• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Se og hør mere om netbaseret undervisning på

 

Om at studere når studiet er tilrettelagt som Blended Learning

Malene Hørdum, Radiografstuderende fortæller;

Da jeg hørte, at dele af undervisningen på radiografstudiet var netbaseret, var jeg lidt mistænkelig i forhold til, hvordan det lige skulle blive.

 

Men jeg er blevet virkelig positivt overrasket. Til at starte med var der lidt begynder vanskeligheder, for det tog noget tid at vende sig til at arbejde online.

 

Klasseundervisning er man jo vokset op med, så det skal man ikke bruge energi på at lære. Men efter at jeg lærte at kende de forskellige muligheder, der er i det forum vi arbejder i, så er jeg blevet rigtig glad for at arbejde over nettet.

 

Især i forhold til studiegruppearbejde synes jeg, at nettet giver rigtig gode

muligheder. For eksempel så er den geografiske afstand mellem os i studiegruppen, ikke noget i behøver at tage højde for.

 

En anden fordel er, at alle lettere kan kommer til ”orde” når vi mødes over nettet, og alle bliver ”hørt”. Dette er også nødvendigt for at få et godt udbytte af den netbaserede undervisning, for det er alfa og omega at alle i gruppen er relativt aktive for, at der bliver en god dynamik.

 

Er dette tilfældet så synes jeg til gengæld at læringsudbyttet bliver stort.

Træerne vokser jo ikke ind i himlen, for også ved brug af netbaseret undervisning er der ulemper.

Når vi kun mødes ansigt til ansigt ca. 2-3 dage om ugen på studiet, så kræver det, at man gør en meget aktiv indsats for at lære hinanden at kende. Hvilket kan være lidt svært, når man samtidig skal forholde sig til et nyt studie, og en ny måde at studere på.

 

En anden ulempe er, at hvis ikke man er flere der synes det sjovt, og kan se fordelene ved at bruge nettet til undervisning, så kan man hurtig føle sig lidt alene i et chatforum, og går glip af feedback og nye ideer fra sine medstuderende.

 

Desuden synes jeg, at netbaseret undervisning som alt andet gruppearbejde kræver, at man som studerende har en rimelig høj grad af selvdisciplin, for kommer man for sent til eksempelvis et studiegruppemøde, eller aflevere man en delopgave eller kommentar til en medstuderende for sent, så er man med til at skabe en dårlig arbejdsmoral, og forsinke andres arbejdsproces.

 

 

 

 

Sidst opdateret 25-01-2012 af Silas Mühlbach
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube