Rykker grænser og fordomme
Efter noget tid gik det op for mig, at jeg ville læse til sygeplejerske, trods mine tidligere fordomme om faget.
Holde et liv i sin hånd
Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at holde noget af dets liv i sin hånd. Det er en god beskrivelse af sygepleje.
Steven Krogh Larsen,
Aalborg Sygehus
Jeg prøver altid at undgå det spørgsmål, for jeg ved aldrig, hvad jeg skal svare! Jeg synes, det lyder kliche, at det er for at redde menneskeliv eller hjælpe andre mennesker, der er syge.
Jeg er begyndt at sige, at jeg ikke ved, hvorfor jeg vil være sygeplejerske, men nu gør jeg det, for jeg håber en dag, at jeg kan gøre en forskel for bare en af mine patienter – selvom det også lyder lidt af en kliche.
Hvis jeg selv kunne vælge, min arbejdsplads, lige nu, skulle det være på skadestue/modtagelse. Nu har jeg arbejdet i 8 uger på en Skadestue på Filippinerne og fandt ud af, at jeg hører til, hvor tempoet er hurtigt - man skal tage hurtige beslutninger og handle ud fra dem – det er fedt.
Men jeg har også altid gerne villet have et samarbejde med det danske forsvar og blive udstationeret med de danske felthospitaler. Det må være tilfredsstillende at kunne opstarte et hospital, hvor der virkelig er brug for et og kunne gøre en forskel for de danske soldater og landets borgere.
At få lov til at lære det, der interesserer mig allermest, og så gøre det med mine medstuderende, der har samme passion. Det giver et godt kammeratskab og sammenhold :-)
Jeg valgte at tage et studieophold i udlandet for at få nogle kulturforandringer. Jeg var begyndt at blive træt af kun at se det danske sundhedssystem og høre kritik af vores sygehus - så jeg ville have lidt luftforandring.
Og da jeg har kørt som afløser ude i hjemmeplejen og været afløser på et plejehjem, syntes jeg, at jeg havde set ”borgeren i eget hjem”, som modulet hedder, så det var en oplagt mulighed at komme på et studieophold på modul 6.
Filippinerne var faktisk et tilfælde. Da jeg ansøgte om at komme på studieophold i udlandet, var min plan at tage til Grønland, men da de selv havde mange sygeplejestuderende og få praktikpladser havde de ikke plads til mig.
Så hørte jeg at en fra min parallelklasse skule til Australien, det førte så til vi planlagde et studieophold til Australien, men 3-2 måneder før vi skulle afsted, blev det studieophold aflyst. Så jeg fik tilbuddet for at tage et studieophold til Filippinerne. Det var første gang UCN havde sendt sygeplejestuderende derned, så jeg skulle etablere en god kontakt med et Hospital og ellers se om vi kunne sende flere sygeplejerskestuderende derned. Så jeg drog alene afsted som sygeplejerskestuderende til Cebu på Filippinerne. Dog skal det siges at der var 60 danske pædagogstuderende det samme sted, så var ikke helt alene.
Hvis man tager studieophold på Filippinerne for at få en større faglig viden bliver man skuffet. Det danske og filippinske sundhedssystem er meget forskelligt. Hvis ens studieophold er på en Secondary Goverment Hospital, som jeg var, er deres Hospital ca. 50 år bagefter det danske. Dog skal det også siges at de filippinske sygeplejersker lærte mig at give I.M (intramuskulær) injektioner og de lærte mig sutur.
Jeg fik rigtig meget personligt ud af turen.
Jeg fik bekræftet af mig selv at jeg godt kan klare mig selv, og være langt væk fra venner og familien. og jeg har lært at tro på mig selv, og tro på det jeg har lært er det rigtig og handle derud fra. Det har gjort at jeg også tro på mig selv som værende en kommende sygeplejerske. Har den følelse, her efter jeg er kommet hjem, at efter at have set megen død og ødelæggelse på mennesker, at være sygeplejerske ikke længere skræmmer mig – så føler jeg er blevet bekræftet i at jeg SKAL være sygeplejerske!
Jeg har lært at tage ansvar for egen læring. De filippinske sygeplejersker vil rigtig gerne lære dig deres sygepleje principper, men det DIG der skal henvende sig til DEM.
- og det er bare nogen af de personlige oplevelser, man får også meget meget mere ud af opholdet, du lære dig selv så meget bedre at kende. Du ser nye sidder af dig selv og du begynder at sætte pris på det man har derhjemme.
Det er svært at komme med EN konkret oplevelse. Jeg syntes at jeg hverdag oplevede og lærte noget nyt. Ca. hverdag fik vi 1-2 traumer som vi lavede førstehjælp på. Dvs. man gav hjertemassage og intuberede. Så man komme til at kunne sin førstehjælp.
Men en rigtig solskinshistorie var da vi fik en nybagt mor ind, som havde født i ambulancen. Min makker og jeg fik opgaven at tage sig af det nyfødte barn, men to andre skulle tage sig af den nybagte mor.
Som det første skulle navlestrengen klippes ude i ambulancen, og med det samme fik jeg stukket det her klisteret baby i armene også gik det hurtigt ind til min makker, som havde stillet varme lamper op, så vi kunne arbejde med den bette baby. Og det var en velskabt lille drenge, som havde god lungekapacitet, 10 finger og 10 tæer.
Ellers var min opgave at gøre den lille baby i stand, dvs. han blev vasket lidt og fik fint tøj på og en lille hue. Også skulle jeg ellers holde ham varm indtil moren var færdig med sine undersøgelser.
En lille god oplevelse på det eller meget travle og hektiske filippinske skadestue.