• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

 

 

 

 

 

Pædagogik

Faget pædagogik er obligatorisk og er en del af et kontinuerligt bånd af pædagogiske fag, der strækker sig over hele læreruddannelsen.

Hvor du i skolen i samfundet beskæftiger dig med aktuelle problemstillinger i forhold til folkeskolen i dag, og i almen didaktik beskæftiger dig med konkrete metodikker og planlægningsstrategier, skal du i pædagogikfaget lære om den idéhistoriske, filosofiske og videnskabsteoretiske rygrad.

Relevante pædagogiske spørgsmål:
  • Hvorfor holder vi skole, som vi gør?
  • Hvilke refleksioner ligger til grund for denne og hin læringsopfattelse?
  • Hvordan sættes den videnskabsteoretiske baggrund i relation til min undervisning?
  • Hvilke dannelsesmæssige konsekvenser har et givent læringssyn?
    Osv. osv.
Blot nogle få af de forundringspunkter, som pædagogikken forsøger at vise til rette omkring.
Pædagogik er dermed ikke et strengt empirisk fag, men snarere et fag, hvor du som studerende opøves i at reflektere over din egen praksis i forbindelse med dit kommende virke som folkeskolelærer.
Det kan illustreres på følgende måde:
  • Pædagogik - undervisningens hvorfor?
  • Didaktik - undervisningens hvad?
  • Metodik - undervisningen hvordan?
En beskrivelse af de faktuelle forhold samt indholdsgrundlag findes under "Fakta om faget pædagogik i læreruddannelsen" og studieordningens afsnit om pædagogik.
Tematiske arbejdsmoduler kunne se sådan ud:
Dansk skolehistorie. Du kan arbejde med:
  • teorier om og holdninger til folkeskolens opdragelses- og socialiseringsfunktioner
  • dannelsesteorier og kvalifikationsteorier og forholdet mellem disse
  • den offentlige opdragelses historie i lyset af skolens selektionsfunktioner, herunder børns liv og færden i skolen før og nu
  • enhedsskolens udvikling i dette århundrede
  • væsentlige danske traditioner for synet på børn og skole
  • skoleudviklingens betingelser og muligheder

Pædagogisk teori og praksis. Du kan arbejde med:
  • relationer mellem pædagogisk teori og praksis, herunder forholdet mellem viden og handling
  • betingelser og muligheder for lærerarbejde, faglighed og tværfaglighed
  • differentieringsbegrebet
Pædagogisk filosofi. Du kan arbejde med:
  • undervisning og menneskesyn ud fra en historisk og moderne forståelse
  • pædagogiske grundantagelser i forhold til undervisning og opdragelse i forskellige skoleformer
  • pædagogisk filosofi og idéhistorie, herunder erkendelsesteoretiske grundproblemer af betydning for pædagogisk tænkning
Undervisning og læring. Du kan arbejde med:
  • pædagogisk perspektivering vedrørende teorier om menneskets læring
Lærerprofessionen. Du kan arbejde med:
  • lærerfaget som profession, herunder relationen til forældre, kolleger, børn og unge
  • lærerens ændrede rolle i det moderne institutionaliserede samfund
  • lærerens faglige sprog og forudsætningerne for at udvikle det
  • etiske problemer i lærerarbejdet
  • lærerens pligter og rettigheder
  • lærerens autoritetsgrundlag
Folkeskolen. Du kan arbejde med:
  • folkeskolens organisation og lovgrundlag
  • friskoleloven
  • skolens værdigrundlag aktuelt og historisk
  • folkeskolens betingelser og opgaver i et pluralistisk samfund
  • folkeskolens opgaver i forbindelse med børn og unge med en anden kulturel baggrund
  • institutions- og uddannelsessamfundet
  • skoledebat og pædagogisk argumentation
Internationalisering. Du kan arbejde med:
  • skole og uddannelse set i forhold til det internationale samarbejde og det globale samfund
  • menneskerettighederne
  • kulturbegrebet og interkulturel kommunikation
Pædagogisk forskning. Du kan arbejde med:
  • forskning og udviklingsarbejde
  • komparative undersøgelser

Sidst opdateret 05-01-2011 af Thomas Kjærgaard
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube