• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Kvote 2

 

Du skal søge i kvote 2 hvis du har mere at byde på end din adgangsgivende eksamen, hvis du har et andet adgangsgrundlag eller hvis du søger SPS eller dispensation/RKV.

 

Pladserne i kvote 2 bliver givet til:

  • ansøgere, som har en adgangsgivende eksamen og opfylder adgangskravene, men som ikke har tilstrækkelig kvotient (gennemsnit) til at blive optaget gennem kvote 1
  • ansøgere, der har fået eller ønsker Realkompetancevurdering (RKV) eller dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen
  • ansøgere, der har et andet adgangsgrundlag fx. 4 HF-enkelt-fag og SOSU assistenter
  • ansøgere med en international eller udenlandsk eksamen

Ansøgningsfristen for kvote 2 ansøgere er den 15. marts kl. 12.00. 

 

Vurderingskriterier i kvote 2

I kvote 2 har vi vurderingskriterier, som bruges til at vurdere den enkelte ansøger. Vurderingskriterierne ligger ud over den adgangsgivende eksamen. Hver uddannelse har forskellige kriterier for hvilke aktiviteter, de vægter i kvote 2. 
  

Nogle af sundhedsuddannelserne er meget populære og modtager et stort antal ansøgninger i kvote 2, især Jordemoderuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen, Radiografuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen. På grund af de mange ansøgere, kan du ikke være sikker på optagelse, selvom du opfylder alle vurderingskriterierne. 

 

Når du sender en ansøgning i kvote 2 er der tale om en helhedsvurdering af dig, og aktiviteter som ikke er nævnt i vurderingskriterierne, kan også have betydning for din optagelse. Derfor er det vigtigt, at du skriver en motivationsbeskrivelse.

 

Inden du søger via kvote 2

Inden du søger ind via kvote 2, kan vi anbefale dig at:

  • få overblik over adgangskravene
  • få overblik over hvilke vurderingskriterier uddannelserne ligger vægt på
  • lave en motiveret levnedsbeskrivelse
  • finde dokumentation for relavante aktiviteter

Når du er klar til at sende din ansøgning, kan du tjekke om du har husket alle relevante informationer. 

 

Vær opmærksom på:

Du skal være opmærksom på, at det kun er muligt at lade aktiviteter på sammenlagt 12 måneder indgå i vurderingen. Du udvælger selv hvilke 12 måneder, der har mest relevans for din ansøgning og det behøver ikke være 12 sammenhængende måneder. Du skal dokumentere dine aktiviteter.

 

 

 

Sidst opdateret 06-05-2011
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube