Jeg hjalp til i det daglige arbejde, primært med sårpleje, blodtryksmåling og injektioner.
Jeg fik nok ikke så meget ud af det rent fagligt. Men træning i nogle grundlæggende færdigheder såsom manuel blodtryksmåling. Vi havde også fokus på hygiejniske retningslinjer under vanskelige forhold. Lidt i forhold til kommunikation og vigtigheden af det nonverbale.
På det personlige plan fik jeg en lidt større tro på, at man kan gøre sig forståelig på et fremmed sprog. Generelt var det en stor oplevelse at opleve en fremmed kultur
Ja selvfølgelig. bl.a. sprog og kulturforskelle. Indisk kultur er meget anderledes og for vestlige forhold meget ineffektivt og med megen unødig ventetid. De hygiejniske forhold er også meget langt fra, hvad man har med sig fra teorien og praktikken.
Desuden er der utrolig meget støj og uro konstant, samt meget snavset og forurenet. Anderledes mad end i Danmark.
Man skal gøre op med sig selv om man ønsker at bo tæt sammen med andre frivillige fra andre lande.
I forhold til Indien få styr på vaccinationer, visum og medicin. Måske bedre planlægning hjemme fra i forhold til det læringsbehov man skal opfylde-så der bliver flere sygeplejefaglige udfordringer.
Generelt bare at gøre det; både mit ophold i Indien og Norge har nok styrket mig som sygeplejerske i forhold til selvstændighed og personlig udvikling.
Louise Væver og to indiske sygeplejersker