• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Jesper Mouritzen, servicechef, Hydra Tech, Vrå

Jesper Mouritzen

 

Læs om Per

 

Per Krabbe

 

Ad snoede veje

Jeg synes ikke, det var vanskeligt at starte på uddannelsen til produktions-teknolog, selvom jeg nok gjorde det i en ret sen alder.

Læs Pers historie

 

Berejst og branchekendt servicechef

- Jesper Mouritzen

 

Man finder ham både skrivebordet med hænderne på tastaturet - men også i værkstedet, hvor han diskuterer løsninger inden han sender folk ud i verden. Han er en travl mand, og hans livserfaring tæller efterhånden 37 år. Hans karriere rummer diverse erfaringer og udfordringer, og han har også et par uddannelser bag sig. Den seneste tog han på UCN, hvor dimitterede som produktionsteknolog.

 

I dag arbejder han som servicechef i virksomheden Hydra Tech, der har specialiseret sig i fremstilling af hydrauliske cylindre til marinesektoren og offshoreindustrien. 

 

Det er hans opgave at etablere en helt ny world wide serviceafdeling. Indtil nu har han arbejdet i virksomheden i 5 år, og på de 5 år har han haft to jobs, foruden det har han nu. Jesper kan lide at arbejde, hvor der er udfordringer, og det er der bestemt i hans nye stilling som servicechef, hvor der først og fremmest skal skabes et stort netværk. Han er blevet medlem af ledergruppen, og han arbejder primært med planlægning og ledelse.


Dybdegående erhvervs- og brancheerfaring

Jesper har prøvet lidt af hvert. I hans første job på Hydra Tech var han ansat som konstruktør og udvikler i 3 år. Hans arbejdsopgaver fordelte sig hovedsageligt på dimensionering, beregninger og designgodkendelse.

 

For at søge nye udfordringer søgte han stillingen som projektmanager i salgsafdelingen, hvor han tilbragte to år med masser af rejser og salg af tekniske specialløsninger, og nu har han taget udfordringen op med en endnu ikke oprettet serviceafdeling. Efterhånden har Jesper altså et godt kendskab til branchen - og ikke kun i kraft af førnævnte tre jobs.

 

Jesper har altid været tiltrukket af ”det sorte fag”, og egentlig begyndte han sin karriere som smed. Han rejste herefter offshore på borerig, hvor han arbejdede på platform.

 

Af hensyn til hans familie valgte han dog at gå i land igen. På én betingelse; Han ville videreuddanne sig, så han kunne få nye udfordringer. Gennem en teknisk forberedelse fik han adgang til produktionsteknolog-uddannelsen, og her valgte han speciale i konstruktion. Efter endt uddannelse blev han kontaktet af Hydra Tech, der spurgte om han var interesseret i et job og han blev her ansat som konstruktør.


”Der er udfordringer hver dag”

Han arbejder altså i en branche, som han har stort og dybdegående kendskab til. Spørger man, om hans nuværende job er drømmejobbet, er svaret ja.

 

”Der er udfordringer hver dag. Jeg rejser meget, og det bliver aldrig kedeligt. Jeg har frie hænder til stort set alt, i kraft af at det er en ny afdeling, der skal skabes. Min uddannelse til produktionsteknolog har givet mig en grundlæggende relevant indsigt og erfaring, og jeg bruger hele mit vidensgrundlag hver dag. Så ja, jeg er glad. Så længe der fortsat er udfordringer, er det mit drømmejob.”
 

Sidst opdateret 06-02-2012 af Karen Marie Boller
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube