Rejsebrev fra Canada
Karen Steen Tvergaard, Pia Enequist Pedersen og Helle Lundsgaard, efteråret 2011
Del 1:
Vi er tre sygeplejestuderende på 4. semester, som i stedet for vores modul 6 (hjemmepleje) er taget på udveksling til Kwantlen Polytechnic University i Vancouver, Canada. Her følger vi tre mere eller mindre teoretiske kurser (mere herom i næste rejsebrev). Ansøgningsprocessen hertil var rigtig lang – vi sendte en ansøgning til UCN i december 2010, og vi blev først officielt optaget på Kwantlen i juni 2011.
Vi er de første studerende, som UCN sender af sted til Canada, og vi er de første som Kwantlen’s nursing program modtager, og dette har været medvirkende til den lange ansøgningsproces. Specielt det at finde de rigtige fag og kurser har taget tid. Hele processen har krævet is i maven og mange mails frem og tilbage mellem UCN og os samt mellem os og Kwantlen. Men fremtiden burde se lysere ud, nu da kontakten er etableret.
Det hele lykkedes også for os til sidst og i skrivende stund sidder vi alle tre og rocker med på live jazz musik på en dejlig restaurant ved strandpromenaden i White Rock efter at have indtaget et lækkert seafood-måltid.
Den 28. august 2011 startede turen for Karen og jeg. Dagen startede tidligt i København Lufthavn og omkring 15 timer senere landede vi i 25 graders varme og solskinsrige Vancouver. Vores værtsfamilie stod klar til at tage i mod os, og derfra gik turen mod vores hjem for de næste tre måneder. Før vores afrejse diskuterede vi frem og tilbage om vi skulle gå målrettet efter at finde en lejlighed vi kunne dele eller om vi skulle benytte af os af homestay-muligheden.
Da Karen havde kontakt med en familie, som tilbød at have os alle boende, og vi samtidig havde svært ved at finde en møbleret lejlighed til leje for kun 3 måneder, slog vi til. Det har resulteret i, at vi nu
deler to værelser og et badeværelse hos en meget dejlig familie, som tager sig godt af os. Vi bor i byen White Rock, en forstad til Vancouver, og vi har hver dag hav- og bjergudsigt.
Vi bruger lidt mere end en time i transport hver vej til og fra skole. Og det tager stort set samme tid at komme til downtown Vancouver. Men det fungere fint, der er busser og skytrains, og gennem Kwantlen har vi betalt 160 Canadian dollars for noget som hedder et UPASS – et 4 måneders buskort til alle zoner i hele Vancouverområdet.
Når vi vender hjem i december, skal vi med det samme ud i klinisk praksis modul 8 (psykiatri). Vores forløb er kortet ned til 6 uger, hvor vi skal være på vores kliniske undervisningssted
5 dage om ugeni stedet for 4, og dette hænger sammen med, at kurserne, som vi følger i Canada varer 14 uger. Da Karen og jeg valgte at rejse herover allerede i august, nåede vi ikke at deltage i de to uges psykiatri-undervisning, som ligger forud for praktikken.
Helle nåede at deltage i en uge. Karen og jeg valgte at prioritere at deltage i Kwantlens orientation day, og Helle havde en vigtig familiebegivenhed i Danmark. Vi har alle dog brugt tid på kende det pensum, som vi skulle have haft undervisning i, og vi har også bøger med herover, så vi kan læse det op.
Som sagt deltog Karen og jeg til skolens orientation day, og dette kan vi kun anbefale til andre, som starter på en ny skole. Her blev vi på lige fod med alle førsteårs studerende vist rundt på skolen og taget godt imod. Vi var sammen med andre sygeplejestuderende, og senere var vi sammen med andre exchange students. Det var rigtig godt at se skolen og høre om alle dens muligheder og faciliteter, inden vi rent faktisk startede i skole. Det gjorde, at vi følte os mere parate, og det betød meget, at vi allerede havde mødt nogen fra vores hold, da vi startede i skole en uge senere.
Før vi startede i skole havde vi modtaget kursusbeskrivelser og andet materiale til forberedelse for vores tre kurser, men da skolen startede kom der nogle ændringer, som gjorde, at vi ikke var helt så forberedte, som vi troede. Det var meningen, at vi skulle have den samme lærer til to fag, men dette blev lavet om til to nye lærere, som heller ikke var helt klar på, at de skulle have exchange students i deres klasse. Det gjorde, at vores hjemme-printede materiale ikke helt stemte overens med det nye, og hele starten blev bare lidt kaotisk. Man tilpasser sig dog hurtigt, og vores medstuderende var lige så forvirrede som vi.
I næste rejsebrev går vi mere i dybden med de fag vi har, selve skolen og skolelivet i Canada. Stay tuned.
Del 2
To måneder er nu gået, og det er tid til at skrive vores andet rejsebrev. I sidste brev lovede vi at komme nærmere ind på de fag, som vi følger herover, så lad os starte med at beskrive dette. Vi følger tre teoretiske fag, hvilket betyder vi går i skole 3 dage om ugen ca. fra kl. 08.00 til 17.00. Ud over dette bruger vi ofte vores studiedage på gruppearbejde. Vi har undervisning i form af klasseundervisning, og vi er 33 elever i klassen.
Nursing Practice 7
Er det mest kliniske fag vi har. I dette fag får vi studerende mulighed for at engagere os i aktiviteter for at fremme sundhedsmæssige tiltag i det canadiske sundhedssystem. Vi samarbejder i grupper i klassen men også tværsektorielt med kommunale organisationer. Vores gruppearbejde er ligesom i Danmark enten hjemme ved medstuderende, på skolen eller ved den organisation, som vi samarbejder med. Udover dette mødes vi til en slags seminar (praxis), her er klassen delt op i to.
I praxis deler vi vores oplevelser i forbindelse med projektet. Pia, Helle og jeg er i hver sin gruppe og arbejder med forskellige projekter i Surrey by. Pia arbejder med et diabetes center for gravide eller kvinder, som ønsker at blive gravide. Helle arbejder med indsamling af kvalitativ data fra voldsramte kvinder, retssystemet og sundhedssystemet, og jeg arbejder med forebyggelse af voldelige forhold, ved at skabe mere kendskab omkring emnet igennem det sociale medie. I hvert projekt arbejder vi med forskellige teoretikere indenfor forandringsteori.
Professional Growth Nursing Influence
I dette fag får vi et teoretisk grundlag i forhold til forandringsteori, og hvordan forandringer implementeres både personligt, kollektivt og i organisationen. I undervisningen udforsker vi emner, som er sygeplejerelevante ofte i samfundsperspektiv. I denne forbindelse er målet med undervisningen, at vi lærer at stille os kritisk overfor vores egen rolle som sygeplejerske i en sundhedsfremmende praksis og hermed være bidragende til udvikling af bl.a. lokalsamfund. Undervisningen forgår både som klasseundervisning, men også som online undervisning hver 2. uge. I online undervisningen publicerer vores instruktør 3 artikler i vores forum, som vi skal kommentere, så der skabes en debat, og ideer kan udveksles.
Qualitative and Quantitative Analysis
Som sygeplejerske skal man være kritisk i forhold til den evidensbaserede viden, som vi indsamler på vores databaser. I denne klasse arbejder vi med statistik analyse. Vi arbejder med et edb-baseret system, der almindeligvis anvendes til at analysere både kvantitative og kvalitative data. I undervisningen arbejder vi ud fra data, som vores instruktør indsamlede under udarbejdelsen af hendes phd der omhandlede parterapi. I vores øjne klæder dette fag os i høj grad på til at arbejde med statistik, hvis vi ønsker at tage en master eller phd indenfor sygeplejen på længere sigt.
Dette var lidt om de fag vi følger herover, og som I kan høre, så er der nok at se til. Dette kan vi også mærke blandt vores klassekammerater, som næsten alle arbejder som ESN (Employed Student Nurse). Det er dyrt at være canadisk sygeplejestuderende, når man både skal betale for skole og bøger, og man ikke får SU. Vi er blevet fortalt at sygeplejerskeuddannelsen på Kwantlen koster omkring 20.000 CAD, hvilket er over 100.000 KR for 4 år. Herudover skal de blandt andet betale omkring 1500 CAD for deres endelige eksamen. Dette sætter finansielle hårde krav til dem, og det er ofte ensbetydende med at de fleste har arbejde ved siden af studiet. Herudover er der flere elever, som har yderligere valgfag udover de tre, som vi følger.
Det er min personlige opfattelse, at flere elever virker stressede, ikke bare over det finansielle emne, men også over undervisningsformen. Vi har regelmæssigt prøver, og dette virker som en enorm stressfaktor for flere, fordi karakteren i hver enkelt prøve tæller en del af ens endelige karakter. Dette er en del anderledes sammenlignet med UCN, hvor vi har forelæsninger og en endelig eksamen i slutningen af hvert modul. Personligt synes jeg disse faktorer påvirker det sociale aspekt af sygeplejerskeuddannelsen. Yderligere har jeg reflekteret over, at selv om der her i Canada er klasseundervisning, så virker de studerende mere som individualister, end hvad jeg har oplevet på UCN i Danmark.
Simultation lab
Vi var så heldige at opleve og lege i deres færdighedslaboratorium for 1. og 2. semester studerende. Dette var en fantastisk oplevelse. De havde 4 dukker, som var meget mere avanceret, end hvad vi kender til på UCN. Dukkerne kunne snakke, græde, svede, de havde hjerte-og lunge lyd, puls, samt de kunne spise, drikke, "urinere" og "komme af med afføring". På denne måde kan instruktørerne lave en case præcis som de ønsker det. Dette virker som en fantastisk lærerig måde at lære at fysisk eksaminere patienter.
Det var alt for nu, håber at i følger med i vores sidste spændende rejsebrev som kommer i december.
Del 3:
Så er det blevet tid til det tredje og sidste rejsebrev her fra Canada. Nu er der ikke lang tid til, at vi tager hjem, så vi er i gang med at afslutte de tre kurser, som vi har fulgt. Vi har ingen eksamener, men præsentationer i alle tre kurser.
Kursus 4120, kvalitativ og kvantitativ analyse, bliver afsluttet med en præsentation af det projekt, som vi i firemands grupper har arbejdet på i de sidste par uger. Vi har lavet en kvantitativ analyse på data, som vores instruktør har indsamlet i hendes phd om parforholdsterapi. Vi har sammenlignet og undersøgt, om der var sammenhæng mellem parrets antal af børn og tilfredshed med deres ægteskab, antal år parret har været gift og deres tilfredshed med ægteskabet, forskel på og sammenhæng mellem mænd og kvinders tilfredshed med ægteskabet osv. Vi har i kurset lært at analysere kvalitative og kvantitative studier.
Kursus 4111, sygeplejerskers professionelle rolle og deres muligheder for at skabe indflydelse på forandring for individer, i organisationer og i samfundet. Kurset bliver afsluttet med en præsentation, om hvor vi ønsker at se en forandring blandt sygeplejersker eller i samfundet. Også i dette kursus har vi arbejdet med et projekt over et par uger. Vi er alle tre i samme gruppe med en fjerde pige, og vi har valgt at fokusere på uniformshygiejne. På de canadiske sygehuset vasker sygeplejerskerne selv deres uniformer, og vi har flere gange set sundhedsarbejdere på vej hjem i bussen, som stadig har deres uniformer på. I projektet har vi implementeret en forandringsmodel på problemet og givet ideer til, hvordan sygeplejersker bør ændre deres "uniformsvaner" for at mindske risikoen for bakterie- og smitteoverførsel. I kurset har vi bl.a. haft om forandringsmodeller, sygeplejerskers image, deres professionelle ansvar og deres muligheder for at deltage i politik (vi havde blandt andet besøg af sundhedsministeren i British Columbia).
Kursus 4141, klinisk sygepleje, afsluttes med en præsentation af de forskellige forandringsprojekter, som vi har arbejdet på. Karen arbejdede på et projekt på et center for voldelige mænd, Pia var på en klinik for gravide kvinder med diabetes og Helle har været på et krisecenter for kvinder. Helles projekt handlede om at skabe en forandring i både social-, sundheds- og retssystemet, så de i fremtiden vil være bedre til at håndtere sager om voldsramte kvinder, børn og mænd. De har arbejdet på at lave interview spørgsmål, som skal godkendes før interviewene kan påbegyndes af det næste hold studerende. De har på kurset ikke fået klinisk erfaring, da de kun har været på krisecentret få gange, men de har været i retten for at observere voldssager samt besøgt et akut krisecenter. Den sidste seminar klasse, afsluttes fra vores side med en fremlæggelse om det danske sundhedssystem, den danske sygeplejerskeuddannelse, og hvordan vi har oplevet at være udvekslingsstuderende på Kwantlen, og samme dag vil der være en sammenskuds-julefrokost i klassen, hvor vi vil medbringe nogle danske specialiteter.
Vi fik igennem en af vores instruktører en kontakt til en uddannelsessygeplejerske, Lorelei, på B.C. Children`s Hospital. Vi lavede en aftale med Lorelei, som gav os en rundvisning på de psykiatriske afdelinger. Det var en spændende dag, og vi fik svar på mange af vores spørgsmål om det canadiske sundhedssystem. Ifølge Lorelei er det psykiatriske børnesygehus et ressourcefuldt sted, som er på forkant med deres behandlingsmetoder, og som modtager patienter fra hele British Columbia. Vi er allerede spændte på at komme hjem og starte i psykiatrien.
I løbet af vores ophold har vi mødt mange venlige, høflige, meget "easy-going" og snaksaglige canadiere. Det er nemt at falde i snak med en i bussen, på indkøbsturen eller når familiens hund skal luftes med en gåtur langs vandet, man får altid lige et "How are you?" med på vejen, og svaret bliver for det meste "good", "fine" eller "okay". Stemningen og atmosfæren i det offentlige rum er på mange måder let og meget gæstfri, men den kan også være stressende, da mange canadiere ofte har travlt med arbejde og fritidsinteresser. Vores oplevelse er, at canadierne generelt er venlige, godt opdraget til at begå sig i det offentlige rum (når de venter på bussen er der køkultur) og gode til at tage hensyn til hinanden. Vi har til gengæld også oplevet, at når det kommer til andre ting som studier og gruppearbejde, så kan de vise en anden side - her handler det om "survival of the fittest".
Da vi i et af kurserne skulle danne grupper, blev det gjort til et større problem, at få placeret nogle folk i grupper fordi antallet ikke gik op og mange allerede havde dannet grupper på forhånd, og da de ikke ønskede at skifte gruppe, Med hensyn til os som udvekslingsstuderende, følte mange også at det var en ekstra ”byrde” at have os i gruppen – altså en mindre ”fuld ekstra mand til at dele arbejdet med”. Vi tror, og dette er bare en af mange mulige analyser, at det kan bunde i den liberalistiske tankegang, og måske pga. at de studerende selv betaler for deres uddannelse, og derfor gerne vil optimere den mest muligt uden at indgå kompromiser. Fra vores synsvinkel er det danske velfærdssamfund, de solidariske tanker og næstekærlighed, så dybt grundfæstet i langt de fleste danskere, at en lignende situation næppe ville opstå i Danmark eller også er det bare et problem, som ofte opstår, når der dannes grupper uanset om man befinder sig i Canada eller i Danmark. Men er næstekærlige og solidariske tanker, handlinger og normer ikke en stor del af det at være sygeplejerske uanset hvor i verden man befinder sig? Med hensyn til gruppearbejde, så har vores klassekammerater gennem deres 3,5 år på universitetet arbejdet meget i grupper, så om det er fordi, de er godt trætte af gruppearbejde eller af individualistiske årsager, at de ofte foretrækker, at uddele opgaverne og på den måde undgå mest muligt gruppearbejde.
Vi kan nu se tilbage på tre fantastiske, oplevelsesrige, udfordrende og inspirerende måneder. I de tre måneder har vi gået haft undervisning tre dage om ugen, så der har også været tid til ture og oplevelser. Vores værtsfamilie har været søde til at vise os rundt i Canada, og vi har været steder og oplevet ting, som ikke ville have været muligt, hvis ikke vi havde boet hos en familie. I starten af vores ophold var vi en weekend i Whistler, som har et utal af muligheder for udfordrende aktiviteter som ziplining og mountainbiking i de smukke bjerge.
Vi besøgte Whistler igen på en 11 timers sightseeing tur, hvor en minibus tog os fra Vancouver til Squamish og videre til Whistler. Vejen til Whistler er kaldet "From Sea To Sky", og den er fantastisk smuk med indsøer, bjerge, skove og små landsbyer. Med vores værtsfamilie fik vi også muligheden for at tage til Vancouver Island, som ligger ca. 2 timer med skib fra Nordvancouver. Vi sejlede til Victoria, hovedstaden i British Columbia, hvor vi så parlamentsbygningen, små hyggelige vintage butikker og et stort, flot og spændende museum om British Columbia. En af de ældste bygninger i British Columbia ligger i Victoria, den er fra 1852, så det fortæller lidt om, hvor ungt landet er.
Da vi bor tæt på den amerikanske grænse, valgte vi også at tage til Seattle i en forlænget weekend. Før vi tog af sted med bussen, havde vi fundet et par på couchsurfing, som vi kunne bo ved. De var utroligt søde, og det var en god oplevelse at bo ved et amerikansk par, som kendte byen ud og ind, og som kunne anbefale os alle de gode steder at tage hen. Vi fik set den berømte Space Needle, tyggegummi væggen, den første Starbucks i USA og et stort og hyggeligt marked kaldet Pike Place Market. Vi har også alle tre været på tur til Rocky Mountains, en bjergkæde som ligger mellem British Columbia og Alberta. Turen var arrangeret af Discover Canada, som også arrangerer ture for sprogskolestuderende, så vi mødte mange andre studerende fra bl.a. Kina, Japan og en stor flok fra Brasilien, som i den grad forstår at sætte en fest i gang. Rocky Mountains var smukt, storslået og ubeskriveligt. Kwantlen har også arrangeret aktiviteter for udvekslingsstuderende, så vi kunne få en chance for at lære hinanden at kende. I starten var vi ude at stå på skøjter i en af de olympiske skøjtehaller, og her var det tydeligt at se, hvem der var fra de kolde nordiske lande, og hvem der ikke før havde set is eller skøjter i deres liv. Desværre har vi ikke tilbragt så meget tid med de andre udvekslingsstuderende. Måske fordi en stor del af dem bor downtown, og holder deres fester der. I Surrey bor der tre islandske studerende, som vi har tilbragt en del tid sammen med - måske er det vores fælles vikinge fortid som binder os sammen.
Nu er vi snart hjemme i det gode gamle Danmark, og det glæder vi os alle til, selvom det er med blandede følelser, at vi siger farvel til Canada og alle de fantastiske mennesker, som vi har mødt her. Næste udfordring hedder psykiatrien, som vi starter på, når vi kommer hjem til et julepyntet Danmark. Vi håber, at I har nydt at følge med i vores canadiske eventyr.
De kærligste canadiske hilsner fra
Karen, Helle og Pia
Hvis dette har fanget din interesse, og du har lyst til at høre mere om Canada og Kwantlen, så kontakt os endelig:
Karen Steen Tvergaard: SV10227@ucn.dk
Pia Enequist Pedersen: SV10172@ucn.dk
Helle Lundsgaard:u-hv10201@ucn.dk
