Den sociale side af uddannelsen er en vigtig del af at være markedsføringsøkonomstuderende på UCN. Derfor arrangeres bl.a. introduktionsforløb, fester, hyttetur, foredrag, studiebesøg, virksomhedsbesøg, en uges studietur til eksempelvis Irland eller Edingburgh, julefrokost m.v.
KlasserepræsentanterLigeledes har hver klasse på markedsføringsøkonomuddannelsen en klasserepræsentant, der et par gange i semesteret mødes med studielederen for at diskutere dagligdagen på studiet.
Hver klasse indsender punkter til dagsordenen og har dermed direkte indflydelse på og mulighed for at ændre, påvirke og udvikle uddannelsen og uddannelsesstedet på forskellig vis. Den uhøjtidelig tone tilsigtes generelt, og målet er, UCN skal være et rart og levende sted at være. |
Da markedsføringsøkonomuddannelsen både kan læses på dansk og engelsk, er dagligdagen også præget af et internationalt miljø. Undervejs på studiet vil der være forskellige fællesarrangementer på tværs af nationaliteterne. Studerende har dermed mulighed for at øge kendskabet til andre kulturer og kontinuerligt forbedre engelskkundskaberne.
UCN Teknologi og UCN Business anerkender studerende og medarbejdere, der har gjort en særlig indsats indenfor deres fag, institution eller studiefællesskab. Det kan være personer, der med en opnået viden samt refleksion har brugt deres evner til at få ny ideer. Et andet eksempel er mennesker, der med en personlig indsigt og udvikling har formået at skabe varige relationer og samarbejde på tværs af organisationen og ud i erhvervslivet.
Som en del af anerkendelsen udarbejdes en tekst med foto af de udvalgte ildsjæle til ophængning på de store Wall of fame opslagstavler, der står på henholdsvis Sofiendalsvej, Lindholm Brygge og i Porthusgade. Wall of fame afspejler i øvrigt ”Det hele menneske”.
com.fübi – en studiecafé for alle studerendecom.fübi er en studiecafé for alle studerende på UCN Teknologi og UCN Business. I første omgang holder com.fübi åbent i Porthusgade nogle eftermiddage. Senere kommer der opslag om, hvornår com.fübi også holder åbent på Sofiendalsvej og på Lindholm Brygge i Nørresundby. com.fübi tilbyder:
com.fübi - og mød de generelle studievejledere i anderledes og hyggelige rammer. |
UCN Teknologi og UCN Business har ét fælles bibliotek i Porthusgadeafdelingen.
Der er flere måder at låne litteratur og andet materiale på. Du er altid velkommen til at tage i Porthusgade 1 og låne, hvad du har brug for. Desuden kan du gå på www.ucnbib.dk og bestille/reservere bøger ud til den adresse, du studerer på. På adresserne er der selvbetjenings-udlånsterminaler og afleveringsmuligheder.
Læs mere om dine mange muligheder på biblioteket.