
Undervisning som dialog mellem underviser og studerende

Laboratorieundervisning

Studiegruppearbejde

Forelæsning

Malene Hørdum,
radiografstuderende, siger:
".....Især i forhold til studiegruppearbejde synes jeg, at nettet giver rigtig gode muligheder" Læs Malenes historie
Radiografuddannelsen er et fuldtidsstudium, som består af 50% teori og 50% praktik.
I den teoretiske undervisning foregår ca. halvdelen ved fysisk tilstedeværelse i Aalborg, mens den anden halvdel af undervisningen, der meget består af opgaveløsning eller projektarbejde i studiegrupper, sagtens kan foregå andre steder end i Aalborg, og gerne via internettet.
I studiets første uger er der dog tilrettelagt megen undervisning i Aalborg, så studerende lærer hinanden godt at kende før man går i gang med at arbejde sammen over internettet.
Studerende kan ikke helt frit vælge, hvornår man er til stede i Aalborg og hvornår man vil studere hjemmefra. Der er nemlig mødepligt til den del af undervisningen, der ikke kan studeres over nettet, fx øvelser i hjertemassage.
Fra efteråret 2012 bliver det endnu mere flexibelt at uddanne sig til radiograf ved UCN som FlexVid-studerende. Starter du på hold R12S-flex d. 27. august får du i højere grad mulighed for at deltage via internettet.
Bor du i en af de fire kommuner: Thisted, Frederikshavn, Vesthimmerland eller Mariagerfjord, kan du få vejledning og møde andre ucn-studerende på en lokal uddannelsesstation.
Du kommer i en studiegruppe inden du møder på skolen den første dag og via skolens netbaserede kommunikationsforum "Its Learning", skal du og din studiegruppe præsentere jer for hinanden, lære hinanden lidt bedre at kende og dermed forhåbentlig få en god start på studiet.
I kan ligeledes udveksle erfaringer med fx at købe bøger, finde kollegieværelse, hitte rede i det med SU ect.
Studiegruppen er et forum hvor i kan støtte hinanden fagligt og socialt.