• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Kristina Fonager Lundborg

Kristina Fonager Lundborg læser til pædagog på UCN

 

Arbejdet med mennesker er fascinerende

Studerende Kristina Fonager Lundborg fortæller om at læse til pædagog: Det er en fed fornemmelse at få en masse ansvar i praktikperioderne.

 

1) Hvorfor har du valgt at læse til pædagog?

Jeg valgte primært pædagoguddannelsen, da jeg synes, den repræsenterede en bred vifte af jobmuligheder som færdiguddannet. Jeg synes endvidere, at arbejdet med mennesker er meget fascinerende – der er aldrig to dage, der er ens.

 

 2) Hvad drømmer du om at arbejde med, når du er færdig med studiet?

Jeg har igennem studiet fundet ud af, at min interesse ligger inden for specialområdet. Om det skal være med udviklingshæmmede borgere eller borgere med sociale problemer, har jeg endnu ikke helt besluttet mig for.

 

3) Nævn tre spændende ting ved din uddannelse

  • Den personlige udvikling!
     
  • De tre praktikker, hvor man har mulighed for at snuse til flere forskellige områder. Jeg skal fx til Filippinerne for at opleve, hvordan kulturen er dernede og for at kunne sammenligne med vilkårene herhjemme. Jeg skal være på et Family Care Center.  
     
  • Muligheden for, igennem de forskellige praktikker, at koble teori og praksis.

4) Hvad har udfordret dig?

Da jeg startede på pædagoguddannelsen vidste jeg ikke helt specifikt, hvad jeg ville arbejde med, når jeg blev færdiguddannet. Derfor har der løbende igennem hele uddannelsen været mange svære valg at træffe. Både i valg af praktiksteder, emner til større opgaver og ikke mindst specialisering. Netop fordi uddannelsen er utrolig bred.

 

5) Hvad har du fået ud af uddannelsen på det personlige plan? 

Om man vil det eller ej, vil jeg vove at påstå, at man igennem hele uddannelsen udvikler sig personligt. Man får også tildelt en masse ansvar ude i praktikkerne, og man vokser med opgaven hver gang. Det er en fed fornemmelse!

 

6) Hvordan er studiemiljøet?

Studiemiljøet er noget af det mest fantastiske ved uddannelsen. Der er et godt sammenhold og vigtigst af alt – plads til alle! Hvis man ønsker at gøre lidt ekstra for studiemiljøet, er der et hav af muligheder. Man kan blandt andet deltage i festudvalget, fællesrådet, DSR (De Studerendes Råd), samt tage et mentorkursus, hvorefter man er med til at tage imod og vejlede nye elever på pædagoguddannelsen. Dette er helt klart også udfordringer, der udvikler én personligt.

 

7) Hvis du skulle anbefale din uddannelse til andre, hvad ville du så sige?

Hvis man godt kan lide arbejdet og ikke mindst kommunikationen med andre mennesker, og hvis man som person er åben og klar på en udfordring eller to, så er pædagoguddannelsen den rette uddannelse for dig!

 

8) Hvad siger andre, når du fortæller, hvad du studerer?

Mange har den fordom, at man som pædagog arbejder i børnehave og drikker masser af kaffe! Når man så fortæller dem nærmere om uddannelsen og fortæller om det hav af jobmuligheder, der er efterfølgende, er der ofte mange positive og undrende spørgsmål.

 

9) Hvilken ting er et ”must have” på din uddannelse?

Åbenhed, indlevelse og nysgerrighed er et ”must have” hvis du spørger mig.

 

10) Fortæl en sjov eller tankevækkende oplevelse, du har haft i løbet af din uddannelse

Der har været rigtig mange sjove oplevelser i forbindelse med uddannelsen.

 

En oplevelse jeg dog altid vil huske er ”Skabende uge”. Vi skulle i samarbejde lave et teaterstykke og til sidst opføre det foran kommunens børnehaver samt studerende og lærere på skolen. Det var utrolig spændende og samtidig vildt grænseoverskridende. Vi var alle sammen vildt nervøse, men udfordringen gjorde, at vi lærte hinanden at kende på kryds og tværs, og vi fik på den måde allerede fra start en fælles succesoplevelse. Det var fedt!

 

UCN STUDIEGUIDE 2012

 

Sidst opdateret 25-01-2012 af Anne Bollerslev
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube