Jeg havde tænkt på at det kunne være spændende at komme i udlandet lige siden vi fik en introduktion til det på et tidligere modul. Lige før sommerferien 2010 skrev jeg til den internationale koordinator, at jeg godt kunne tænke mig at komme til udlandet i modul 11. Vi aftalte at snakke om det efter sommerferien. Efter sommerferien holdt vi et møde, hvor vi snakkede om hvad det indebar at tage til udlandet, og jeg fortalte at jeg godt kunne tænke mig at komme til Belfast. Den internationale koordinator kontaktede Belfast, og jeg ventede spændt på at høre mere. Efter tre uger var der ikke kommet svar fra Belfast, og vi snakkede om at jeg skulle søge om at komme et andet sted hen. Koordinatoren foreslog Leeds, hvor der tidligere havde været to studerende fra uddannelsen, så derfor vidste de at det var en god kontakt. Jeg synes at det lød spændende, og vi fik sendt en ansøgning af sted.
Efter et stykke tid fik jeg en mail fra University of Leeds, med et ansøgningsskema jeg skulle udfylde. Herefter ventede jeg på at høre fra dem. Jeg hørte først noget lige før jul, hvor jeg fik en mail om at de ikke havde nogen ledige praktikpladser til udenlandske studerende og derfor kunne jeg ikke komme til Leeds. Jeg blev meget skuffet, men skyndte mig at skrive til den danske kontaktperson, som lovede at undersøge det. Det viste sig at det var en fejl at jeg havde fået mailen fra det centrale studiekontor.
Radiografuddannelsen fra University of Leeds havde fundet en praktikplads uden for de normale pladser. Jeg skulle af sted alligevel! Nu var det starten af januar, og jeg skulle af sted i starten af februar, så nu var det med at få alle de praktiske detaljer på plads. Jeg skulle have bestilt flybillet, rejseforsikring og have noget at bo i derovre. Jeg fik at vide at jeg skulle tilbringe fem uger i Leeds, og derefter til York i de sidste fem uger. Jeg begyndte at søge efter værelser ved diverse private udlejere. Der var ikke særlig mange der svarede på mine mails, og de få der gjorde, skrev at værelset desværre var lejet ud. Derfor valgte jeg at søge et værelse på et af universitetets kollegier. Her fik jeg tildelt et værelse i løbet af en uge, og min kontaktperson derovre skrev at hun ville hjælpe mig med at finde et værelse i York når jeg ankom til Leeds. Så var alt ved at være klar til afrejse - troede jeg. To uger før afrejse fik jeg en mail om at jeg selv skulle have uniform med, samt at jeg skulle have sorte eller navy sko. Det lykkedes mig at låne mig frem til nogle uniformer og jegfik købt nogle sorte sko. Få dage før afgang fik jeg endnu en overraskelse; jeg skulle lige sende min straffeattest og have udtalelser fra skolen og praktiksted. Heldigvis var underviserne på skolen og min tidligere kliniske vejleder behjælpelige med at få skrevet anbefalinger meget hurtigt. Så var alt endelig på plads inden afgang.
Jeg ankom til Leeds en eftermiddag, og fandt mit værelse på kollegiet. Leeds er en af de største byer i England, og en travl forretningsby. Efter at have fundet mit værelse tog jeg bussen til det lokale Ikea, for at købe dyne og køkkenting. Jeg havde lavet en indkøbsliste hjemmefra, så jeg vidste hvad jeg gik efter. De første par dage havde jeg for mig selv, da vi (der var en anden dansk radiografstuderende på samme tid) først skulle møde på universitetet om mandagen. Fredag tog jeg på oplevelse i Leeds og fik shoppet lidt. Om aftenen havde mine flatmates planlagt en fest, som jeg blev inviteret til. Det var sjovt at møde nogle af de lokale unge og få snakket med dem. Det er altid sjovt at høre andres indtryk af Danmark. Resten af weekenden gik med sightseeing rundt i Leeds. Selvom Leeds er en stor by er der ikke så mange store turistattraktioner, men der er rigtig mange butikker og også et par museer og flotte bygninger. Jeg fandt også ud af hvor den bygning jeg skulle møde i om mandagen lå, så jeg havde en idé om hvor lang tid det tog at gå derhen.
Mandag morgen gik jeg hen på universitetet og i receptionen mødte jeg den anden danske radiografstude
rende. Vi blev hentet af Ann Westmoreland, den internationale kontakt for radiografuddannelsen. Vi blev introduceret til vores ophold, og vi fik at vide, at praktikken i Leeds var gået i vasken, så hele vores ophold skulle foregå i York. Ann gik straks i gang med at søge efter bolig til os i York. Vi var også ovre på studiekontoret og få vores studiekort og vi fik en lille rundvisning på området.
Om aftenen var vi til international café på universitetet og mødte nogle andre internationale studerende, hvilket var meget hyggeligt, men på samme måde også lidt ærgerligt, da vi skulle flytte til York ugen efter.
Tirsdag fik vi at vide at de havde fundet to værelser på kollegier ved York St. John University, så der var styr på bolig selvom vi skulle til York allerede ugen efter.
Resten af ugen gik med et par forelæsninger, så vi fik et indtryk af hvordan de engelske studerende blev undervist.
Søndag fik jeg pakket alle mine ting sammen igen, og tog toget til York, hvor jeg fandt hen til mit nye kollegium og fandt mit værelse. Det var både større og i bedre stand end det i Leeds, så det var jo ikke så dårligt. Jeg brugte resten af dagen på at gå på opdagelse i området og finde et supermarked så jeg kunne få noget mad.
Da vi mødte op på afdelingen fik vi en rundvisning og fik præsenteret vores skema for opholdet. Herefter blev vi placeret i røntgen og fik at vide at vi bare kunne følge radiograferne ud til undersøgelser. Røntgenafdelingen fungerede på en lidt anderledes måde, så de første par dage var lidt forvirrende. Jeg er vant til at være placeret i et rum hver dag, og så fotografere patienter fra det rum. I York havde de et ”viewing area” hvor alle radiograferne havde base, og så gik de ud til de forskellige rum, når der kom nogle patienter. I starten var det lidt svært bare at ”hægte sig på” en af radiograferne, når der ikke var en speciel man skulle følge. Man skulle også lige finde ud af at der var to forskellige slags ansatte, der fotograferede. Der var radiografer og ”assistant practitioners” som enten havde taget første år af radiografuddannelsen eller var oplært på sygehuset. De kunne kun arbejde i røntgen og ikke CT, MR osv. De skulle have en radiograf til at visitere henvisningerne og de skulle have godkendt deres billeder. Disse assistant practitioners måtte ikke undervise de studerende. Da jeg er tredjeårs-studerende gik de ud fra at jeg vidste ligeså meget som deres egne tredjeårs-studerende og derfor fik jeg lov til at udføre en masse undersøgelser og arbejde selvstændigt, så stolede de på at jeg sagde til hvis der var noget jeg var usikker på.
Mit ophold på hospitalet var delt op, sådan at jeg tilbragte en uge på de forskellige modaliteter. Min anden uge foregik i CT, og det foregik på stort set samme måde som jeg var vant til. I MR var det interessant at se hvordan de brugte ”image support workers”, en slags udvidede portører, til at udspørge patienten om metalskema og anlægge venflon. Det var dog ikke en praksis jeg syntes så meget om, da radiografen på den måde ikke havde patientkontakt inden skanningen.
Deres skaderøntgen var rigtig spændende at arbejde på, og de havde trådløst DR system, de havde fået for nogle år siden, som de første i England.
Jeg tilbragte også en dag i mammografi og to i ultralyd, hvor jeg så både fosterskanninger og alm. Undersøgelser. Jeg fik også mulighed for at se et par kontrastundersøgelser i ultralyd, og radiologen var rigtig god til at forklare hvordan det virkede og hvad han kunne se ved hjælp af kontrasten.
Det var rigtig spændende at observere forskelle og ligheder på den engelske afdeling og de danske afdelinger jeg har været i praktik på. Jeg kom rundt i hele røntgenafdelingen i løbet af mit ophold, og derudover tilbragte jeg to uger på to forskellige privathospitaler.
Personalet i afdelingen var virkelig flinke, og lod mig gøre mange ting selv, og jeg lærte rigtig mange ting af at være der.
Dette var et af de to privathospitaler jeg besøgte. Det var et ret lille sted, og der var ikke særlig mange patienter til røntgenafdelingen. De havde en DEXA skanner, som måler knogledensiteten, og det var den eneste i byen, så de modtog også patienter fra det offentlige til denne skanner. De havde to røntgenrum, men det var stort set kun det ene der blev brugt. På fire dage så jeg under ti undersøgelser. Hospitalet havde hovedsageligt ortopædkirurgiske afdelinger. Der var også mammografi og ultralyd på afdelingen, men radiologerne der betjente ultralyd var de samme som fra det offentlige sygehus, så det var begrænsede tidsrum hvor der var booket patienter. Hospitalet var en del af en kæde, som ejede nogle mobile MR skannere. Disse kørte rundt til forskellige af kædens hospitaler, og var ved the Nuffield mandag og tirsdag. Der var ikke så travlt på afdelingen, så jeg fik mulighed for at komme med til et par operationer og fik lov til at betjene gennemlysningsapparatet. Det var interessant at se hvordan et privathospital fungerede, men jeg kunne ikke tænke mig at arbejde der. Der var for lidt patientkontakt og for meget papirarbejde, da der ikke var sekretærer til at lave det.
Dette var et andet privathospital, som var en del anderledes end the Nuffield. De havde en stor kontrakt med det offentlige om ortopædkirurgiske patienter, så de havde mange patienter.
Den første dag jeg var der skete der dog ikke så meget, da det var en dag med få patienter. Så fandt man ud af hvor lang en dag er, hvis man bare sidder på en stol og kigger. De to andre dage var der booket en patient hvert femte minut, til et CR røntgenrum. Det virkede meget stressende, og personalet havde ikke så meget overskud til at lade mig prøve, så til trods for at der nok var 100 patienter på to dage fotograferede jeg kun omkring seks patienter. Resten af tiden loadede jeg kassetter ind i aflæseren. Det var ikke så spændende, men en god oplevelse at have med, for så har man jo set hvordan det også kan fungere. Det var interessant at det var så stor forskel på de to privathospitaler, og godt at se at de ikke kun er godt bare fordi det er et privathospital.
Selvom jeg var i England for at være i praktik var der også lidt fritid. Jeg havde en studiedag om ugen, som jeg var vant til. De engelske studerende har kun en halv studiedag om ugen, men jeg skulle have de samme forhold som i Danmark. Derfor havde jeg weekenden samt en dag om ugen til at udforske omgivelserne. Noget af tiden tilbragte jeg med at udforske York og resten af landsdelen på egen hånd, og noget af tiden gik sammen med de andre tredjeårs-studerende. De inviterede os til fest hjemme ved dem, og vi var med dem i byen. Jeg var også ude og spise med dem nogle gange, og det var rigtig hyggeligt at mødes med andre studerende, og høre om hvordan det er at være studerende i England.
Jeg fik oplevet rigtig meget af England i min fritid. York er en by med rigtig meget historie og mange museer lige fra romertiden over vikingetiden og middelalderen. Der er rigtig mange ting at foretage sig. Ud over at gå på museer, shoppe og gå rundt på bymuren var jeg på spøgelsesvandring, hvor man lærer noget om byens historie ved hjælp af spøgelseshistorier. Det var en sjov og anderledes måde at lære om historien. På trods af alle museerne i York havde jeg også lyst til at se nogle andre steder.
Min første udflugt gik til Scarborough, en by ved kysten, så jeg kunne gå langs med stranden. Byen havde også mange spillehaller med familiefornøjelser, så jeg brugte et par pund i spillemaskinerne.
Harrogate var Englands først spaby, der udnyttede de naturlige kilder til helseformål. Nu var der et tyrkisk bad i stedet for de udendørs kilder, som jeg godt nok ikke fik prøvet. Jeg fik nydt den store park.
Jeg ville også se nogle af de større og kendte byer, så jeg havde ture til Manchester og Newcastle. Det er begge spændende byer, og i Manchester brugte jeg det meste af tiden på gratis museer, om historie, naturhistorie og videnskabshistorie. I Newcastle fik jeg mest shoppet, og set nogle flotte bygninger udefra.
Jeg ville også gerne opleve noget af den engelske natur, og undersøgte hvad der var af muligheder i Yorkshire Dales, et stort naturområde. Her fandt jeg en vandrerute ud fra byen Settle, som er en hyggelig lille by, og tog ud på en 16 km. vandretur, kaldet the Settle Loop. Det var en rigtig flot tur, med smukke landskaber.
Jeg havde også besøg af min søster og min kæreste mens jeg var i England. Da min kæreste var på besøg havde han lejet en bil, og vi fik mulighed for at se nogle af de ting der ligger lidt længere væk. Vi fik bl.a. set det smukke Lake District og det berygtede Blackpool.
Alt i alt var det en rigtig god tur, og jeg lærte rigtig meget, samtidig med at jeg fik oplevet England. Jeg vil helt klart anbefale andre at tage i praktik i udlandet. Mine gode råd til andre der vil af sted: Start planlægningen i god tid, vær tålmodig og giv ikke op på grund af ”små” forhindringer. Desuden skal man være villig til at tage et andet sted hen end det man oprindeligt havde forestillet sig, da dette ikke altid kan lade sig gøre, og så vil det være ærgerligt at gå glip af en rigtig god oplevelse og erfaring bare fordi man er fastlåst i sin idé om opholdet.