• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Fascineret af teknik og mennesker

Christina Egekvist, radiograf på røntgenafdeling i Aalborg, fortæller:

Christina Egekvist

 

Jeg kommer aldrig til at køre på rutinen i mit job som radiograf. Der er hele tiden ny teknologi og nye patienter at forholde sig til, og det er fascinerende.

 

I dag arbejder Christina Egekvist på røntgenafdelingen i Medicinerhuset i Aalborg, hvor hun tager billeder af hjerter og lunger. Andre dage arbejder hun på andre afdelinger med CT-scanning, mammografier eller MR-scanning.
”Jeg cirkulerer hele tiden rundt, og der sker hele tiden noget forskelligt. Selvom jeg med tiden vælger at specialisere mig, så kommer jeg ikke til at køre på rutinen – både fordi der hele tiden kommer ny teknologi til, og fordi alle patienter er forskellige, og hver undersøgelse skal tilpasses den enkelte patient,” siger Christina Egekvist.
 

Det var netop kombinationen af teknologi og mennesker, der fik hendes øjne op for radiograffaget:
”Jeg havde lyst til at arbejde med noget teknisk, og samtidig var det vigtigt for mig at have mennesket i fokus og være i kontakt med mennesker. Det er fascinerende at have med mennesker at gøre, og samtidig udvikler teknologien sig konstant, og der kommer hele tiden nye udviklings-muligheder og nye ting, der skal læres,” siger Christina Egekvist.
 

Perspektiv på eget liv

Det er radiografens opgave at sørge for, at patienten både får en teknisk god undersøgelse og en god og tryg oplevelse:
”Den kombination kan jeg rigtig godt lide, og jeg ville ikke bryde mig om kun at arbejde med teknik eller kun med mennesker,” siger Christina Egekvist.

 

Uddannelsen til radiograf giver ikke kun de studerende en god tekniskfaglig basis. Den lægger også vægt på fag som kommunikation og etik:
”Jeg kommer meget tæt på mennesker og tager nogle svære samtaler med dem. Det lærer jeg også meget af som privatperson, for de personlige udfordringer giver mig rigtig meget tilbage. Mit eget liv bliver sat i perspektiv.”

 

UCN 2008

Sidst opdateret 17-02-2010 af Silas Mühlbach
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube