Rejsebrev fra Horten, Norge

Marie Thorsen Jensen, Forår 2011

Ja så er praktikken i hjemmesygeplejen i fuld sving heroppe i Horten i Norge. Jeg har været her lidt over halvdelen af tiden og hold op hvor jeg bare nyder det. Det lever klart op til de forventninger jeg havde til opholdet inden jeg tog af sted – og da vist også mere til.

Jeg er super glad for, at jeg valgte at tage en del af min praktik i udlandet, for synes virkelig det har været en utrolig stor oplevelse og heldigvis fortsætter den lidt endnu. Jeg føler både jeg har fået udviklet mine sygeplejefaglige færdigheder, men jeg har helt sikkert også udviklet mig personligt og motivationen for at fortsætte uddannelsen hjemme i DK er helt i top, har lige som fået fornyet energi af denne praktik.

Jeg har 3 uger tilbage i hjemmesygeplejen og så gælder det en uge i sundhedsplejen. Synes allerede min ”rygsæk” er fyldt med gode oplevelser, erfaringer og udfordringer, men der er stadig plads til endnu flere. Det var ”et stort øjeblik” at give sin første patient en injektion, for dette var endnu et skidt på vejen til at blive det vi alle stræber efter – nemlig at blive færdiguddannet sygeplejerske.

Tiden flyver af sted heroppe. Meget af tiden foregår i praksis og det tager kræfter, da det hele er så nyt og spændende og man forsøger at lære så meget som muligt, men samtidig bruger man også utrolig mange kræfter på at følge med i sproget. Det går nogenlunde, men der er klart nogle jeg forstår bedre end andre. Men synes ikke, at sproget er en hindring for at udføre et godt og korrekt stykke arbejde, for når de vanskelige situationer opstår, klarer vi også dem, måske på lidt alternative måder med fagter og kropssprog og det er ofte de situationer med lærer mest af  Min kontaktsygeplejerske har været helt fantastisk. Jeg er blevet udfordret på mange områder og hun har lært mig en masse. Samtidig har hun været god til at få mig til at reflektere over de situationer vi har været i og så er hun samtidig bare utrolig sød og hyggelig – hvilket jo er dejligt da det er mange timer man skal være sammen.

Jeg er blevet tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen heroppe og er kommet i en god studiegruppe med 6 andre norske studerende. Vi mødes hver anden uge til fællesvejledning, hvor vi diskuterer forskellige emner. Vi har også været til en temadag, hvor emnet var etik – det var en utrolig spændende dag, der gav en masse stof til eftertanke og klart noget jeg kan bruge fremover. I næste uge skal vi til seminar, hvor vores gruppe har fokuseret på ”førstehjælp i hjemmesygeplejen til forskellige sygdomstilstande”. Vi har udarbejdet et powerpoint og nogle undervisningsplakater, så det bliver spændende at skulle fremlægge. Andre grupper har lavet oplæg om lymfeødem, ernæringsstatus ved ældre og venøse sår. Da sygeplejerskeuddannelsen her i Norge kun tager 3 år, og hjemmesygeplejepraksissen er den sidste praktik de er i, inden de er færdige, betyder det, at de studerende jeg er sammen med er 1 år længere fremme end jeg og det er tydeligt at mærke, at de har den mere praksis- og teoretisk erfaring end jeg har, men det er bare noget jeg nyder godt af, for hvor kan man lære meget af hinanden.

Selve praktikken er utrolig spændende og der er mange forskellige opgaver at løse ved de forskellige borgere. Selvom man 2 dage i træk kører samme rute, er der ingen dage, der er ens og det fascinerer mig. Ved et besøg er det måske medicinudlevering og observation og så i næste øjeblik står man i en akut situation, hvor man er den første på stedet og det er en selv, der skal rekvirere ambulance og forsøge at beskrive situationen så godt som muligt. Det er lidt af et adrenalin kick og klart nogle erfaringer man kan bruge senere hen i uddannelsen. Og som alt andet i livet findes der både gode og dårlige dage og når man har med ældre mennesker at gøre, er det klart at døden også bliver et aktuelt tema.

Hjemmefra var jeg ganske overbevidst om, at Norge og Danmarks hjemmeplejer måtte ligne hinanden og det gør de også i store træk, men en af de væsentligste forskelle der er, er antallet af plejehjem. Dem er der ikke mange af og det betyder, at der i hjemmeplejen findes utrolig mange svært plejekrævende og demente borgere, hvilket kan være noget en udfordring. Det er nemlig meget billigere for kommunerne at have disse borgere hjemme i eget hjem og så have hjemmesygeplejen til at komme 6-10 gange i døgnet, end at give dem en plejehjemsplads.

Men selvfølgelig bruger jeg ikke al tiden på praktikken, der er også tid til at komme ud og opleve Norges skønne natur og nyde nogle dejlige timer med de andre sygeplejestuderende, der er heroppe. Vi går i Kino, på cafe og hygger. Byen Horten ligger lige ud til Oslo fjorden på den ene side og en masse bjerge til den anden side, så næsten uanset hvor man befinder sig i byen er der udsigt til bjerge eller hav – det er ren terapi at være heroppe. Og specielt her i efteråret hvor alt skifter farve til gul/orange/rød – et utroligt flot syn og indtil nu har jeg været utrolig heldig med vejret, kun få dage med regn og ellers bare høj sol og blå himmel.

Jeg har lånt en cykel her hvor jeg bor, så jeg hurtigt og nemt kan komme rundt og sammen med et cykelkort over egnen har jeg rigtig udforsket det hele – bakkerne er lidt stejlere end derhjemme, så det har vist givet god træning.

Jeg har også været så heldig at have besøg hjemme fra Danmark, det er skønt, at man ikke er længere væk, end, at de kan komme på visit nogle dage. Jeg bor på et nyåbnet vandrehjem i byen, så der har været plads til at de også kunne bo her, så det har givet nogle dejlige oplevelser i et skønt land. Vi har kørt rundt i område og besøgt et sted der kaldes ”Verdens ende” – et smukt sted med en fantastisk udsigt over klipper og vand. Vi besøgte også den nærliggende by Tønsberg, hvor der er mulighed for shopping og hygge. Desuden har jeg holdt fødselsdag heroppe, det var en rigtig god dag, selvom man var langt hjemmefra. Den blev fejret med norsk fødselsdagssang, flag, kage, chokolade og gaver – det er som man har fået en ny familie heroppe, da alle tager sig så godt af en.

Jeg kan klart anbefale andre studerende at søge udfordringer i udlandet i forbindelse med deres uddannelse. Jeg har kun positive historier at fortælle. Selvfølgelig glæder jeg mig også til at komme hjem igen og gense mine dejlige studiekammerater, men jeg er bestemt ikke afvisende for, at jeg engang når jeg er færdiguddannet vender tilbage til Norge for at arbejde, for hvor er her dog bare skønt.
 

Marie Thorsen Jensen
4. semester – 6. modul, S09V
Majs09v@ucn.dk