• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Ordforklaring

Merit betyder, at du bliver fritaget for dele af en uddannelse ved godskrivning af anden dansk eller udenlandsk uddannelse.


Forhåndsmerit er en forhåndsgodkendelse af, at du vil kunne fritages for dele af en uddannelse, hvis du gennemfører et kommende studieophold i udlandet, eller ved en anden dansk uddannelsesinstitution.

 

Meritvurdering

Procedure i forbindelse med ansøgning om merit

 

Har du tidligere gennemført en videregående uddannelse eller dele af en sådan, og tror du, at den kan erstatte en del af den uddannelse, som du ønsker optagelse på, kan du søge om at få merit i dit nye uddannelsesforløb. Hvis du får merit, vil du således blive fritaget for dele af din nye uddannelse.

 

Merit kan enten gives efter en konkret vurdering til den enkelte ansøger, til ansøgere med på forhånd fastlagte uddannelsesforudsætninger eller som en del af regler i forbindelse med optagelse på bestemte uddannelser f. eks. meritlærer eller meritpædagog.

 

 

Hvornår kan der være mulighed for at få merit?


Afbrudt uddannelse

Har du tidligere været indskrevet på en videregående uddannelse men afbrudt den, kan der være mulighed for, at du kan få merit for de dele af uddannelsen, som du har gennemført. Du skal henvende dig til studievejledningen på den uddannelse, du ønsker at søge ind på. Her vil de vejlede dig om, hvordan du laver en ansøgning om godkendelse af merit. Det er den uddannelse, du søger optagelse på, som træffer afgørelse, om du kan få merit.

 

Overflytning fra et andet uddannelsessted

Går du nu på et uddannelsessted og ønsker at skifte til samme uddannelse men på UCN, skal du henvende dig direkte til den uddannelse, som du gerne vil overflyttes til. Uddannelsens studievejleder vil kunne vejlede dig videre i processen.

Ved overflytning fra samme uddannelse på anden institution gives der merit for fag/ moduler (på læreruddannelsen også del af fag) på baggrund af dokumentation. Proceduren er ensartet men endnu ikke standardiseret i UCN.

 

Tidligere gennemført en anden uddannelse

Har du en anden videregående uddannelse og ønsker optagelse på en af uddannelserne på UCN, kan der være mulighed for, at du kan få merit for dele af din nuværende uddannelse. Du skal henvende dig til studievejledningen, som vil vejlede dig om, hvordan du laver en ansøgning om godkendelse af merit. Det er den uddannelse, du søger optagelse på, som træffer afgørelse, om du kan få merit.

 

Vil du vide mere?

Kontakt en studievejleder og hør nærmere om dine muligheder for merit 

 

 

Sådan gør du

  1. Studerende henvender sig på mail, telefonisk eller ved et for besøg på uddannelsen, for at blive afklaret om tidligere beståede uddannelses elementer og/eller relevant beskæftigelse er tilstrækkelige til at søge merit for dele af uddannelsens uddannelseselementer. Den studerende får vejledning i forhold til om det er realistisk at søge, og vejledning i hvordan man søger.
     
  2. Herefter har den studerende, der søger ind på, eller er indskrevet på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, selv ansvar for at søge om merit for beståede uddannelseselementer fra en anden uddannelse og/eller relevant beskæftigelse. Som det fremgår nedenfor informeres de studerende på sunduddannelserne om meritmuligheder på et af de første informationsmøder ved studiestart.
    Ansøgning om merit behandles af studievejledere eller studieledere på de enkelte uddannelser, indenfor rammer og kriterier i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov nr. 207 af 31.3.2008, § 23 samt forarbejderne til bestemmelsen.
     
  3. Den studerende tilbydes personlig samtale, hvor den studerende redegør for sin dokumentation for beståede uddannelseselementer fra en anden uddannelse og/eller relevant beskæftigelse, samt sin motivation for at sætte sig ind i det nye studies metodik og faggrundlag. Under samtalen drøftes uddannelsens krav til de studerende, for at kunne gennemføre uddannelsen. Der sammenlignes med de tidligere beståede studieelementer og erhvervs erfaring, i forhold til de uddannelseselementer der søges merit for på den ansøgte uddannelse. Under samtalen redegør den studerende også for sine forventninger til merittens omfang.

    Behandlingen er en individuel faglig vurdering. Merit gives på baggrund af en vurdering af det/de beståede uddannelseselementer i forhold til indhold, omfang og niveau i det omfang uddannelseselementerne ækvivalerer. I behandlingen af ansøgningen kan der indkaldes fagkyndige undervisere efter behov.
     
  4. Herefter afgøres sagen af studievejlederen eller studielederen på baggrund af ansøgningen, dokumentationen og den personlige samtale med følgende resultat, enten:
    1. Der bevilges merit for det ansøgte
    2. Der bevilges merit for en del af det søgte, ud fra en konkret begrundelse herfor - der gives klagevejledning i overensstemmelse med forvaltningsrettens regler samt reglerne i lovbekendtgørelse om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, LBK. nr. 371 af 13.4.2007, kap. 3, herunder henvisning til kvalifikationsnævnet
    3. Der gives afslag ansøgning om merit ud fra en konkret begrundelse herfor – der gives klagevejledning i overensstemmelse med forvaltningsrettens regler samt reglerne i lovbekendtgørelse om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, LBK. nr. 371 af 13.4.2007, kap. 3, herunder henvisning til kvalifikationsnævnet

Dokumentation

  • Fagbeskrivelser for det pågældende uddannelseselement.
  • Angivelse af omfang for det pågældende uddannelseselement i ECTS point
  • Evt. litteraturlister for det pågældende uddannelseselement
  • Eksamensbevis/protokoludskrift/attest der dokumenterer, at det pågældende uddannelseselement er bestået godkendt
  • Øvrig dokumentation som måtte findes relevant.

Ovennævnte dokumentation gælder hele UCN. I pædagoguddannelsen og teknologi og business-uddannelserne indgår arbejdsmarkedsansættelse også som dokumentation.

Endvidere foretages der i pædagog og teknologi- og businessuddannelserne en helhedsvurdering i forhold til, om der i de beståede elementer og/eller i beskæftigelsen kan findes delelementer, der tilsammen kan danne grundlag for merit i et eller flere fag/uddannelseselementer, der søges merit på.


 

Forhåndsmerit

Forhåndsmerit i forhold til fag/moduler eller teorisemestre såvel som praktik/kliniske forløb er under udarbejdelse.


 

Klager over afgørelser om merit og forhåndsmerit

Når du har ansøgt om merit ved din uddannelsesinstitution, træffer uddannelsesinstitutionen afgørelse om hvilke dele af uddannelsen, du har fået merit for angivet i ECTS. Afgørelsen skal indeholde en begrundelse for den afgørelse, der er truffet, samt vejlede dig om dine klagemuligheder.

 

Du kan klage over uddannelsesinstitutionens afgørelse om merit inden for to uger efter, du har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal indgives til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen.

 

Hvis uddannelsesinstitutionen fastholder sin afgørelse, vil klagen blive videresendt til Kvalifikationsnævnet, som er ankeinstans for klager over meritafgørelser.

  

Forbehold

Hvis du vil klage over formelle fejl i behandlingen af din sag, drejer din klage sig om retlige forhold, og så kan Kvalifikationsnævnet ikke tage stilling til den. På din uddannelsesinstitution kan du få vejledning om, hvor du kan klage over retlige forhold. Uddannelsesinstitutionen er faktisk forpligtet til at give dig klagevejledning, både om at klage over den faglige afgørelse (til Kvalifikationsnævnet) og hvad angår retlige forhold.

 

Læs mere om Kvalifikationsnævnet

Sådan klager du til Kvalifikationsnævnet

 

 

 

 

Sidst opdateret 27-06-2011
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube