Rejsebrev fra England
Forår 2007, Signe Laier Nielsen, R04S
Jeg var i England i 3 måneders praktik på 6. semester. Jeg boede i Leeds, for inden jeg tog af sted fik jeg at vide at jeg kom til at være på et sygehus både i Leeds og i York eller Harrogate. Leeds er Englands 4. største by og folk kommer langvejs fra for at shoppe i Leeds, som har et stort udvalg af butikker i midtbyen, men Leeds er også en stor universitetsby hvor to store universiteter kæmper om de studerende.
Et sted at bo
Jeg skulle selvfølgelig søge efter bolig inden jeg tog af sted, og det viste sig at være noget af et puslespil, i modsætning til hvad jeg havde forventet. I god tid fik jeg udfyldt et ansøgningsskema til kollegium, som universitetet havde sendt til mig på e-mail efter at de havde modtaget min ansøgning. Men tiden nærmede sig for at jeg skulle af sted, uden at jeg havde hørt det mindste fra universitetet om hvor jeg skulle bo. Jeg kontaktede min vejleder ved CVU Øresund for at høre om hun skulle ved at vide noget, men det gjorde hun selvfølgelig ikke.
Hun ville dog prøve at kontakte dem derovre igen. Et andet problem var at påsken stod for døren og i England holder man lang påskeferie, af samme grund skulle jeg først starte i praktikken to uger senere end mine medstuderende herhjemme. Derfor foreslog Line, min vejleder, også at jeg skulle prøve at ringe til kontoret på universitetet som står for boligerne. Det gjorde jeg selvfølgelig med det samme, men ham jeg snakkede med kunne ikke finde min ansøgning, det viste sig så at det var et forkert ansøgningsskema de havde sendt til mig, idet det var ansøgning om kollegium for skoleåret som startede efter sommerferien. Han var dog meget behjælpelig og ville sende mig et nyt ansøgningsskema, som jeg udfyldte og sendte tilbage til ham. Allerede næste dag blev jeg tilbudt en bolig. Jeg var rigtig glad, og ringede igen til dem for jeg ville lige sikre mig at der med køkkenet fulgte basale ting som gryder, pander, servise osv. Det gjorde der ikke, det var et helt tomt køkken og så vidt jeg kunne forstå var der ikke engang en dyne på værelset. Det er altså ret meget at skulle slæbe med i et fly hvor man i forvejen har en begrænset vægt af bagage på kun 15 kg. Desuden fik jeg at vide at jeg måske skulle flytte i juni fordi kun få kollegier holder åbent i sommerferien. Jeg takkede pænt nej til værelset og besluttede mig for selv at finde noget med kun knap to uger til jeg skulle rejse og påskeferien var begyndt.
Jeg fandt to hjemmesider tilknyttet universitetet, hvor studerende kunne sætte et opslag ind på en opslagstavle enten for at søge lejer eller fremlejer. Hjemmesiderne er www.lpa.org.uk (Leeds Property Association) og ww.accomodationforstudents.com (Accomodation for Students). Jeg kontaktede nogle stykker derinde og hørte også fra nogle som havde set mit opslag. Jeg fik bl.a. kontakt til en fyr som boede i et hus hvor jeg kunne leje et meget lille værelse. I huset boede der 3 fyre, men jeg kunne flytte ind med det samme og jeg fik lov til at bruge den første uge på at se på andre værelser også og så beslutte mig for hvor jeg ville bo. Jeg havde købt flybillet så jeg var derovre en uge inden jeg skulle starte, så jeg ville have lidt tid til at lære byen at kende inden jeg startede.
Da jeg kom til Leeds var jeg rundt og se på 2-3 værelser og flyttede efter en uge ind på et stort kollegium i et værelse med bedre plads og bedre i stand.
De første dage på universitetet
Mandag d. 16. april var min første dag på universitetet i Leeds hvor jeg skulle mødes med Helen Quinn, som tager sig af de internationale studerende. Normalt tager hun imod sygeplejestuderende, men siden jeg var den første udenlandske radiografstuderende, som kom til Leeds, tog hun også imod mig. Hun kunne ikke fortælle mig noget om forløbet i min praktik derovre, men hun viste mig rundt på universitetet og viste mig også noget af byen, selvom jeg allerede selv havde været rundt i byen flere gange siden jeg var kommet om torsdagen. Jeg fandt også ud af at hun havde dyne, sengetøj og håndklæder jeg kunne låne. Ja, jeg kunne også låne gryde, pande og servise af hende. Det var noget hun havde til når der kom internationale studerende fordi hun mener det er urimeligt at bede studerende fra andre lande selv sørge for disse ting. Det er jeg helt enig med hende i.
Det havde været rart at vide på forhånd, men nu ved vi det til den/de næste som kommer derover. Hun fortalte også at hun havde været noget bekymret for om jeg var kommet godt derover for hun plejer at hente de studerende ved togstationen eller i lufthavnen i Leeds når de ankommer og køre dem derhen hvor de skal bo. Det vidste jeg heller ikke på forhånd. Jeg var fløjet til Manchester og havde taget toget til Leeds, ved banegården havde jeg så fundet en taxa, som kørte mig til der hvor jeg skulle bo. Så det vil jeg give videre til de næste, som skal derover: der er meget praktisk hjælp at hente hos Helen Quinn, og så er hun en utrolig sød dame som viser stor interesse i os internationale studerende.
Tirsdag mødtes jeg så med Ann Westmoreland, som står for radiografuddannelsen på universitetet i Leeds. Hun kunne fortælle mig noget mere om programmet for mine knap 3 måneder på forskellige sygehuse i og omkring Leeds. Jeg skulle starte på St. James’s Hospital i Leeds og jeg havde set på kortet at det lå på den anden side af midtbyen fra hvor jeg boede, dvs. jeg mente at der ikke var længere end jeg kunne gå eller løbe derover, nu hvor jeg ikke havde en cykel. Der var desuden ikke ret mange der cyklede i England sikkert fordi trafikken var ret slem. Ann ville dog ikke høre tale om at jeg kom derover på andre måder end med bus, da det område sygehuset ligger i ikke er helt sikkert at færdes i. Så fik jeg udleveret et navneskilt og to uniformer, som jeg fik besked på at jeg selv skulle sørge for at vaske. Derefter kørte jeg sammen med Ann og Nick, en af radiograflærerne, til St. James’s Hospital så de kunne vise mig hvor det ligger og hvordan jeg skulle finde de to afdelinger jeg skulle være på. Der var dog ikke nogen af dem der vidste ret meget om busserne i Leeds, så på vej hjem var jeg omkring turistinformationen og finde ud af hvilken bus jeg skulle med den næste dag. Det viste sig at de busser som kører til hospitalet også kører lige forbi hvor jeg boede, så det kunne ikke være nemmere.
Inden jeg tog afsked med Ann aftalte vi at mødes efter et par uger så vi kunne snakke om hvordan det gik. Desuden skulle jeg på Wharfedale Hospital en uge fra d. 15. maj og der skulle Nick igen køre mig derop nogle dage før og vise mig afdelingen og hvor sygehuset ligger. Det samme med York hvor jeg skulle starte d. 4. juni.
Det var også til dette møde med Ann at jeg fik at vide at mine arbejdsdage gik fra 9-17, hvilket er helt normalt i England. Når jeg fortalte at vi i Danmark på røntgenafdelingen møder kl. 7.30-15 og at det er meget normalt i Danmark, endda er der også mange der møder kl. 7, blev folk ret chokerede, mange kunne slet ikke forstå at man kan stå så tidligt op for at arbejde. Dog stødte jeg også på enkelte, som godt kunne tænke sig, at det blev ligesådan i England. Men nu er det jo også to helt forskellige kulturer vi kommer fra, Englænderne har en kultur med at gå på pub om aftenen, også til hverdag, og så er det nok meget passende at de så først møder kl. 9 næste morgen.
St. James’s Hospital
På St. James’s Hospital arbejdede jeg sammen med 2. års studerende i det de kalder Skills Rooms. Der er to Skills Rooms et i fløjen Beckett Wing og et i fløjen Chancellors Wing. Jeg startede i Beckett Wing (B/W), som kun har et røntgenrum. Jeg må indrømme at jeg blev overrasket over hvor gammelt alt i B/W så ud og røntgenrøret og pulten er også det ældste jeg endnu har set og arbejdet med, derimod var de lige blevet digitaliseret da jeg kom, så de havde et helt nyt Agfa billedpladesystem. Det var de også i Chancellors Wing (C/W), hvor der er flere røntgenrum udover det de studerende arbejder i. Jeg tror dog at udstyret i dette rum var lidt nyere end i B/W men stadig ikke noget jeg havde arbejdet med før.
Skills Rooms er noget helt nyt de er startet med på radiografuddannelsen, fordi der blev optaget flere studerende end der egentlig var plads til, det betyder at de studerende på skift kommer i Skills Rooms. Her arbejder de i faste grupper på 4-5 studerende, som kører rummet sammen med en klinisk underviser fra skolen, hvilket for det meste er Helen og Sarah. Der er altid to grupper i et Skills Room hvor uge og de skiftes så til at tage røntgenbilleder om formiddagen og arbejde med en opgave om eftermiddagen eller omvendt. Opgaven bliver stillet mandag morgen og så har hver gruppe indtil fredag til at løse den, hvor de mødes på universitetet og hver gruppe fremlægger deres præsentation for de andre grupper. Opgaven kan f.eks. være at designe et røntgenrum. Jeg havde altid studiedag om fredagen og arbejde i Skills Room både formiddag og eftermiddag.
Fagligt
Undersøgelserne i både B/W og C/W er ofte thorax, både af sengeliggende patienter og gående, men der er også en del knogleundersøgelser imellem. Idet der er 5-6 studerende (inkl. mig selv) i rummet af gangen skiftes vi selvfølgelig til at tage billederne, det betyder at der er meget ventetid og afhængig af hvor travlt der er, kan man tage alt imellem 1 og 5 billeder på en formiddag/eftermiddag. Der er dog forskel på hvordan grupperne arbejder sammen, i de fleste grupper er der som regel en der hjælper ved at tage imod billedpladerne og sende dem gennem readeren. Hvis der er en der er usikker på en optagelse går man ind og hjælper hinanden og er to om det. Andre grupper arbejder konsekvent to og to. Men der bliver meget overflødig tid, det kan ikke undgås.
Organisation
Skills Rooms måtte jeg tage alle slags undersøgelser, og det var rart at der altid var nogen jeg kunne spørge om hvordan de tager de enkelte undersøgelser, for nogle positioneringer og optagelser varierer fra sygehus til sygehus. De syntes også det var spændende at høre hvordan vi gør i Danmark. Der var også lejlighed til i pauserne at snakke om hvordan uddannelserne er bygget op i begge lande.
Vejledning
Vi studerende fik lov til at klare det hele selv, men vejlederen var selvfølgelig altid lige i nærheden hvis der var noget vi var i tvivl om. Vi måtte heller ikke selv godkende billederne, det skulle vejlederen gøre, hvilket er helt i orden. Tit var der også tid til at snakke om hvorfor et billede var godt eller skulle tages om, eller hvad der kunne gøres bedre og vejlederen holdt på at man brugte fagsprog til at beskrive billederne. Både Helen og Sarah er rigtig søde og havde et godt og forholdsvis afslappet forhold til alle studerende.
Socialt
Det var fint at komme til at arbejde sammen med de studerende fra Leeds, men der var næsten for mange. Desuden så jeg dem kun en uge af gangen og kun enten formiddag eller eftermiddag, og så kan det være svært at lære nogen at kende. Der var selvfølgelig også nogle af grupperne jeg kunne bedre sammen med end andre.
CT Celia Crawen (St. James’s Hospital)
CT Celia Crawen er en af CT-skannerne på St. James’s Hospital. Jeg var blevet glad da jeg så at der på min ugeplan var sat en uge af i CT, men knap så glad da jeg mødte op ved skanneren og af hende som tog imod mig fik at vide at det eneste jeg måtte gøre hele den uge var at observere. CT er ikke en del af radiografuddannelsen i England, der er det en efteruddannelse radiograferne kan tage og det samme er MR, derfor var det af forsikringsmæssige årsager at jeg kun måtte observere.
Fagligt
CT Celia Crawen er en Siemens Somatom 16 slice skanner, magen til en jeg før har arbejdet med. Den første dag var jeg dog i en anden skanner, fordi den jeg skulle have været i havde service, det var en noget ældre Siemens skanner. Personalet ved skanneren sagde at de tydeligt kunne mærke forskel på at have en studerende som har kendskab til CT og dem som bare kommer ind for at se hvad CT går ud på. De sagde også at de meget gerne ville have ladet mig gøre noget hvis de måtte. Jeg fik dog lidt ud af det. Der er ikke den store forskel i at arbejde ved en CT-skanner i Danmark og England, men i England skal man ikke blot stille patienten nogle spørgsmål inden der gives kontrast, svarene skal krydses af i et skema som desuden skal underskrives af patient og radiograf. Er patienten en kvinde skal hun desuden skrive under på at hun ikke er gravid, ligesom hun skal ved almindelige røntgenundersøgelser hvor det er relevant. Jeg så også en undersøgelse som jeg ikke havde stiftet bekendtskab med før, nemlig en CT kolonografi. Den udføres på visse patienter frem for en kolonografi i gennemlysning.
Organisation
Det var ret frustrerende ikke at måtte gøre andet end at observere og stille spørgsmål. Af samme grund ringede jeg på 2. dagen til Ann Westmoreland for at høre om det kunne passe, eller om der var sket en misforståelse i kommunikationen. Men jeg fik at vide at jeg på sygehuset i Leeds arbejdede på lige fod med de studerende der, og siden de ikke har haft undervisning i CT og det ikke er en del af deres pensum, så er der ikke noget at gøre selvom jeg som udvekslingsstuderende kommer fra en helt anden baggrund. Hun forsikrede mig dog for at det ville blive anderledes når jeg kom til York, så det så jeg frem til.
Vejledning
For første gang benyttede jeg mig også af at jeg har en vejleder i Danmark. Jeg skrev en e-mail til Line hvor jeg kort forklarede situationen og spurgte til hendes råd. Det var dejligt at få opbakning hjemmefra selvom hun selvfølgelig ikke kunne gøre andet end at råde mig til at få det bedste ud af situationen.
Wharfedale Hospital
Fra d. 15. maj skulle jeg en uge på Wharfedale Hospital i Otley, som ligger ca. 45 min. buskørsel fra Leeds. Det var jo meningen at Nick skulle køre op og vise mig sygehuset inden jeg skulle starte der, men det var ikke muligt at få det til at passe, derfor blev det til at Louise, en 3. års studerende som også har været i Danmark, fulgte mig derop med bus den første dag, hvilket jeg også tror, var den bedste løsning, ellers havde jeg nok ikke fundet sygehuset fra busstationen, da der er et stykke vej at gå. Wharfedale er et forholdsvis lille sygehus, på røntgenafdelingen laver de knogleundersøgelser og thorax, gennemlysning, mammografi og knoglealderbestemmelse, desuden assisterer radiograferne med et mobilt gennemlysningsapparat ved smerteklinik og på operationsgangen. Alle disse undersøgelser nåede jeg at se, samt jeg fik lov til at være med da en af de beskrivende radiografer skulle beskrive knoglebilleder. Det gjorde at jeg for det meste bare var en halv dag i et rum, hvilket gjorde at det stadig var spændende selvom jeg igen kun måtte observere undersøgelsen og snakke med patienten.
Fagligt
Jeg fik virkelig meget ud af at beskrive billeder sammen med den beskrivende radiograf. Hun var rigtig god til at fortælle hvad hun kiggede efter og fortælle om de forskellige slags brud. Jeg hørte også lidt om kvalitetssikring på afdelingen og hvordan de opretholder et højt niveau blandt de beskrivende radiografer. Jeg synes også knoglealderbestemmelse var spændende, for den slags undersøgelser har jeg ikke set før.
Organisation: Det var surt at skulle have endnu en uge kun med observation, men der viste sig at blive god variation i hvad jeg så og de fleste rum var jeg kun i en halv dag, det gjorde at jeg fik noget ud af det uden jeg syntes det blev for træls.
Vejledning
Alle radiograferne var rigtig søde til at svare på de spørgsmål jeg måtte have, og hende der normalt tager sig af studerende gjorde hvad hun kunne for at jeg skulle få en god og spændende observations-uge, hvilket også lykkedes for hende. Hvis der ellers var noget hun kunne hjælpe med kunne jeg bare komme til hende.
Socialt
Radiograferne på Wharfedale Hospital var alle utrolig søde og jeg følte mig virkelig velkomme der. Frokostpausen er en hel time, det er den alle steder, så det er ikke alle der bliver i personalestuen hele den time. En dag var der en, som spurgte om jeg kunne tænke mig at køre ned til byen med hende og se markedet, og en anden dag var jeg ude og gå med to af de andre radiografer.
York District Hospital
De sidste 5 uger skulle jeg på York District Hospital. Som aftalt kørte Nick mig til York fredagen inden jeg skulle starte der, for at vise mig hospitalet. Vi mødtes med Steve, den uddannelsesansvarlige på røntgenafdelingen, og han viste mig rundt og fortalte om min ugeplan.
Han havde bl.a. sat mig på en uge i MR, hvilket jeg havde bedt Ann om allerede den første dag, så det var rigtig godt. Jeg spurgte også om jeg måtte komme en uge i CT og det var heller ikke noget problem. Steve gav mig også en beskrivelse af hvordan jeg skulle finde fra togstationen til sygehuset, så jeg ikke skulle fare vild når jeg kom mandag, for Nick vidste ikke hvor togstationen lå, så det kunne han ikke vise mig. Der er alligevel 20 min. at gå fra stationen til sygehuset. Der er godt nok nogle værelser til radiografstuderende lige ved siden af sygehuset, men der kunne jeg ikke få lov til at bo. Jeg kan ikke lige huske argumentationen hvorfor, men jeg håber at de næste som tager af sted får lov til at bo der, for det er nemt og man vil få lejlighed til at se noget mere af byen hvis man bor der.
Da vi gik fra sygehuset tilbød Nick at vise mig lidt af York by også. Det ville jeg selvfølgelig gerne, det er altid rart at have en stedkendt med når man kommer et nyt sted. York er en rigtig dejlig gammel by og bydelen der ligger indenfor de gamle bymure, som man kan komme op og gå på, er fyldt med gamle huse og smalle brostensbelagte gader. Overalt i byen reklameres for ”Ghost Hunt”s om aftenen og den store kirke York Minister er bestemt også et besøg værd. Faktisk fik jeg at vide at York er det 4. mest besøgte turistmål i England, så især om sommeren vrimler der med turister.
Fagligt
Jeg startede på ”side 1” røntgen hvor der mest bliver taget knogleoptagelser, her bruger de stadig gamle film-folie-kassetter og fremkalder røntgenbillederne. Det var sjovt og lærerigt at arbejde med dette system igen. Desuden havde jeg regnet med da jeg tog til England at alle sygehusene derovre var digitaliserede, ligesom vi lige var blevet i Danmark.
På ”side 2” røntgen er thoraxstuen, et rum til orthopantomografier og et rum til dental. Thoraxstuen er digital med et DR-system, men man printer stadig billederne ud. Dentalbillederne fremkaldes i en speciel fremkalder og ved orthopantomografierne skal man ind i et mørkekammer for at sende filmen gennem fremkalderen og sætte en ny film i kassetten. Så der er mange maskiner og forskellige fremkaldemetoder.
Skaderøntgen er et helt tredje system. De to stuer som udgør skaderøntgen er godt nok digitaliserede, men med et CR-system. Her printer man også billederne ud og sender dem med patienten. Der er dog også kassetter og en fremkalder til film-folie i tilfælde af at det digitale system f.eks. ikke skulle virke i en vagt. I et af rummene i skaderøntgen er der desuden et apparat som tager billeder af kraniet og ansigtsknoglerne.
Også på York Hospital går radiograferne på operationsgangen og styrer de mobile gennemlysningsapparater under operationer. Her er det radiograferne fra skaderøntgen der skiftes til at gøre det. Udefoto thorax klares som regel fra ”side 2”.
Her er jeg sammen med 4 radiografer og 2 portører fra MR
I den andensidste uge var jeg i MR, som ligger i en tilbygning et stykke fra røntgenafdelingen. De fleste af radiograferne her er kun i MR og flere af dem er også beskrivende MR-radiografer eller er ved at blive oplært til det. Jeg var med til at tage patienterne ind og lejre dem, og fik også lov til at skanne nogle af de ukomplicerede patienter.
Den sidste uge var jeg i CT, igen var det rart at få lov til at få hænderne på og både hjælpe med patienter og selv skanne nogle cerebrum. Jeg så bl.a. ting der undrede mig og som jeg ikke mente, havde en helt holdbar argumentation, men sådan er det vel og der er ikke noget jeg kan gøre ved det lige nu.
Organisation
I York måtte jeg være med til det hele. Som studerende skal der altid være en radiograf til stede når vi spørger patienten om ID og til at godkende billederne bagefter, men ellers fik jeg tit lov til at stå alene med patienterne. Jeg fik også lov til at skanne både i MR og i CT.
Vejledning
Steve, den uddannelsesansvarlige, havde ferie de første to uger jeg var i York, men så var der en anden jeg kunne gå til hvis der var noget, hun hed Rachel og var også rigtig sød. De daglige vejledere var, ligesom i Danmark, radiograferne ude på stuerne, og selvom de altid har mange studerende gør de et rigtig godt arbejde.
Socialt
Der var en del både 1., 2. og 3. års studerende på afdelingen, og et par stykker af dem havde jeg snakket med da jeg var i Skills Rooms. Det kan bare være lidt forvirrende nogle gange med især de 2. års studerende for de bliver sendt meget rundt på forskellige sygehuse, så selvom de har York som fast holdepunkt er de der måske 1-2 uger sammenhængende, så er de et andet sted henne en uge og kommer så tilbage igen.
Generelt vil jeg sige om sygehuset i York at både de studerende og de ansatte er utrolig søde og imødekommende.
En ting som generelt var anderledes på alle disse røntgenafdelinger i England i forhold til dem jeg har været på i Danmark er at alle måler dosis til patienten ved alle undersøgelser og dokumenterer det.
I det hele taget har det været en stor oplevelse at se røntgenafdelinger i et andet land og opleve hvordan der er så mange ting der er ens, og så alligevel så forskelligt fra det man kender og tager som en selvfølge hjemmefra.
Signe Laier Nielsen, hold r04s, Sundhedens CVU Nordjylland
