Læs her hvad studerende siger om uddannelsen, og hvad uddannede lærere fortæller om jobbet.

Spændende felt
Som lærer har du den vigtigste arbejdsopgave i Danmark, for du lægger grunden til videns-samfundet.

Du gør en forskel
En lærer skal have lyst
til at gøre en forskel for
eleverne og til at arbejde
for, at skolen bliver et
godt sted at være.
Berit Østergaard,
praktiklærer

Du skal vælge læreruddannelsen, fordi det er fantastisk at arbejde med børn, unge mennesker og forældre og få tingene til at gå op i en højere enhed. Og fordi der er
mange muligheder for spændende efteruddannelse.
Jeg har arbejdet som it-koordinator i mange år, men jeg har altid haft en lærer i maven. Jeg har trænet meget gymnastik og fodbold i min fritid, og jeg synes, det er fantastisk og sjovt at arbejde med både børn og forældre.
Jeg valgte at tage springet, for jeg ville ærgre mig, hvis jeg som 60-årig aldrig fik prøvet lærerjobbet af. Og da jeg kom i praktik, blev jeg kun bekræftet i, at det er det her, jeg vil.
Jeg er kommet fra 180 km/t til en helt anden verden, hvor der er tid til fordybelse. Det er herligt at få lov til at grave sig ned i en bog, få ahaoplevelser og se nye sammenhænge i en alder af 38 år. Det er også spændende at arbejde sammen med de andre studerende, som har nogle helt andre erfaringer.

UCN 2009