• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Palle Larsen

 

Palle Larsen, laborant, Analy Tech Miljølaboratorium A/S, Nørresundby

 

Læs om Maria

 

Maria Brusendal

 

 

En alsidig hverdag

"Som laborant har jeg en hverdag fyldt med forskellige arbejds-gange og analyser, og det er netop dét, jeg synes er spændende".

Læs Marias historie

 

En helt naturlig interesse

- Palle Larsen

 

Når vi trækker vejret, er det ikke kun frisk luft og ilt til hjernen, som vi får med os. Det ved Palle Larsen, om nogen, en hel del om. Han har altid haft interesse for naturen, og det der omgiver os. I skolen var det de naturvidenskabelige fag, der havde den største interesse, og da han fik kemi på gymnasiet, efterfulgte lysten til at blive laborant. Alligevel valgte Palle at begynde på kemi/biotek-nologi/miljø på Aalborg Universitet. Her læste han 1½ år for dog at finde frem til, at det ikke var den vej, der skulle lede videre ud i fremtiden.

 

”Jeg havde på fornemmelsen, at et fremtidigt arbejde ville medføre for meget skrivebordsarbejde og for lidt laboratoriearbejde. Derfor sprang jeg fra og begyndte på laborantuddannelsen i Aal-borg. Det har jeg aldrig fortrudt – selvom min praktikplads forudsatte, at jeg måtte forlade Nord-jylland for en tid og tilbringe 14 måneder på Sjælland.”

 

Et praktikophold med masser af muligheder

Praktikopholdet viste sig imidlertid at åbne op for flere muligheder end først antaget. Palle fik ophold hos Chr. Hansen – en virksomhed der er bedst kendt i fødevareindustrien, hvor de blandt andet fremstiller mælkesyrebakterier til oste‐ og yoghurtfremstilling.

 

”Det er en stor international virksomhed med hovedsæde i Hørsholm, så det var en rigtig spænd-ende praktikplads, hvor jeg nåede at være i tre forskellige afdelinger. Jeg arbejdede både med mikrobiologi, bioteknologi og kemi/apparatteknik.”

 

Laborant hos AnalyTech

Opholdet blev et bekendtskab, der foruden den nyerhvervede viden og erfaring også åbnede for muligheden for et job og et comeback til den nordjyske muld. Palle fik arbejde hos AnalyTech Miljølaboratorium A/S, hvor han i dag arbejder som laborant. Benene er således atter solidt plantet i på nordjysk jord, og arbejdsopgaverne spænder vidt i form af forskellige miljøanalyser, hvor der bliver analyseret lige fra badevand, drikkevand til slam, jord og luft.

 

Palles primære opgave er at analysere for pesticider, dvs. sprøjtegifte, i drikkevand og råvand fra såkaldte boringskontroller. Derudover skal han også på længere sigt analysere for olieforure-ninger i jord. Arbejdet byder dog på meget mere og mange flere udfordringer end disse.

 

”Jeg er også med til at indkøre nye metoder, hvilket er meget spændende. Jeg har f.eks. været med til at indkøre både pesticidanalyse og analyserne af olieforurening fra begyndelsen. Det giver et rigtig godt kendskab til metoderne og apparaterne, som analyserne køres på.”

 

Alt i alt er Palle glad for sit job og de opgaver og udfordringer, der dagligt fylder hans hverdag. Hver dag giver en erfaring mere og åbner for endnu nye måder at anskue tingene på.

Sidst opdateret 21-05-2012 af Karen Marie Boller
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube