Torsten Balle Koefoed har valgt den innovationspædagogiske profil på pædagoguddannelsen ved UCN i Aalborg

Det er så sjovt
Du får et utroligt afveks-
lende arbejde, hvor du
nogle dage har knald på
og andre dage har det så sjovt, at det ikke er til at forstå, at du får penge for det. Læs Torstens historie
”På Innoprofilen er der plads til det anderledes – det skæve. Det er skørt, nyt, og skubber dig til tider ud over kanten. Derfor lærer du at bevæge dig på usikker grund” (Kristina, studerende)
”Jeg synes det er fedt at gå på Innovationsprofilen, da det giver plads til at tænke selv og skabe nye ting” (Lisa, studerende)
”I det hele taget er det at gå på Innovationsprofilen for mig en motivationsfaktor, da måden lærerne, teorierne og klassekammeraterne er på, er spændende, inspirerende og livsbekræftende” (Teo, studerende)
Vil du være med til at arbejde fremtidsorienteret og skabe nytænkning indenfor pædagoguddannelsen og det pædagogiske arbejdsområde?
Det pædagogiske arbejde med mennesker byder hver dag på nye udfordringer, der kræver handling af pædagogen. Pædagogisk handling, som nytter i den dagligdag brugerne har, hvad enten det er mennesker med sociale problemer eller børn i en børnehave.
Social innovation og pædagogisk entreprenørskab handler om at skabe noget nyt, som har en personlig, social og samfundsmæssig værdi og bæredygtighed.
”Jeg har lært at se alternative løsninger, når jeg oplever at noget ikke fungerer” (Pernille, studerende)
På innovationsprofilen arbejder vi med kreative metoder, som kan udvikle din evne til at få idéer og turde tænke ”ud af boksen” samt teorier og metoder, som kan understøtte dine idéer. Gennem et tæt samarbejde med pædagogiske institutioner, kultur- og erhvervslivet giver vi dig mulighed for at afprøve dine idéer og udvikle din handlekompetence, din analyse- og refleksionsevne.
”Yes, jeg har lavet en fejl, bliver der råbt gennem lokalet, … (samtidig med at vi) lærer at tænke frit med forskellige idéer og ressourcer” (Helene, studerende)
”Det er dejligt at være et sted, hvor det er okay at lave fejl, det giver en mere afslappet stemning” (Heidi, studerende)
Pædagoger med innovationspædagogisk profil får viden og metoder til at arbejde med udvikling af pædagogik indenfor alle områder, hvor pædagoger arbejder i dag – men det er samtidig vores hensigt at udvide praksisfeltet for innovationspædagoger, så de fx vil kunne være konsulenter, udviklingsmedarbejdere o. lign. indenfor brancher, hvor pædagoger ikke traditionelt bliver ansat.
Undervisere på Innovationsprofilen vandt i 2009 Undervisningsministeriets Pionérpris www.pionerprisen.dk
Læs mere om profilen i artiklen ”Den skabende institution” (PDF), som er skrevet af en af underviserne på profilen eller i artiklen "Idegoger" fra Nordjyske.
Du er også velkommen til at kontakte profilkoordinator Ann-Merete Iversen, ani@ucn.dk.