Rejsebrev fra Norge
Marit Kristine Varen Storeng, forår 2011
Før jeg begynder at skrive om mit ophold, vil jeg give en kort beskrivelse af DPS Solvang:
Distriktpsykiatrisk senter Solvang er en av i alt ni avdelinger innen Klinikk for psykisk helse - psykiatri og avhengighetsbehandling ved Sørlandet sykehus HF. Senteret har eller formidler alle behandlingstilbud som den psykiatriske spesialisthelsetjenesten rår over til personer over 18 år. Solvang har en døgnpost med 20 plasser, allmennpsykiatrisk poliklinikk og enhet for dagbehandling og ambulant virksomhet med gruppebaserte programmer og individuell behandling. ACT-teamet er et samarbeidsprosjekt med Kristiansand kommune, og er et oppsøgende psykoseteam. ACT står for Assertive Community Treatment. Behandlingsmodellen er udprøvet ogudviklet i USA og Storbritannia gennem de sidste 30 år. Nogen af patienterne som er indlagt på Solvang, kan tidligere have blivet fanget op af ACT teamet. Nu har jeg opholdt mig her ved DPS Solvang i seks uger, og er meget tilfreds sålangt.
De første fem uger blev jeg introduceret for gruppe 3, hvor jeg blev tildelt psyk.spl Marit Lorentzen som klinisk vejleder. Her blev jeg tilknyttet en
patient med alvorlig OCD ( tvangslidelse ), og fik deltage i et forholdsvis nyt behandlingsprojekt sammen med overpsykiater Gunvor Launes.
Som det fremgår i mit seminar var patienten et meget komplekst kasus som havde
mere end sin tvang som problem. Likevel var min opgave at fokusere mest på den delen, og udsætte hende for diverse eksponeringer og
responsprevention ( indgår som en del af kognitiv terapi ).
De sidste fem uger blev jeg tildelt vejleder Anne Jørgensen, som også er psyk.sygeplejerske. Jeg blev dermed overflyttet til gruppe 1, som får indlagt patienter i en helt anden sygdomsgruppe. Her er behandlingsoplægget mindre konkret, mere komplekst ( skizofreni, personlighedsforstyrrelser o.l ) og de som tilhører gruppen har gerne været indlagt i lang tid ( selv om DPS Solvang ikke er berægnet til langtidsophold ! ). Patienterne er indelt i fire forskællige gruppe af forskælige hensyn. Gruppe 2 og 3 har fælles stue og er ”friske” nok til at kunne omgåes hverandre. Patienterne i disse grupper lider af meget angstproblematik, depression, bipolar, OCD og spiseforstyrrelser og her er faktisk noget af behandlingen social træning, hvor en opholder sig i fellesarealet sammen med medpatienter. Gruppe 1 og 4 har egen stue og det er et større behov for skærming vs. det at socialisere sig med medpatienterne. Her har flere personlighedsforstyrrelser, gerne i tillægg til en anden psykisk lidelse ( f.eks angst, depression ). Mennesker med personlighedforstyrrelser kræver en hel del arbejde og de kan være meget svære at samarbejde med.
Kort opsummeret er dette noget af det som dagerne fyldes op med her ved Solvang: Morgenmøder, frokost, rapporter, kardex, samtaler, samarbejdsmøder, ansvarsgruppe møder, aktiviteter, undervisning, turer, papirarbejde, uddeling af mediciner, journalføring, m.m Personalet her ved Solvang er super hyggelige og jeg følte mig velkommen fra dag èn. De fleste som er ansatt her er enten spl. eller psyk.spl, men der er også nogen hjælpeplejere ( dansk: sosu ) med specialisering indenfor psykisk helse. Det er definitivt et kvindedomineret arb.miljø, og det arbejder kun to mænd her. Dette er synd, men vi ser jo det samme fænomenet også i Danmark. På Solvang arbejder vi mye tværfagligt, b.l.a sammen med psykologer, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, rengøringspersonale, socionomer m.m.
Åragen til at jeg ønsket praktikplads her var at jeg havde hørt om afdelingen tidligere, og at den visstnok skulle være veldig spænende. Desværre var det sådan at UCN ikke havde nogen formell aftale med Universitet i Agder, og dermed heller ikke DPS Solvang. Jeg måtte derfor skrive en speciel søknad, hvor jeg begrundet hvorfor jeg ønsket komme dit og måtte selv stå for at finde vejledere. Hældigvis fik jeg godkendt et ja af psyk.spl Anne Jørgensen og Marit Lorentzen, og ikke mindst Ina K.Sølling. Ina var så sød at hun tilbød sig at være min studievejleder, da Universitet i Agder ikke havde kapacitet til dette. Det er trods alt flere hundre spl.studerende tilknyttet universitetet.
DPS Solvang ligger i Kristiansand, en middels stor by i Sør-Norge. Innbyggertallet er på ca. 80.000, men tallet vokser stadig. Byen er fantastisk om sommeren, hvor alle innbyggere vågner op til livet og havet ligger rundt en på alle kanter. DPS Solvang ligger ti min gange i fra centrum, og kun et par min. fra flotte naturomgivelser ( se vedl.billeder). I centrum findes der masse cafèer, restauranter, træningscenter, klesbutikker o.l Udvalget er stort, men priserne høje ( studerende har tilbud om rabatt nogen steder).
Jeg elsker Norge. Norge er mit hjemland og jeg kan ikke andet end at føle mig hjemme her. Likevel savner jeg ofte tilbage til Danmark, hvor atmosfæren og kulturen i selve centrum er anderledes. I Aalborg er det mere liv generelt gennem hele ugen, i Kristiansand er byen ”død” fra mandag til torsdag. Dessuden er det skyhøje priser her nede, noget jeg næsten havde glemt da jeg tog her ned. Selv om Norge er et dyrt land, er det et smukt land. Jeg elsker skoven og prøver at få mig en tur så ofte som muligt. Enten løber jeg, eller så pakker jeg og/eller mine nærmeste en rygsæk og tager afsted på dagstur, hvor vi laver bål, griller pølser og drikker toddy.
Den følelsen, når man sidder på toppen af ”Møvigknatten”, med udsikt over hele byen og nabokummunen, den følelsen er uslåelig. Når solen skinner, og lukten af bål slår i mod mig. Når jeg kender på stillheden, trækker vejret dybt nede i maven og ikke har andet å tænke på end mig selv og en nygrillet pølse. Den følelsen kan ikke en gang Aalborg by give mig
De bedste hilsner,
Marit Kristine Varen Storeng
mass08s@ucn.dk
