Rejsebrev fra Tromsø
Efterår 2006, Anita Rams Olesen, R04S
Indledning og mål
På tredje semester i min uddannelse til radiograf valgte jeg at tage min kliniske praktik på somatisk afdeling på Universitetssygehuset Tromsø i Norge. Jeg valgte at tage til udlandet fordi jeg godt kan lide at prøve noget nyt og udfordrer mig selv. Jeg valgte Norge, da jeg rent sproglig ikke er så stærk og derfor var det vigtigt for mig at tage til et land, hvor jeg kunne kommunikere med patienterne uden de store problemer. Endvidere har jeg været i Norge et utal af gange og er meget fascineret af landet og dets natur. Derfor valgte jeg også Tromsø, fordi jeg aldrig har været så nordligt før og fordi jeg gerne ville opleve mørketiden om vinteren. Jeg mente inden jeg tog af sted, at dette ophold ville kunne styrke min uddannelse, da jeg ville se en anden kultur og måde at bearbejde tingene på. Ligeledes var jeg meget interesseret i at komme af sted i denne praktik, da jeg følte, at jeg ikke havde så svært ved at nå skolens mål, men samtidig vidste jeg også, at norske radiografstuderende kun har 8 ugers praktik på somatisk afdeling og jeg havde hørt, at der bliver stillet store krav til dem.
Fagligt udbytte og indfrielse af mål
Opholdet i Tromsø med tilknytning til Høgskolen og i praktik på Øre, Næse Halsafdeling på Universitetssygehuset Nord Norge har givet mig rigtig meget. Det er en rigtig fin skole og sygehus, som er bygget sammen gennem en gangbro over en vej. Ingen af institutionerne er ret gamle og er derfor begge topmoderne. Billederne viser sygehuset samt høgskolen.
Jeg valgte at tage af sted i tredje semester, da jeg ikke synes at målene til denne praktik var så krævende som de er til 5. og 6. semester. Derfor ville jeg gerne af sted i dette semester, da jeg mente, at det gav mig eb chance for at få mere ud af praktikken gennem kulturforskelle og indsigt i andres arbejdsformer og forventninger.
Jeg stiftede bekendtskab med en radiograflærer ved navn Cato Johansen fra Høgskolen, som stod for mig under hele opholdet i Tromsø. Cato Johansen havde store forventninger til mig, egentlig meget større end jeg havde regnet med. Jeg afleverede en refleksionsøvelse hver uge, og han kom over på sygehus og gav mig evaluering og spørgsmål vedrørende hver enkelt refleksionsøvelse. Derfor havde jeg ugentlig kontakt med ham og han var en stor støtte gennem hele opholdet. Refleksionsøvelserne evaluerede jeg ligeledes med min kontaktsygeplejerske og de to evalueringer supplerede hinanden rigtig godt. På grund af de gode tilbagemeldinger, som jeg virkelig følte jeg fik noget ud af, arbejdede jeg hårdere med tingene og jeg læste litteratur passende til hver enkelt aflevering.
Ligeledes blev der givet stor mulighed for, at jeg kunne være selvstændig med tingene. Jeg startede forløbet med at lave min egen arbejdsplan ud fra min kontaktsygeplejerskes turnusplan. Endvidere kunne jeg selv arbejde for at være med til behandlinger eller undersøgelser, som jeg syntes var spændende. Jeg var under praktikken med patienter til kræftsamtale, strålebehandling og operation. Derudover fik jeg i samarbejdet med Cato Johansen mulighed for at være med på sygehusets røntgenafdeling i to dage, hvor jeg blandt andet var med til almindelig skeletundersøgelser, gastroundersøgelser, CT og angiografi.
Den sidste dag jeg var på afdelingen syntes afdelingens sygeplejersker, at jeg skulle prøve noget nyt og grænseoverskridende. Hun spurgte, om jeg ville lave en nasal intubering på hende med vejledning fra en anden sygeplejerske. Jeg kan godt lide udfordringer, så det ville jeg gerne. Gennem hele praktikken har jeg følt mig som en del af afdelingen og i denne situation var jeg ligeledes glad for den tillid sygeplejerkerne havde til mig. Figur 4 viser billede af, at jeg lægger sonden på sygeplejersken.
Jeg har opnået langt mere gennem praktikopholdet end jeg havde regnet med. Jeg opfyldte skolens mål, men udover det opfyldte jeg også mine egne mål, som jeg havde beskrevet skriftlig i min forudsætningssamtale.
Undervisningens art og gennemførsel
Da jeg tog en praktisk periode på universitetssygehuset, var det begrænset hvor meget undervisning, jeg modtog gennem mit ophold. Som beskrevet tidligere skrev jeg refleksionsøvelser hver uge, som jeg fik tilbagemeldinger af både fra kontaktsygeplejerske og lærer. Endvidere vejledte de til hvad jeg skulle arbejde videre med, og hørte mig i teori og viden.
Jeg startede praktikken med at følge med min kontaktsygeplejerske og supplerede hende, når hun kommunikerede med patienter eller hjalp dem noget. Ligeledes fulgte jeg med hende i medicinrummet, hvor hun viste mig, hvordan man håndterer og blander medicin. Omkring medicin underviste hun mig ved at give mig opgaver med at finde medicin ved hjælp af det norske fælleskatalog(svarende til det danske lægemiddelkatalog), og hvis vi ikke havde det pågældende medicin skulle jeg endvidere gennem fælleskataloget finde et tilsvarende præparat. Derudover lavede hun en liste med de mest anvendte præparater på afdelingen og sagde, at jeg kunne læse mere om disse præparater og fordybe mig med dem. Midt i min praktikperiode var min kontaktsygeplejerske så uheldig at glide på is og brække armen tre steder. Dette resulterede i, at jeg måtte have en ny kontaktsygeplejerske. Heldigvis kendte jeg hende godt i forvejen, da vi havde arbejdet sammen flere dage. Min nye kontaktsygeplejerske underviste mig ved, at jeg stod for mine egne patienter. Det vil sige, jeg hjalp dem med det, de måtte trænge hjælp til, kommunikerede med dem og sørgede for deres medicin. Jeg gav også patienterne information før og efter operation samt omkring strålebehandling, som jeg også har læst meget om gennem forløbet. Min kontaktsygeplejerske kontrollerede selvfølgelig medicinen og var til rådighed hvis jeg havde brug for hjælp. Selvom jeg stod for patienterne alene, var hun opmærksom på mig og mit arbejde. Kontaktsygeplejersken var uddannet kræftsygeplejer og derfor har jeg lært meget om kræft, behandling af kræftpatienter mm. Måden jeg blev undervist på, var en helt anden måde at undervise på end jeg var vant til, da jeg var meget selvstændig og bestemmende. Derfor syntes jeg kun det var positivt, at jeg havde to kontaktsygeplejersken gennem praktikken.
Gennem hele forløbet har jeg også selv sørget for, at jeg kom med til nye ting og spurgte, hvis der var noget jeg var i tvivl om. Det har medført, at jeg blandt andet var med til almindelig stuegang og kræftstuegang samt med til forskellige undersøgelser. Afdelingen jeg var på har flere gange i min praktikperiode haft intern undervisning af afdelingens personale og disse undervisningstimer har jeg selvfølgelig deltaget i. Det omhandlede blandt andet håndtering af elektroniske journaler, diabetes, sondeernæring, tracheostomipatienter samt cytostatika.
Former for vejledning og supervision gennem forløbet
Både afdelingssygeplejersken, kontaktsygeplejersken og Cato Johansen har fulgt mig på nært hold og givet mig vejledning gennem hele forløbet. Deres vejledning har primært taget udgangspunkt i, hvad jeg havde arbejdet med og hvad jeg skulle arbejde videre med. Ligeledes var de rigtig gode til at give både positiv og negativ kritik og gav mig hele tiden et billede af, hvordan jeg skred frem i forløbet.
Kontakt med hjemmeinstitutionen
Gennem opholdet i Tromsø har jeg ikke haft den store kontakt til min hjemmeinstitution i Danmark. Jeg havde dog talt med min kontaktlærer inden jeg tog af sted og jeg vidste, at jeg bare skulle kontakte ham, hvis der var det mindste.
Mulighed for selvstudie i værtsland
Under hele mit praktikophold i Norge har der været rig lejlighed for at være selvstændig og lave selvstudie. Det var en forholdsvis lille afdeling jeg var på, med plads til maximalt 17 patienter og de fleste patienter var forholdsvis selvhjulpne, da det var en øre, næse halsafdeling. Derfor var der ofte tid til selvstudie og afdelingen gjorde også klart fra starten af, at når jeg havde brug for noget tid til selvstudie, skulle jeg bare sige til. Når man opholder sig i udlandet gennem længere tid uden familie og venner, kan aftenerne godt blive lange og derfor valgte jeg at læse det meste litteratur hjemme på værelset og så være aktiv på afdelingen, når jeg var på arbejde.
Praktiske forhold
Inden jeg afleverede ansøgningen om at komme til Tromsø i praktik havde jeg selvfølgelig en masse overvejelser omkring det praktiske. Jeg overvejede at søge plads i Sydnorge i stedet for, da det ville hjælpe økonomisk. Jeg valgte dog at søge til Tromsø, da jeg havde hørt så meget positiv om sygehuset i Tromsø og fordi vores skole havde etableret kontakt til Høgskolen i Tromsø. Med hensyn til økonomi fik jeg 7057kr. fra Nordplus, og min kæreste var behjælpelig med at sørge for huslejen hjemme i Danmark, men alligevel gik min konto ca. 20000kr. ned fra den dag jeg tog af sted til jeg kom hjem. Jeg har dog også været hjemme på juleferie og den sidste flybillet var en del dyrere, da jeg bestilte den med tre dages varsel på grund af dødsfald i familien. Endvidere har jeg brugt en del penge i Tromsø, for jeg mener, at sådan et ophold skal nydes 100 %. Biograf, shopping og byture i weekenden er ikke billigt i Norge, hvis nogen skulle være i tvivl.
Planlægning og ansøgningsfasen
Da jeg første gang begyndte at overveje at tage til udlandet var efter en time, hvor den internationale koordinator Michael Christensen og den internationale radiograflærer Henrik Thomsen fra Sundheds CVU Nordjylland præsenterede det for vores klasse i 1. semester. Da jeg så fandt ud af, at der var en til fra klassen, der gik med de samme tanker om at tage til Tromsø i 3. semester fik jeg blod på tanden. Vi talte med den internationale koordinator og fik skrevet en ansøgning, som vi afleverede den 15. februar 2005. Den 16. august 2005 fik jeg så endelig en mail fra Michael Christensen, der skrev tillykke med studiepladsen i Tromsø. Jeg skulle bekræfte, at jeg stadig var interesseret i pladsen og jeg fik den internationale koordinator Evy Lindbergs og en radiograflærer Hjørdis Solstads e-mailadresser fra Høgskolen i Tromsø, så jeg fremover kunne kontakte dem hvis der var noget.
Boligforhold
Da vi havde fået kontakt med den internationale koordinator i Tromsø, sendte hun ansøgningspapirer til studenterhybler til os. En studenterhybel er ligesom et kollegieværelse herhjemme. Vi udfyldte papirerne og sendte dem til studentsamskipnaden i Tromsø. Vi fik et lille værelse på 12m2, som var møbleret med seng, skab, skrivebord, skrivebordsstol, sofabord, lænestol og en reol. Vi var tre om at dele bad og seks om at dele køkken. Vi fik at vide inden vi tog hjemmefra, at vi selv skulle medbringe sengetøj og køkkenudstyr. Køkkenudstyr vidste sig ikke at være nødvendig, da de fleste studerende lader det de havde med blivende i køkkenet når de forlader stedet igen. Mit køkken var helt fyldt. Studentsamskipnaden har flere områder med studenterhybler i Tromsø, men vi kom til at bo i området, der hedder Ørndalen. Ørndalen ligger 7 km fra centrum og er dermed det område, der ligger længst fra centrum. Til højre ses et kort over øen, hvor Ørndalens placering kan ses i forhold til sygehuset og centrum. Derfor er der ikke så mange nordmænd, der er interesseret i at bo her og pga. det, er der rigtig mange nationaliteter i dette område, så da jeg regnede med at jeg kun skulle kommunikere med nordmænd tog jeg ganske fejl. Jeg boede med folk fra Norge, Eritrea, Kina, Frankrig og Tyskland, så jeg fik også rig lejlighed til at træne mit engelsk.
Det er nogle rigtig fine hybler og til området hører der også et vaskehus med vaskemaskiner og tørretumbler. Det er ganske billig at vaske, 12 kr. pr. vask og tørring er gratis. I vaskehuset er der også en mønttelefon og et festlokale, der kan lejes. For ikke at blive isoleret i dette område, som ligger helt i den ene ende af øen, valgte vi at købe månedskort til bussen. Dette koster 450kr. om måneden, men så kan man køre ubegrænset overalt hvor Tromsbus kører.
Til højre ses området Ørndalen og jeg boede i det gule hus som vist. Ganske vist har jeg aldrig oplevet området med så meget lys, men det var et meget fint sted at bo.
5.3 Økonomiske forhold og priser i værtslandet
Norge ligner Danmark med de fleste ting, men rent økonomisk er det dyrere at leve i Norge. Jeg gav 2420kr. om måneden for studenterhyblen og 450kr. til buskortet. Derudover er mad generelt dyrere, men det er vigtigt at være opmærksom på varerne. Langt de fleste priser er kilopriser, og det kan snyde meget. For eksempel har de ikke 10 stk. frugt til en bestemt pris, men oplyser kun kiloprisen og det samme er tilfældet ved en pakke pålæg. Kylling og kalkun er for eksempel meget dyrt, men fisk er meget billigere, så ved at spise lidt anden mad end man plejer, kan man leve for stort set de samme penge som hjemme i Danmark.
Hjælp og vejledning i værtslandet, tutor, kontaktperson o. lign.
Inden jeg tog af sted, var jeg selvfølgelig meget nervøs for det hele, hvilket jeg tror, alle er inden sådan en praktik. Vi fik en mail fra den internationale koordinator Evy Lindberg på Høgskolen i Tromsø og hun skrev til os, at der ville komme to radiografstuderende og tage imod os, når vi ankom til Tromsø med flyet.
Da vi ankom til Tromsø lufthavn stod der to piger fra radiografuddannelsen og de havde bil med, så vi ikke skulle spekulerer på hvordan vi kom ud til, hvor vi skulle bo. På vej ud til vores nye hjem kørte de forbi sygehuset og høgskolen. Ligeledes havde de hentet nøglerne til vores værelser og købt lidt mad ind, så vi havde noget til om aftenen og den næste dag. De fik os indlogeret og fortalte hvorfra vi skulle tage bussen den næste dag. Vi aftalte et tidspunkt vi skulle mødes på skolen og så ville de vise os til Evy Lindbergs kontor.
Den næste dag var vi så til møde med den internationale koordinator og hun fortalte os en del om byen og gav os en masse brochurer med hvad byen kunne tilbyde. Hun sagde, at hvis der var det mindste skulle vi bare kontakte hende. Vi fik endvidere lavet et norsk studiekort og udleveret koder til skolens IT system. Efter det var vi til møde med læren Hjørdis Solstad fra radiografuddannelsen i Tromsø, der har med internationale studerende at gøre samt læren Cato Johansen, som skulle stå for os gennem vores ophold. Begge lærer var meget imødekomne og vi fik deres visitkort med E-mailadresser og telefonnumre, så vi kunne få fat i dem hvis der var noget. De var meget hjælpsomme og sagde, at vi bare skulle rette kontakt, for de ville gerne følge os på nært hold gennem praktikken. Det var rigtig dejlig at vide fra starten, at der blev taget hånd om en og jeg havde nogen jeg kunne kontakte, hvis der skulle opstå nogle problemer.
Perspektivering
Jeg har lært utrolig meget gennem mit ophold i Tromsø. Jeg er dog ked af, at jeg aldrig har været på en somatisk sengeafdeling i Danmark, da det gør det svært at sammenligne Danmark og Norge. En dansk sygeplejerske fortalte mig dog, at en grundlæggende forskel på Danmark og Norge er, at primært er det lægen i Norge, der giver den vigtige information til patienter. Hvor det i Danmark ofte er sygeplejerskerne, der taler med patienterne. Sygeplejersken, jeg talte med, havde været ansat både i Danmark og Norge og sagde, at lægerne i Norge havde generelt mere tid til den enkelte patient.
En anden stor forskel, jeg selv iagttog, var at terminal patienter enten bliver på afdelingen, som de har været tilknyttet til eller hjemme med kontakt til afdelingen. I Danmark bruges der ofte Hospice, som er et hospital eller en afdeling, der er specielt indrettet til at lindre den sidste tid for de uhelbredeligt syge mennesker. På afdelingen havde vi mange kræftpatienter og jeg stiftede også bekendtskab med en terminal patient.
Personligt har opholdet i Tromsø også givet mig utrolig meget. Jeg har haft fast kæreste gennem de sidste fem år og derfor var det temmelig hårdt at være væk fra ham så længe samtidig med, at jeg også var væk fra familie og venner. Forholdet til min kæreste er kun styrket af den lange periode uden hinanden og efter turen har jeg nydt mere end nogensinde før at være sammen med mine nære. Opholdet har endvidere modnet mig ved, at jeg har fået mere mod og styrke til at klare ting selvstændigt, hvor jeg før var tilbøjelig til at spørge andre til råds.
7.0 Referencer, der kan hjælpe inden ophold i Tromsø
www.sasbraathens.no
Det norske SAS er generelt billigere end danske SAS.
www.norwegian.no
Det norske flyselskaber har ofte billigrejser, hvor der kan spares mange penge.
www.destinasjontromso.no
Denne side beskriver en masse omkring Tromsø.
www.hitos.no
Det er Høgskolens hjemmeside, hvor der kan findes utallige oplysninger om skolen, ansatte, regler mm.
www.unn.no
Det er Universitetssygehuset Nord Norges hjemmeside, hvor der står en masse information omkring sygehuset.
