Standby betyder, at du står til rådighed. Hvis du søger en standbyplads, skal du være klar til at acceptere tilbud om en ledig plads i et nærmere fastsat tidsrum efter studiestarten hhv. 1. september og 1. februar.
Bliver du optaget på en standbyplads, kan du ikke optages på en lavere prioritet.
Hvis du får en standbyplads, men ikke får tilbudt studiestart i år, vil du få et tilsagn om optagelse næste år. Det vil sige, at du er sikker på en studieplads ved næste års optagelse. Du skal huske at sende et nyt ansøgningsskema næste år, hvor du sætter kryds i rubrikken: ”tilsagn”, hvis du stadig ønsker at blive optaget på studiet.
Får du tilbudt en plads på studiet inden standbyfristen udløber, skal du sige ja til pladsen, ellers mister du også dit tilsagn om optagelse året efter.
Du kan kun søge om en standby-plads, hvis du samtidig søger om optagelse. Det vil sige, at du ikke kan bruge standby til at reservere en studieplads det efterfølgende år.