
Tæt på mennesker
Man må absolut ikke være bange for at komme tæt på andre mennesker - det kan slet ikke undgås som radiograf.
De fleste radiografer arbejder på de offentlige sygehuses billeddiagnostiske afdelinger. Inden undersøgelsen læser radiografen patientens lægehenvisning, modtager og instruerer patienten og sørger for, at patienten ligger, sidder eller står korrekt i forhold til apparaturet. Derefter indstiller radiografen udstyret, udfører optagelserne, og kontrollerer billedkvaliteten. Men det er ikke kun billedkvaliteten, der skal i top. Det samme gælder din måde at være på over for patienten. Her er omsorg, respekt og indlevelse vigtige nøgleord.
Når man bestråler en del af kroppen med en nøje afmålt dosis røntgenstråling og placerer en digital billedplade bagved, aftegnes kroppens indre som forskellige gråtoner, når billedpladen bliver aflæst. Billederne bliver overført til en skærm, og radiografen bearbejder dem digitalt. Når billederne er færdigbehandlede, sender radiografen dem videre til lægen, som kigger på dem og finder ud af, hvad patienten fejler.
Radiografen tager ikke kun røntgenbilleder, men udfører også ultralydsscanninger, MR-scanning (Magnetisk Resonans) og CT-scanning (Computer Tomografi). Nogle radiografer arbejder på Stråleterapeutiske afdelinger, hvor man behandler kræft ved hjælp af stråling. Radiografen er uddannet til at planlægge og udføre mange forskellige slags røntgenundersøgelser. Store mængder stråling er skadeligt for kroppen, og derfor er det vigtigt, at patienten udsættes for så lille en strålingsdosis som muligt. Radiografen selv er grundigt beskyttet mod stålingen.
|
|
Nye oplevelser hver dag Arbejdet som radiograf er virkelig varieret, og det kan jeg rigtig godt li'. Man laver ikke det samme hver dag.
|
|
Radiograf ved et uheld Michael Munk brækkede som dreng sit ben. Siden har han været bidt af røntgenbilleder.
|
|
|
Fra grønært til ekspert Det er inspirerende at se de studerendes forvandling fra at være grønne i faget til at kunne udføre svære radiologiske undersøgelser. |
|
"Taknemmeligt" job Det bedste er, når patienten går ud af døren og siger tak for god behandling. Så ved man, at man har gjort noget godt. |