Inden du søger ind på én af vores uddannelser, er der flere ting, du skal være opmærksom på. Vi har samlet de vigtigste her.
Husk at du kan møde os på uddannelsesmesser, Åbent Hus, Studiepraktik - eller måske som studerende for en dag. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte én studievejleder.
Vær opmærksom på, at du kan bruge NEM-ID, når du søger ind elektronisk via www.optagelse.dk. NEM-ID skal du ligeledes bruge på din uddannelse til bl.a. at søge SU.
Undersøg om du opfylder adgangskravene til den uddannelse, du gerne vil ind på - og tjek ansøgningsfristerne, så du er sikker på at få sendt din ansøgning i tide.
Opfylder du ikke adgangskravene, har du mulighed for at tage forberedelsesforløb.
Hvad skal du have i snit for at komme ind? Vi har samlet en liste over sidste års adgangskvotienter her, så du kan få et fingerpeg om, hvad der skal til for at blive optaget på eksamensgennemsnittet.
Sammenlign adgangskvotienten med din egen og overvej, om det er realistisk at blive optaget via kvote 1 eller kvote 2.
Tjek kriterierne for optagelse via kvote 2
Tjek ansøgningsfristerne
Tjek din dokumentation i god tid
Overvej om du skal søge dispensation, merit eller Special Pædagogisk Støtte (SPS).