![]() |
Studieleder NAKU Lars Bjelke Fisker LFI@ucn.dk > Mere information |
Brænder du for natur- og kulturoplevelser, oplevelsesøkonomi og kommunikation? Så er bacheloruddannelsen i Natur- og kulturformidling i Hjørring måske noget for dig!
Vi beskæftiger os blandt andet med følgende emner:
Du vil under studiet i Natur- og Kulturformidling skulle samarbejde bredt med politikere, forvaltninger, oplevelsesøkonomiens erhverv og organisationer, fritidslivets organisationer samt lokalbefolkningen.
Formidling er det centrale i uddannelsen, forstået både som formidling af oplevelser til forskellige målgrupper og som udvikling af nye områder og koncepter inden for oplevelsesøkonomien.
Din kreativitet vil blive udfordret på flere måder i løbet af studiet, både i løbet af vores formidlingsworkshops (foto, video, webdesign, retorik...), og i løbet et omfattende arbejde med praksisrelaterede projekter, som er en central del af studiet.
Uddannelsen kvalificerer både til at udføre formidlingsopgaver og til at planlægge og udvikle programmer og innovative former for formidling. Med denne profil er uddannelsen samtidig et godt udgangspunkt for især suppleringsfaget og kandidatuddannelsen på Aalborg Universitet.
Oplevelser har fået stor betydning for det moderne menneske. Kultur- og naturoplevelser spiller her en central rolle. De skabes og formidles gennem erhverv, som indgår i den hastigt voksende oplevelsesøkonomi. Dette samspil mellem kultur, natur og erhvervsliv giver gode muligheder for bæredygtig vækst og beskæftigelse.