KAN-kurserne udvikler vi løbende. De er alle relevante i forhold til uddannelsen eller den fremtidige lærerprofession, og de udspringer ofte af de studerendes interesser, ønsker eller behov. Blandt disse kurser er der derfor altid nye og spændende tilbud, og det er kurser, som vi er alene om at tilbyde på læreruddannelsen i UCN.
I løbet af læreruddannelsen bliver du tilbudt en række spændende kurser:
SKAL-kurserne er de kurser, vi SKAL tilbyde i henhold til bekendtgørelsen for læreruddannelsen. Disse kurser er:
• Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde
• Kursus i skrivning og retorik for studerende der ikke har linjefag i dansk
• Kurser i folkeskolens timeløse fag
Deltagelse i kurser (Hjørring) og Aktiv-på-tværs (Aalborg) honoreres med kursusbevis.
Udover kurserne arrangeres der desuden foredrag, fællesarrangementer, temauger m.v.
Et særligt tilbud til lærerstuderende ved UCN i Hjørring
I Skrivecenteret udbydes en række kurser der målrettet sigter mod at udvikle de lærerstuderendes almene studiekompetencer. Studiekompetencer er et samlet begreb for de forskellige kompetencer du skal besidde for at få så meget som muligt ud af dit studium (linjefag, pædagogisk fag og praktik), for at kunne opfylde kravene til dit afsluttende professionsbachelorprojekt på 4. studieår, og for at du kan lære eleverne i skolen tilsvarende kompetencer.
Med udgangspunkt i Skrivecenteret udbydes der derfor kurser, der sigter mod at udvikle
• studieteknisk kompetence
• formidlingskompetence
• informationskompetence
• kompetence i informations- og kommunikationsteknologi og didaktik (Pædagogisk it-diplom)
Herudover tilbyder Læreruddannelsen Hjørring følgende kurser
• Svømmelæreruddannelse
• Voksenpædagogisk kursus
• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
• Færdselslære inkl. førstehjælp
• Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
• Studerendes egne kurser
Et særligt tilbud til lærerstuderende ved UCN i i Aalborg
Under Aktiv-på-Tværs tilbyder vi deltagelse i en række kurser og forskellige andre aktiviteter som et supplement til uddannelsen. Hver uge er der afsat timer på skemaet til Aktiv-på-Tværs, og alle kurser og aktiviteter foregår i disse timer på tværs af hold og årgange. På den måde bidrager Aktiv-på-Tværs positivt til udvikling af det sociale liv på læreruddannelsen.
Kursusprogrammet kan bl.a. indeholde:
• At male med sprog og tale med billeder
• Den globale dimension i folkeskolen
• Europas kulturhistorie i hovedtræk
• Færdselslære inkl. førstehjælp
• Sundheds- og seksualundervisning
Åben uddannelse og Aktiv på tværs
Studerende under åben uddannelse kan også deltage i Aktiv på tværs-kursernene. De skal dog betale et deltagergebyr, som fremgår af kursuskataloget.
Download Aktiv på tværs-katalog (Aalborg)