International medarbejder Ina Koldkjær Sølling
iks@ucn.dk - tlf.
International medarbejder Annemarie Dalsgaard
and@ucn.dk - tlf.
Jeg har altid haft en drøm om at arbejde i udlandet, så da jeg i sin tid søgte ind på sygeplejeskolen, vidste jeg, at jeg ville i praktik i udlandet. Da muligheden for at komme til udlandet på 4.semester kom, var jeg overhoved ikke i tvivl om, at det var det, jeg skulle. Jeg har valgt at tage på udveksling for at få sat den danske sygepleje i perspektiv og udvikle mig fagligt og personligt. Jeg ønskede at få et indblik i en sygepleje, der bliver udført anderledes end det, vi anser som korrekt herhjemme. Ligeledes har jeg også et ønske om at komme til at arbejde uden for landets grænser, når jeg er færdiguddannet, og derfor var det en oplagt mulighed for at snuse til livet som sygeplejerske i et andet land.
Jeg valgte Thailand af flere grunde, dels fordi jeg så det som en stor udfordring at komme til et land, hvor størstedelen af patienterne ikke taler engelsk, og dels fordi jeg tidligere har rejst i landet som backpacker og synes det kunne være sjovt at opleve landet og dets befolkning fra en anden vinkel.
Det tog ikke lang tid at lave ansøgningen om at få lov til at komme af sted, da det var noget, jeg havde set frem til i lang tid. Ventetiden var lang, og endelig fik jeg besked om, at jeg skulle til Thailand. Så gik det rigtige arbejde for alvor i gang. Der er en del papirer, der skal udfyldes og sendes af sted. Ligeledes er der også legater, der skal søges. Lånte legathåndbogen på biblioteket. Det er et stort arbejde at finde legater, der kan søges af sygeplejestuderende, så det endte med, at jeg kiggede de gamle rejsebreve i gennem for at se, hvilke legater, de studerende som tidligere havde været af sted, havde søgt. Jeg fik tildelt 4.000kr fra Det Obelske Familiefond og 7.000kr fra DSR. DSR uddeler fem legater til samme rejse, så du skal være hurtig med ansøgningen, hvis I er flere, der skal afsted. Du skal desuden have været medlem i et år for at du kan søge om et legat. Der er også en del praktiske ting, der skal gå op i en højere enhed. Økonomien og lejligheden, midlertidig adresseflytning osv.
Jeg havde alle de nødvendige vaccinationer fra tidligere rejser, så det eneste jeg skulle var at blive testet for TB. Dette er gratis, din læge henviser dig til lungeklinikken. Du får sprøjtet noget ind i armen og tre dage efter skal du komme igen, så de kan se, om du har fået udslet. Skolen siger, den er nødvendig, men i Thailand var der ingen, der spurgte efter den.
Jeg bestilte tid til MRSA test, inden jeg tog til Thailand, da jeg skulle starte i praktik lige efter hjemkomsten og derfor skulle fremvise en negativ test.
Orienteringsdagen i Århus er værd at tage med til. Her fik vi diverse informationer om opholdet og svar på alle vores spørgsmål. Endvidere fik jeg sat ansigt på de andre studerende, jeg skulle tilbringe tre måneder sammen med. Der kom en thailandsk sygeplejerske og fortalte om systemet og dagligdagen som sygeplejerske i Thailand.
Alt i alt et godt arrangement, som man ikke bør gå glip af.
Jeg valgte at tage min bærbar computer med til Thailand, hvis du gør det, skal du være opmærksom på, om den er dækket af den bagageforsikring, der følger med i rejsepakken.
Vi blev indkvarteret på Sarasinee Mansion, hvor vi boede i en stor lejlighed sammen to og to. Jeg havde mit eget soveværelse og badeværelse og delte stue og køkken med Mette. På 13.etage er der en stor pool med udsigt over Bangkok. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have overlevet varmen uden den. Stedet levede fuldt op til mine forventninger, dog boede vi på samme etage som en sur mand, der holdt øje med os hele tiden og skældte os ud, når han syntes, vi larmede. Han blev dog bedre med tiden. Vi var meget opmærksomme på, at vi var de eneste udlændinge, der boede der, og at der var fokus på, hvordan vi opførte os.
De første uger i Thailand gik med thai sprogkursus. Det var meget mere end at lære thai. Her fik vi ligeledes et indblik i de vigtige, uskrevne normer i samfundet. Aldrig har jeg mødt så engagerede lærere. De fortalte os meget om kulturen i Thailand og var også behjælpelige med at anbefale weekendture rundt i landet. Vi var også hjemme ved en af lærerne et par gange og spise. De var rigtige venlige og ønskede at lære os så meget som muligt. Det var et godt kursus, der lærte mig små sætninger på thai, der gjorde hverdagen lidt nemmere. Den smule thai, vi havde lært på sprogskolen hjalp os i mange tilfælde, når vi var ude blandt lokalbefolkningen. Vi var de eneste udlændinge, der boede i området, og da det var begrænset, hvor meget engelsk de kunne, var det meget rart at kunne sige enkelte ord på thai.
Endvidere fik jeg også lært nogle sætninger, jeg kunne bruge i kontakten med patienterne på hospitalet.
Praktikken på hospitalet startede med en introuge, hvor vi bl.a. var på hjemmebesøg med to hjemmesygeplejersker og på besøg hos nogle heath care centre. Det var spændende at se, hvordan den almindelige thaifamilie boede og fantastisk at se, hvor meget de enkelte familiemedlemmer gør for den syge.
Ved et hjemmebesøg så vi blandt andet, hvordan datteren lagde et kateter på sin far.
På afdelingen var der også et familiemedlem, der sad ved patienten hele tiden. Hvis der ikke var nogle i familien, der havde tid til dette, betalte de en ”care giver” for at gøre det. Hendes job bestod i at vaske patienten, sørge for at patienten havde det godt osv. Sygeplejerskerne lærer care giveren at tage vare på patienten, så denne kan komme hjem så hurtig som muligt.
Økonomi spiller en stor rolle i sygeplejen. Fx genbruger de sterile indpakninger og låget, man knækker af på NaCl! Nogle patienter vælger fx bevist den bedste sårbehandling fra på grund af den høje pris og må så tage til takke med en længere helingstid af deres sår. Jeg har sågar set en liggende hjemtransport foregå ved, at de pårørende løfter patienten fra sengen og op på ladet af en bil. Så økonomien spiller altså meget ind på, hvilken behandling, patienten får.
Under hele praktikperioden, så jeg ikke de mål, jeg havde udarbejdet hjemmefra. Derfor var jeg nødt til selv at komme med forslag til, hvad jeg kunne gøre for at opfylde de enkelte mål. Det kan godt være en anelse svært at nå alle målene på tilfredsstillende vis, så sørg for, at vejlederen har læst de tilsendte mål. Vi var ikke på den samme afdeling hele tiden, men havde endagsbesøg på forskellige afdelinger på hospitalet. Nogle af de afdelinger, vi besøgte, havde virkelige gode vejledere og man kunne mærke, at de var yderst forberedte på, at vi kom, mens andre afdelinger ikke havde så meget at byde på rent fagligt, men hvor det meste af tiden gik med at blive vist rundt for vigtige personer på hospitalet. Vi fik undervisning om diverse sygdomme, som vi kunne bruge på de respektive afdelinger, hvilket var meget godt og udbytterigt.
Min kontakt til patienterne var under omstændighederne god. Det var meget få patienter, der kunne engelsk, men vi havde altid en sygeplejerske til at oversætte for os. Jeg havde lært små sætninger på thai, som var meget nyttige, fx kunne jeg spørge patienten, om hun havde smerter og hvor det gjorde ondt. De fleste patienter virkede meget imødekommende og beærede over, at vi ville pleje dem. Kropssproget blev også brugt en hel del i kontakten med patienterne.
Jeg blev taget rigtig godt i mod på de forskellige afdelinger, dog var nogle af sygeplejerskerne bange for at tale engelsk med os. De var rigtig venlige og gjorde meget ud af at vise os frem. Vi blev ligeledes inviteret med på en af deres weekendture, og de syntes det var sjovt at se os spise og smage forskellige specialiteter, de havde taget med til os.
Da jeg tidligere har været i Thailand, kendte jeg en del til kulturen, så der var ikke de store overraskelser. Det er noget andet at skulle have en hverdag til at fungere i et andet land, end det er at være turist. Thailand er meget anderledes end Danmark, og det skal man lige vende sig til. I weekenderne tog vi på ture rundt i Thailand, det var dejligt at komme væk fra Bangkoks forurening en gang i mellem. Der er litteratur, der skal læses og vasketøj, der skal vaskes, så weekenderne var ikke ren afslapning.
Jeg oplevede mange markante forskelle mellem den danske og den thailandske sygeplejekultur. Jeg har altid fået at vide, at det er vigtigt at kunne tænke selvstændigt, kritisk og kunne argumentere for sine sygeplejehandlinger. De thailandske sygeplejersker var ikke meget for spørgsmål angående deres plejemetoder, og når man spurgte dem om hvorfor de gjorde som de gjorde, svarede de, at det var det, de havde lært. Sygeplejerskerne giver sig god tid til hver enkelt patient, selv om de har mange patienter, de skal sørge for. De er effektive, og det virker som om, at de har fuldstændig styr på teorien bag deres handlinger. De thailandske sygeplejersker bruger mange forkortelser, som man lige skal have sat sig ind i.
Jeg havde en forventning om at komme til Thailand og få lov til at prøve en hel masse af og få flere praktiske færdigheder. Dette har jeg ikke helt formået. Jeg har set meget og fået god undervisning inden for forskellige sygdomme. Jeg har fået et fantastisk indblik i en anden kultur, hvor religion, kongehuset, social status og alder spiller en anden rolle end herhjemme, hvilket også afspejles i sygeplejekulturen. Jeg har fået et mindre fagligt udbytte, end jeg havde regnet med, da jeg tog hjemmefra, men så på den anden side har jeg fået så meget andet ud af det, som jeg ikke ville være foruden.
Jeg tror bestemt, at jeg er blevet bedre til at reflektere over mine sygeplejehandlinger, og det har været spændende at få sat den danske sygepleje i perspektiv. Så alt i alt en rigtig tur, som bestemt var det hele værd.
I må meget gerne kontakte mig, hvis I har spørgsmål, så vil jeg forsøge at hjælpe.