Rejsebrev fra Indien
Camilla Nilsen, efterår 2011
Her kommer en lille oppdatering fra Indien. Jeg og Line rejste ned den 29. August 2011. Vi ankom forst Kolkata sent paa kvelden 31.August. Da havde vi reist i nesten to dogn og var veldig trotte og slitne. Vi havde aftalet med Dr. Sujit at vi skulle blive hentet af en sjaafoer og blive kjort til gaestehuset, der vi skulle bo resten af oppholdet. Men flyet vort var forsinket fra Delhi, saa det kom ingen sjaafoer.
Saa vi maatte tage en taxi, og det viste sig at Dr. Sujit havde givet os forkert adresse, saa vi endte op paa den japanske ambassade.
Der var det heldigvis en meget hjelpsom mand som hjalp os med at ringe Dr. Sujit for at faa den korrekte adresse. Da vi ankom gaestehuset var det ingen senger til os saa vi maatte sove paa madrasser paa gulvet. Jeg fikk heldigvis en seng dagen efter, men Line sover per dags dato fortsatt paa en ganske skitten madrass paa gulvet.
Dagen efter vi ankom var en helligdag (sidste dag af Ramadam) saa da fikk vi mode de andre frivillige medicinstuderende som er en gruppe paa ca 17.Vi gik for at kobe litt toj og for at faa internett tilgang.
Jeg kobte 3 t skirts,3 bukser og 1 taske for omtrent 1000 rupies som er 115 danske kroner. Saa alt er meget billigt her, men kvaliteten paa tojet er maaske ikke godt fordi naar vi vasker det (i koldt vand med saebe) saa kommer meget af farven af. Men det er bedre at bruge dette toj end ditt eget fordi det bliver saa hurtigt odelagt af all skitten som er her og at man ikke faar vasket det ordentligt.
Meget af arbejdet her nede bestaar af at vaere paa utendorsklinikker aa hjaelpe til der. Der saetter vi intramuskulaere injektioner, maaler manuelt blodtryk og renser saar. Det er meget enkelt arbejde. Naar vi skal rense saar renser vi med deres desinfekserende vaeske, og smorer paa anibiotika crème paa. Hvis saaret er aabent laegger vi paa bandage. Det som er problemet, er at behandlingen med antibiotika crème maa goeres kontinuerlig.
Saa naar de kun faar denne behandlingen en gang (de faar ikke med sig crème hjem) saa har vi ikke saa meget tro paa at det hjaelper. Dessuden saa er det mange som har saar paa fodderne, saa efter de har faet behandling af os saa stikker de fodderne nede I skoerne igen (der det er mange bakterier).
Nogen af dagerne er det lange koreturer ud til utendorsklinkker som ligger lang vaek. Veiene er humpete og trafikken er crazy. Men det er lidt fint at faa sett lidt mer af det lidt mer landlige. Vi har ogsaa vaeret paa en skole for at dele ud fotballdrakter til bornene. De blev saa glade, og var meget taknemmelige! Ellers har vi ogsaa delt ud ris og kartofler til de fattige. Alt dette foregaar gennem IIMC.
Kulturforskellene er meget overveldende.
Foer vi rejste afsted havde vi en forestilling om hvordan det kom til at blive, men vi synes begge at vore forestillinger ikke kan maale sig med hvordan det egentlig er. Vi duscher I koldt vand (og nogen af dagerne kan vi slettes ikke dusche fordi det ikke er nok vand), temperature er opptil 40 grader, saa vi er konstant svedte, vi vasker vort toj i koldt vand, overalt hvor vi gaar bliver vi beglodd, to af de frivillige medicinstuderende har blivet indlagt paa sygehus.
Ei pga. dehydrering og hun andre havde en mageinfektion saa hun maatte opereres. Og en af dagerne forvillet jeg og Line os ind i slummen sent om aftenen. Der saa vi masse store rotter og blev efterhvert lidt bange for vor sikkerhed. Heldigvis kom det nogen hjelpsomme indere og fik tak i en taxi til os. Saa ja, vi er nok lidt I chock over hvor annerledes alt er iforhold til Skandinavia.
Camilla Nilsen, hold: ss08s, s08s223
