jordemoderkundskab.
Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i jordemoderkundskab. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Studieordning for jordemoderuddannelsen er gældende for de 3 jordemoderuddannelser, der er i Danmark. De overordnede rammer for uddannelserne er altså ens, men kan i deres implementering have forskelligt indhold. Dette for at der nationalt skal være garanti for en jordemoders faglige kvalifikationer og kompetencer, men også for at det skal være muligt for en studerende at flytte uddannelsessted i løbet af sin studietid. Dette er dog praktisk betinget af, at der er en ledig studieplads på det modul/semester, den studerende er på.
I studieordningen specificeres hvilken viden færdigheder og kompetencer, den jordemoderstuderende skal have efter hvert modul. Dette er en anvisning dels for uddannelserne og underviserne ved planlægning af skema og undervisning, dels for den studerende selv til den personlige forberedelse.
Se studieordning og bekendtgørelse herunder: