Læs her hvad studerende siger om uddannelsen, og hvad uddannede pædagoger fortæller om jobbet.
Gode kompetencer
Man bliver tvunget til at
lære, hvordan man navi-
gerer i et system, der ikke altid forekommer logisk. Dette, tror jeg, er en god kompetence at få med.

Stil skarpt på dig selv
Som pædagog skal man hele tiden være opmærksom på, om der nu ligger faglig analyse og argumenter bag handlinger.
Studievejleder
Dorthe Grønkjær
Tlf.: 7269 0452
E-mail: drg@ucn.dk
Studievejleder
Susanne Tølbøl
Tlf.: 7269 0467
E-mail: optagelse-hv@ucn.dk
|
FAKTA
Uddannelsen til pædagog varer 3½ år. Du er i praktik tre gange i løbet af uddannelsen. Alle studerende får undervisning i bl.a. pædagogik og kommunikation, men derudover sætter du selv dit præg på uddannelsen gennem valg af linje-fag og specialisering inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Ved University College Nordjylland kan du læse til pædagog i Aalborg og Hjørring. |

Jeg brænder for at give alle lige muligheder for omsorg og livskvalitet. Som pædagog inden for specialområdet har jeg et vigtigt og dejligt arbejde.
Lige nu er der tomt og stille på Minibo i Aalborg, men snart vil de otte døvblinde beboere vende hjem fra deres arbejde, og så vil Lise Nielsen stå klar til at tage imod dem.
”Her på Minibo handler det for mig meget om at sikre, at beboerne får samme muligheder for livskvalitet og omsorg som os andre. Jeg vil gerne være med til at give dem en så god hverdag som muligt ud fra deres forudsætninger. Ud over at få hverdagen til at køre tager jeg dem f.eks. med til svømning og gymnastik. Jobbet er helt vildt dejligt og lever op til mine forventninger. Det er et stort og vigtigt arbejde” siger hun.
Lise Nielsen har stort set altid vidst, at hun ville være pædagog, og i sommer blev hun så færdiguddannet. Lige bagefter begyndte hun at tage en kandidatgrad i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet, som hun dog holder pause fra nu for at koncentrere sig om sit arbejde. Hun kan bare ikke få nok af sit fag, og hendes drøm er, at hun engang får sit eget aflastningssted for unge: ”Men det kræver livserfaring – så jeg må vente med det,” siger hun.
Selvom Lise Nielsen nu skal indsamle den livserfaring, der gør, at hun med tiden kan virkeliggøre sin drøm, så tror hun på, at man er pædagog, inden man læser til det:
”Du har helt grundlæggende en lyst og et drive til at være sammen med mennesker, som ikke har fået de samme muligheder i livet som dig selv,” siger hun.
Og så giver arbejdet tilmed utroligt meget tilbage til hende selv, forklarer Lise Nielsen:
”Det er udfordrende at møde så mange forskellige mennesker med forskellige behov. Jeg får en utrolig masse energi af det, og jeg bliver glad og får overskud. Det er bare lækkert at være på arbejde.”

UCN 2008