Rejsebrev fra Island
Efterår 2009, Thora Rut Rutardottir, R06S
1. Indledning og mål
Begrundelsen for mit valg at tage til Island, var at jeg altid havde haft en drøm om at komme et nyt sted og se hvordan man fagligt, samt personligt kan udvikle sig. Island blev mit valg fordi jeg selv kommer der fra, men det er 11år siden jeg sidst har boet der. Jeg synes personligt jeg kender landet meget godt, men fagligt er jeg meget uvidende. For mig er det nyt at komme på de islandske sygehuse, men fordelen er helt klart at jeg taler sproget. Derfor vil jeg bruge mine fordele og fordybe mig i kulturforskellene imellem de danske og islandske sygehuse.
Planen for udlandsopholdet er kvalitetsudvikling, samt kvalitetssikring i klinisk radiografi.
Jeg ønskede derfor, at hele valgfagsperioden blev afholdt på Landspítali Islands Háskólasjúkrahus, dvs. at hele perioden var et klinisk forløb. De fokusområder jeg tog udgangspunkt i, var følgende;
- Børneoptagelser ved brug af røntgenstråler
- Strålehygiejne i forhold til patienterne, samt personalet
- Røntgenprotokoller
Begrundelsen for at arbejde med overstående områder:
- Børneoptagelser ved brug af røntgenstråler, er et fokusområde, som vi alle sammen er meget omhyggelige med. Dette område kan fortsæt kvalitetssikres og -udvikles. Jeg synes derfor, at det er et fokusområde jeg kan fordybe mig i, idet Landspítali Íslands har speciale i børn (www.landspitali.is) samt sidste års radiografstuderende i Island har børneradiografi som fokusområde (www.hi.is).
- Strålehygiejne er ifølge røntgenbekendtgørelsen et af radiografens vigtigste kompetenceområder, derfor ser jeg det som et vigtigt og nødvendigt område at beskæftige sig med, idet der fortsæt skal kvalitetssikres og kvalitetsudvikles indenfor området.
- Afdelingens protokoller afspejler afdelingens, samt sygehusets, specialeområder. Derved får man indsigt i Landspitali Íslands specialer og udvikle sig fagligt.
Fokusområderne kan ses som individuelle mål, men jeg ser det i højere grad som, at de kan sammensættes og dermed opnå en kvalitetsudvikling indenfor området.
Den læringsmetode jeg ønskede at bruge var at spille en aktiv rolle i dagligdagens rutiner. Idet der er tale om et 7. Semesters forløb ser jeg det vigtigt, at man er selvstændig aktiv i ens egen faglige udvikling. Min fysiske tilstedeværelse skulle derfor indeholde én studiedag i ugen, for at jeg kunne fordybe mig i det teoretiske, dette gør at man kan koble de praktiske erfaringer sammen med de teoretiske.
2. Fagligt udbytte og indfrielse af mål
De mål jeg ville opnå i Island var at kvalitetsudvikle, samt kvalitetssikre på følgende områder; Børneoptagelser, strålehygiejne for patienter, samt personale og røntgenprotokoller. For at opnå disse mål, valgte jeg at være ude i praktikken og tage aktiv rolle i dagligdagen. På denne måde kunne jeg være helt tæt på virkeligheden og stille spørgsmål til deres begrundelse for udførelse af undersøgelserne.
Dette gjorde, at de kunne fortælle mig deres tanker og meninger om undersøgelsens udførelse og jeg kunne derved reflektere over vores praksis i Danmark. Strålehygiejnisk set fik jeg lov til at læse deres bekendtgørelse og sætte den overfor den danske bekendtgørelse. Dette var meget spændende idet at der er forskelle som for mit vedkomne er betydningsfulde. Disse forskelle kunne jeg fortælle afdelingen i Island og høre deres begrundelse for forskellen, men det er selvfølgeligt svært at forklare begrundelsen idet vi radiografer går ud fra den danske bekendtgørelse og i Island går man ud fra den islandske bekendtgørelse.
For mig er det meget uforståeligt at der kan være så stor forskel på strålebekendtgørelserne. Jeg sidder stadigvæk her i dag og undre mig, men det er helt sikkert derfor man altid skal stille spørgsmålstegn ved alt, om det er afdelingens rutiner eller vores lovgivning. Vi kan forsæt kvalitetsudvikle inden for vores egn lovgivning og være med til at kvalitetsudvikle den.
Helt overordnet var jeg på to afdelinger, delt op i 3 uger hvert sted. Jeg mødte mandag til fredag fra kl. 8. 15 til 14.00. Dette gjorde at studiedagene blev bortraderet og dermed kunne jeg reflektere og fordybe mig i teorien om eftermiddagen.
På begge afdelingerne havde jeg faste vejleder, disse vejleder tog imod mig og viste mig afdelingen. De modtog mig med en plan over forløbet og der tydeliggjorde, hvad jeg skulle fokusere på. Den aktive rolle på røntgenafdelingen blev planlagt dag fra dag, dvs. det gik helt an på hvem jeg var sammen med på stuen.
De første tre uger var jeg på Landspítalanum Fossvoginum, et sygehus der har alt akutmodtagelse, ortopædkirurgi osv. Her havde jeg som fokus, protokoller og strålehygiejne. Det var derfor mest konventionelle undersøgelser jeg tog. Her forneden kan man se deres CR udstyrer som de venter på bliver udskiftet.
De sidste tre uger var jeg på Landspítalanum Hringbrautina, et sygehus som har børnehospital, hjerteafdeling osv. Her havde jeg som fokus, børneoptagelser og strålehygiejne. Jeg var derfor en uge på børneafdelingen, hvor jeg var med til at lave urografier og andre børneoptagelser. Jeg blev helt imponeret over hvor dygtige radiograferne var til at gennemføre undersøgelserne. En urografiundersøgelse af et barn skulle man tror, var næsten umulig, men ved brug af simple metoder kunne radiograferne gennemføre en helt times undersøgelse uden barnet fik beroligende eller græd.
De efterfølgende uger var jeg på udefoto og gennemlysningsstuen. På udefoto var det kun børn jeg var med til at tage, da det var mit fokusområde. I gennemlysningsstuen var det mest urografier jeg tog, her fik patienten taget et par billeder, men i forhold til CT var ståledosis betydeligt mindre. På denne stue blev der taget mange andre optagelser, men jeg kunne ikke nå at få rutine i dem så valgte derfor at observere dem.
3. Praktiske forhold
Planlægningen og ansøgningsforløbet gik meget godt. Jeg havde tænkt på at tage af sted i længer tid, men min ansøgning blev sendt for sent af sted. Jeg vidste i forvejen, at der ingen aftale var imellem min skole og skolen i Island, dette betød at jeg prøvede at danne en ny aftale. Dette forgik ved at jeg ringede på sygehuset i Island og fik at vide at jeg skulle ringe et andet sted og sådan forgik det i starten. Ringede frem og tilbage indtil jeg fik nummeret til Universitetet i Island, der fik jeg mulighed for at tale med den internationale koordinater af radiografuddannelsen, Gerda. Hun bad mig om at skrive en mail om mine intentioner for at tage til Island.
Efter udvekslinger af information, kontaktede Susanne Hjort, vores internationale koordinater på UCN, Gerda. Efterfølgende gik tingende op og på trods af den forsinkede ansøgning kom jeg af sted.
I mit tilfælde havde jeg optimale betingelser for mit ophold. Jeg kunne sproget og havde en stor familie der var bosat i Island. Dette betød at jeg kunne bo hos min mormor i Reykjavik og låne hendes bil. Jeg fik også mulighed for at låne cykel, men jeg vil under alle omstændigheder fraråde dette til andre.
Byen er ikke egnet til cykler, med næsten ingen eller meget få cykelstiger. Jeg søgte penge hos vores fagforening, FRD og fik legat på 2500kr, dette gjorte at flybilletten kunne betales. Prisen på madvarer kan sammenlignes med danske priser, undtaget prisen på frugter, som er i den højere ende. På afdelingerne var der mulighed for at købe varm mad til mindre beløb. I butikkerne var der mulighed for at få hvad som helst og jeg vil helt klart anbefale andre studerende at købe islandske produkter, da det er noget helt andet i forhold til Danmark.
I Reykjavik er der mange muligheder for aktiviteter. Skolens universitet har utroligt mange forskellige klubber. Alt fra biografklubber, aktivitetsgrupper til musik-/teatergrupper. Alle disse aktiviteter er der mulighed for, men hvis man som turist vil se noget af landet, kan man tage ud i Blue Lagoon og bade i de smukke varme kilder, stedet ligger kun kort køreafstand fra Reykjavik. Hvis man er til udendørs sport, som jeg er, kan man køre på snescooter på gletsjerne, river rafte, eller tage en ridetur over højlandet.
Der er som sagt uendelig mange muligheder for at lave noget i weekenderne.
I forhold til kontaktperson havde jeg Gerda, som var min internationale studievejleder i Island. Hun hjalp mig med alle de praktiske ting og det var altid muligt at komme i kontakt med hende. Jeg fik hendes mailadresse, arbejdsnummer, samt hendes mobil hvis jeg fik brug for det. Dette gjorde at jeg følte mig tryk i forhold til mit studieophold.
4. Perspektivering
Efter et veloverstået ophold, kan jeg kun anbefale andre studerende at gøre det samme. Alle i Island kan formulere sig på et andet sprog som f.eks. dansk eller engelsk, så der er ingen undskyldninger. Personalet på afdelingerne tog godt imod mig og var interesseret i at vide alt om vores sundhedsvæsen og mit syn på de forskellige undersøgelser der blev udført på afdelingerne. Den store forskel ligger ikke i, hvordan vores protokoller er i forhold til deres, men den kulturforskel der er i forhold til udførelsen af protokollerne. I løbet af de 6 uger har jeg ikke kun lært en ny måde at se på udførelsesmetoderne, men også lært en helt masser om mig selv.
Hvis man ser på forskellene mellem Danmark og Island med et fagligt synspunkt, kan man se mange forskelle. Som tidligere nævnt er der forskel på bekendtgørelserne for strålehygiejne. Et eksempel på dette er 10cm reglen, her står der i Bekendtgørelsen nr. 975: § 69. Hos mandlige patienter skal gonadebeskyttelse foretages ved alle røntgenundersøgelser hvor strålefeltet kan komme testes nærmere end 10 cm.
I Island er reglerne således at, hvis gonaderne ligger i strålefelt indenfor 5cm skal de bly beskyttes, hvis det ikke går ud over den endelige diagnostik. Her undrer det mig at der er en forskel.
Mange små forskelle er der, men en anden betydelig forskel er at radiograferne i Island arbejder meget selvstændigt. Dvs. at der er to radiografer på hver stue, men ingen læge. Lægerne opholder sig selvfølgelig tæt på, men de bliver ikke i samme mængde brugt som her hjemme.
Hvis der gives kontrastmiddel er det altid radiografen selv der står for det. Det samme gælder urografierne, her er det radiografen der står for det hele. Udover at radiografen står selv med det, er der mindre tidsrum til selve undersøgelserne. En konventionel røntgenundersøgelse tager gennemsnitlig 10min at udføre. Dermed bliver der booket mange flere patienter på hver time, på trods af at det er et CR system de arbejder med.
Protokollerne til knogleoptagelserne i Island tager udgangspunkt i de norske opstillinger. Hvor vi i Århus tager meget udgangspunkt i Bontrager.
Alt i alt har jeg tasken fyldt med nye idéer til videre kvalitetsudvikling på de danske/århusianske sygehuse, som jeg glæder mig til at vise og videreformidle. Det vigtigste jeg har fået ud af denne tur er den personlige udvikling. Jeg har været igennem en udvikling, som person, som jeg ikke ville være foruden. Jeg har lært meget af at være ansvarlig for min egen læring, dvs. sige fra og sige til. Vide hvad jeg skal opnå og hvordan jeg skal opnå det ved hjælp af fagpersonalet.
Jeg er blevet hjulpet igennem forløbet og har derfor altid haft mål der skulle opnås. Målende i mine øjne er opnået og jeg håber andre tager chancen for et studieophold i udlandet, med mulighed for en oplevelse for livet.
